Find oversætter

Dansk Forfatterforening 125 år – Jubilæumsmiddag

Dansk Forfatterforening afholder jubilæumsmiddag i anledningen af foreningens 125 års jubilæum. Middagen ligger i umiddelbar forlængelse af den fælles nordiske reception.

Dansk Forfatterforening inviterer alle ordinære medlemmer til at deltage i jubilæumsmiddag sammen med vores sekretariat og vores nordiske gæster (repræsentanter fra vores nordiske sammenslutning NFOR, Nordisk Forfatter- og oversætterråd.) Middagen foregår i umiddelbar forlængelse af den fælles nordiske reception.

Middagen foregår på The Standard, den gamle nedlagte færgeterminal, der ligger lige for enden af Inderhavnsbroen, som fører over kanalen fra Nordatlantens Brygge til Nyhavn.

På The Standard skal vi nyde 8 små smags-anretninger fra The Standards eksperimenterende restaurant ”The Mission”. Menuen kan bedst beskrives som 8 forskellige og velkrydrede retter delt ved bordet. Maden udfordrer vores traditionelle nordiske måde at tilgå maden på, idet retterne lader sig basere på grønsager, og gør kødet til et supplement.

I prisen er øl, vin og vand ad libitum inkluderet. Aftenen afsluttes med soft ice og kaffe.

Vi kommer til at sidde tæt, og arrangementet centrerer sig omkring den fælles oplevelse af mad og drikke, samt samtalen med gode kollegaer. Taler og indslag vil derfor være begrænset til det arrangørerne på forhånd har planlagt.

Hvordan deltager jeg?

For at deltage i middagen skal du købe en billet inden 26. februar.

Et begrænset antal billetter er udstedt til arrangementet. Prisen er 250 kr. pr. person, og der kan kun købes én billet pr. deltager.

Vi gør opmærksom på at billetkøbet er bindende, og at deltagelse til middagen kun kan ske ved fremvisning af gyldig billet. Billetter refunderes ikke.

Arrangementet er kun for ordinære medlemmer.

Køb billet herhttps://billetto.dk/e/dansk-forfatterforenings-jubilaeumsmiddag-pa-the-standard-billetter-332702/

Ønsker du samtidig at deltage i den forudgående reception på Nordatlantens Brygge, så læs mere om tilmelding til denne her.

Er du vegetar, eller har du allergier der skal tages hensyn til, er det vigtigt at du meddeler dette. Dette samt øvrige henvendelser og spørgsmål til arrangementet skal mærkes “JUBILÆUMSMIDDAG” og rettes til Lotte Foged på  medlemsservice@danskforfatterforening.dk.

 

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte