Find oversætter

Heltens rejse – med Thorstein Thomsen som rejsefører: Gå-hjem-møde i Strandgade mandag d. 27.11.17

Af Christine Tjalve - 5. december 2017

Omkring 20 forfattere fra alle grupper sidder bænket i Strandgade på denne regnfulde novembereftermiddag for at høre om Heltens rejse, og Thorstein Thomsen har, allerede inden han går i gang, tegnet tre berettermodeller på tavlen. Dels den helt enkle trekantede, hvor de tre hjørner udgøres af superplot – miniplot – ikke-plot. Dels den lineære berettermodel, der inddeler forløbet i de klassiske tre akter med vendepunkter mellem aktinddelingerne, og endelig den cirkulære model for Heltens rejse med 12 punkter uret rundt:

1. Vi starter i den almindelige verden, hvor alt ånder idyl og ingen fare.

2. markerer bruddet med idyllen, noget sker, en krise opstår, og helten opfordres til at tage afsted på rejsen.

3. men helten siger nej!

4. Så sker der imidlertid noget, der får helten på andre tanker. Han tager alligevel udfordringen op og begiver sig afsted.

5. og nu må det briste eller bære, noget sker, som er så alvorligt, at helten ikke kan vende om: point of no return med andre ord.

6. Rejsen er for alvor i gang, og helten møder både hjælpere og modstandere, venner og fjender på sin vej – igen og igen og i øvrigt hele hjulet rundt.

7. Nu dukker en langt alvorligere udfordring op. Helten må begive sig ned i grotten, mørkets hule eller underverdenen i den klassiske mytologi, hvis han virkelig mener det.

8. Her står en kamp på liv og død; helten slipper ikke herfra uden at have forandret sig.

9. I sidste sekund lykkes det helten at skaffe sig den magiske eleksir, sværdet, trylleordet eller  noget andet der for alvor vender kampen, så han overvinder sin modstander.

10. Nu venter vejen tilbage ud af grotten, op i lyset og den almindelige verden igen.

11. Da han dukker op til overfladen, er han en anden, han er genfødt.

12. Enten vender helten hjem som et forandret, klogere og bedre menneske – det er den lykkelige slutning – eller også gør han ikke; ikke alle fortællinger ender godt.

Thorstein er en sprudlende rejsefører, en hvirvelvind af referencer og fortællinger, og i hæsblæsende tempo begiver vi os nu sammen med ham og helten – som i denne version er svinedrengen, der skal redde prinsessen fra den fæle drage – afsted. Først skal helten tage imod udfordringen, så troldmanden Gandalf påtager sig initieringen og lader ham kigge i sin krystalkugle. Nu kan han se, hvor han skal hen, helten sadler hesten Trofast og begiver sig afsted.

Rejsen går over stok og sten, svinedrengen møder modstandere og hjælpere igen og igen og når endelig frem til underverdenen, hvor dragen holder til. Undervejs gør Thorstein holdt ved rejsens forskellige punkter og udpeger litterære og filmiske referencer i horisonten. Vi skimter film som Seven, Kramer vs Kramer, Terminator 2, Pretty Woman og under os løber en flod af litterære værker fra klassiske eventyr og myter til Emil fra Lønneberg, Mrs Dalloway, Tjekhov, Kim Malthe Brun, Macbeth og en mængde andre, som jeg ikke får med i farten.

I virkeligheden, siger Thorstein, handler det om, at hele rejsen er en helende proces. Verden er gået i stykker, og det er heltens opgave at reparere eller hele den igen – hvad enten der er tale om den ydre eller den indre verden. Eventyrene og heltens rejse som fortællende struktur bringer os igennem de forskellige stadier fra historiens begyndende krise eller katastrofe til helten ender med at hele verden igen. Vi slutter ikke, hvor vi begyndte, for intet er det samme efter rejsen. Men heltens erkendelse og vores med ham betyder, at vi til sidst igen efter at have gennemlevet rejsen kan få samlet verden i en ny og bedre version.

Det er ikke nødvendigvis kun helten, der tager rejsen rundt, der kan sagtens være tale om at flere personer i historien gennemgår forskellige stadier af rejsen eller er på deres egen rejse, som bringer andre former for erkendelse til sidst. Og Thorstein pointerer, at både Hollywoodfilm, myter og litterærfiktion kan lægges ind i modellen og forstås som en rejse mod større klarhed og erkendelse – eller endelig opløsning, hvis der er tale om en dystopi.

Det er imidlertid ikke sådan, at alle historier slavisk følger rejsen kronologisk, der kan hoppes og springes mellem elementerne.

Til sidst får vi en alternativ version af eventyret om Blåskæg, hvor Thorstein tager os med rundt i rejsehjulet en gang til, så vi for alvor kan følge de forskellige stadier. Ved vejs ende står vi med en læsning af eventyret som en fortælling om erkendelsen af maskulinitet.

Og så kommer den endelige erkendelse: Thorstein stikker en kæp i hjulet og fastslår, at det slet ikke kommer an på at følge rejsens punkter slavisk rundt. Den gode fortælling skabes af så meget andet, af sproget, pauserne, stoffet – den skabes af langsomhed, detaljerne og alle digressionerne væk fra hovedvejen. Heltens rejse er en hovedvej, men rejsen bliver både kort og kedelig, hvis ikke vi foretager afstikkere, farer vild og kommer på afveje undervejs. Thorstein har selv i dag leveret det bedste eksempel på, hvor underholdende rejsen kan være, hvis man tager et par afstikkere og rigeligt med sideveje undervejs på turen.

Litteratur om Heltens rejse:

Joseph Campbell, The Hero with a thousand Faces – myteforsker og ophavsmanden til den forestillingen om myters grundstruktur, og til oprindelige model som er blevet flittigt brugt i Hollywood, bl.a. af George Lucas i Starwars dobbelt trilogien.

Christopher Vogler, The Writers Journey – udformer den endelige berettermodel med de forskellige stadier, som er den de fleste bruger

Robert McKee, Story: Substance, Structure, Style, and the Principles of Screenwriting – uddyber modellen og tilføjer bl.a. at hver enkelt scene skal have den funktion at der sker en forvandling, så man altid kommer ud et andet sted end man kom ind.

Bruno Bettelheim, The uses of Enchantment: The Meaning and Importance of Fairy Tales – psykoanalytisk læsning af klassiske eventyr der udfolder eventyrets universelle betydning for forståelsen af  barndommen.

Clarissa Pencola, Kvinder som løber med ulve – om kvindelige arketyper

Italo Calvino, Why read the Classics – læsninger af klassikeren, IC samlede i 70’erne Italiens folkeeventyr; han er selv en af Italiens største forfattere

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte