Der var nogen, som blev elsket, andre måtte nøjes med digitale vuggestuer og tilfældig kærlighed – sådan går Kim Larsens sang fra 1988, skelsåret for mig og mine klassekammerater, som alle rundede de 30 år i de dage.
Kapitlet skolen, og bryderierne dér, kittede os sammen. Vi delte den lille tabel, alfabetet, mødet med autoriteterne, kampene i skolegården, de første vildt store følelser, uden for døren, skammekrogen og eftersidninger, eksamen, cigaretrøg og hår under armene. Alt det uforløste, usikkerheden eller fred og ingen fare.
Uglebogens Børn er beretningen - en massebiografi - om en folkeskoleklasse, som delte hinandens skoletid og meget mere i årene 1965-1975 og tiden op til og efter, helt frem til i dag. Fortællinger, erindringer, ikke fastholdt af tiden gået, men af håb om, og en tro på, at det nok skulle gå, og det gjorde det så - langt hen ad vejen.
”Evigt ejes kun det tabte.”