Find oversætter

Et år med tegneserier – DFFs læsefremmeprojekt i hele landet

Dansk Forfatterforening samarbejder i skoleåret 2021/22 med syv PLC’er (Pædagogiske Læringscentre) rundt om i landet om projektet ”1 år med tegneserier”.

1. december 2021

Ni forskellige tegneserieskabere er i gang med individuelle workshopforløb på skolerne, hvor eleverne lærer storytelling og tegning. Eleverne arbejder derudover med tegneserier i undervisningen, hvor lærerne tilpasser deres egne tegneserieforløb til klasserne. Projektet involverer mere end 300 elever fra mellemtrinnet.

 

De fleste af skolerne er nu halvvejs i workshopforløbet, og tilbagemeldingerne er meget positive. Der meldes om højt engagement og en markant øget interesse for tegneserier og læsning hos eleverne.  Se mere om projektet på https://danskforfatterforening.dk/1-aar-med-tegneserier/, hvor du også kan se projektets resultater, når de lægges op i løbet af maj/juni 2022.

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte