Find oversætter

Vild med bøger, afsnit 4: Jan Grarup om And Then There Was Silence

I det fjerde afsnit af programserien Vild med bøger er det blevet fotojournalist Jan Grarups tur til en hyggesnak med Flemming Møldrup.

 

Af Christine Tjalve - 29. oktober 2017

Coffee table fotobogen And Then There Was Silence med Jan Grarups billeder af mennesker fanget i krige og katastrofer ligger på bordet imellem dem og vidner om, hvordan billeder kan sige mere end mange ord, vise en langt mere kompleks virkelighed.

Programserien har bevæget sig godt rundt i genrene fra historisk biografi til thriller og satirisk brevkasse og nu en fotobog, en bog der taler og fortæller i billeder, ikke i ord. Og dog, for bogens titel siger det hele. Den tegner en tysthedskreds omkring katastrofen, den stilhed der er, når paddehatteskyen tegner sig på himlen, alt det vi ikke taler om, alt det, vi netop ikke kan nå med almindelige ord.

Og det gør de så alligevel Grarup og Møldrup og den sidste gæst lægen Haifaa Awad, der har arbejdet i Syrien og skrevet dagbog om sine oplevelser. De pladrer det til med ord. Banale. Intetsigende: hvor vigtigt det er, hvor voldsomt, at ingen bør være uberørt, vi bør engagere os, det handler om at tage stilling, for vi er alle er mennesker, selv mennesker i kaos bevarer en form for værdighed, mennesker er faktisk mere omsorgsfulde, mere gæstfri midt i kaos end vi er i det fornærede Vesten… Banaliteterne og klicheerne hober sig op imellem de tilstedeværende og skygger fuldstændig for Grarups præcise, talende billeder. Sådan er det, når man forsøger at tale lidt hyggeligt om det uudsigelige.

Grarup understreger alvoren ved at smække sin yndlingsbog i bordet i ikke bare én, men fire udgaver, Conrads klassiker Heart of Darkness – “Er du på samme rejse som Kurtz?” spørger Møldrup. Og Grarup mener at på en måde, ja, den stemmer sindet for ham, når han skal afsted.

Så trumfer Møldrup med nazikortet, Imre Kertez og Malthe Brun: “Den gang sagde vi aldrig igen?” “Det sker igen og igen,” replicerer Grarup flinkt. Han opfatter sit projekt antropologisk; det handler om at afdække det menneskelige midt i kaos og vise, at mennesket, det omsorgsfulde og dagligdags altid overlever midt i ruinerne. Han læser åbenbart også Conrad på samme måde, som direkte vidnesbyrd fra virkeligheden og taler om Kong Leopolds hærgen i Congo.

Det er også mennesker, der interesserer Fleming Møldrup, ikke bare i dette afsnit men i det hele taget: mennesket bag værket, forfatteren. Møldrup spørger igen og igen: hvad føler du, hvad tænkte du selv, hvad er din hensigt, har det haft omkostninger? Og det har det naturligvis for både Jan Grarup og for lægen, Haifaa Awad, det koster at engagere sig. Og takket være de to, kan vi andre nøjes med at sutte lidt på deres oplevelser, bladre i Grarups flotte coffee table bog og spærre øjnene op i vantro over Awads reportager.

Vi kunne også læse Kertez eller Conrad – ikke antropologisk, men som de fiktive værker de er. Litterære hovedværker, der lige præcis formår at tale om det uudsigelige, komme bag om den virkelighed, vi allesammen tror vi kender. Sprætte den op og dissekere den, vise os den på en måde som ingen af de tilstedeværende i studiet desværre er i stand til med deres ord. Måske fordi de ikke taler om litteratur, men om mennesker og virkelighed?

 

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og meninger.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte