Lihou dokumenterne
Christian Bjørn er en medie-star og super iværksætter. Udadtil er han innovativ, dynamisk og populær - men indadtil er hele hans forretningsverden ved at styrte sammen. Alt er overbelånt på falske løfter, og det er kun et spørgsmål om tid, før hans investorer vil opdage det. Han forsøger desperat at få sine forretningspartnere til at redde stumperne, men en søndag eftermiddag bliver en ung advokatfuldmægtig fundet død foran glas-og-stål-kontoret i det fine Hellerup. Han har hjulpet Christian med de indviklede selskabskonstruktioner. Har han begået selvmord eller er han blevet kastet ud fra bygningen? Christian går i panik, og så går det rigtigt galt.
Bogen har et højt spændingstempo hele vejen igennem.
Romanen er inspireret af virkelige sager som for eksempel Nordisk Fjer, Stein Bagger og Thorsen/Trads-sagerne. De giver masser af inspiration med grådighed og egoisme som store drivkræfter.
Del på:
Anmeldelser: