Find oversætter

Dramaturgiske redskaber for forfattere

Et workshop-kursus i to omgange med fokus på, hvordan man med fordel kan arbejde med dramaturgiske redskaber i et litterært manuskript. Kursisterne skal medbringe en idé til et manuskript.

På første kursusdag præsenteres kursisterne for relevante dramaturgiske redskaber såsom anslag, spændingskurve, vendepunkter, point of no return, uddybning m.m., med særligt fokus på anslagets funktion og betydning. Herefter hjemmearbejde med finpudsning af synopsis. På anden kursusdag kommer kursisterne med en præsentation af deres respektive synopser, som diskuteres i plenum.

NB! Kurset afholdes d. 31. oktober og 7. november fra kl. 18-21

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Erik Kock

Forfatter til tre samlinger af fortællinger, senest ”Korsveje for Lu” fra 2018, samt essays. Har skrevet 16 skuespil og tre filmmanuskripter. Cand. mag i dansk, engelsk og idéhistorie. Tidligere underviser på Aarhus Universitet, Danmarks Biblioteksskole m.m., samt teaterinstruktør, foredragsholder, kursusleder og manuskriptcoach.
Er meget inspireret af film og teater i mit eget forfatterskab og har tidligere undervist på et kursus som dette.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte