Find oversætter

OBS! Ny dato! Afslutningen på 1. verdenskrig

ved Claus Bundgård Christensen og Bjarne S. Bendtsen

Sønderjylland var tysk under 1. verdenskrig, og mange sønderjyder måtte kæmpe på tysk side på trods af, at de var dansksindede. Selvom Danmark var neutralt, fik krigen alligevel konsekvenser for danskerne. Efter krigen medførte Wilsons fredsprogram mange ændringer for en del lande i Europa. Nogle var gode og retfærdige, andre blev kimen til en ny krig.

På kurset vil det blive belyst:
Hvilke konsekvenser fik krigen og især krigens afslutning for Danmark?
Hvor vigtigt er det at skabe en retfærdig fred?
Hvordan er krigen og fredsslutningen blevet skildret i kunsten, i digte, i faglitteraturen og i skønlitteraturen og med hvilket budskab?

Underviser(e)

Claus Bundgård Christensen

er forfatter og medforfatter til en række anmelderoste og prisvindende bøger om besættelsen og de to verdenskrige; heriblandt ”Waffen-SS. Europas nazistiske soldater”. Claus betragtes som en af landets førende eksperter på Første Verdenskrig og besættelsen.

Claus har bl.a. skrevet bøgerne: "Verdenskrigens danske billeder: 1914-1918", "Danskere på Vestfronten 1914-1918", "Under hagekors og Dannebrog" og "Danmark besat". Han har desuden været medforfatter til "Turen går til besættelsestidens København", som udkom i 2015.

Til dagligt er Claus lektor i historie ved RUC og fast anmelder af fagbøger på Weekendavisen.

Foto: Udlånt fra Forlaget Gyldendal

Bjarne S. Bendtsen

Bjarne S. Bendtsen (f. 1970) bor i Hjortshøj nord for Aarhus og har de seneste år primært arbejdet som gymnasielærer. Han har tidliger i år udgivet bogen Mellem fronterne. Første Verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939. Den bygger på en ph.d.-afhandling af nogenlunde samme navn, som han skrev på Syddansk Universitet i Odense mellem 2008 og 2011. Inden da er han uddannet som cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og Engelsk fra Aarhus Universitet – grunden til, at bogen og hans interesse i Første Verdenskrig og tiden omkring den er stærkt farvet af litteraturen og andre kunstneriske skildringer af den.

Fotograf: Mette-Kirstine Bak

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte