Find oversætter

Er fagbogen skøn? Skal genreopdelingen støves af?

Mini-seminar om fagbogens genrer.

Er opdelingen mellem fag- og skønlitteratur et levn fra romantikken og ved at opløses? Statens Kunstfond kendes kun ved fagbogen som essays og biografier, der minder om skønlitteratur. Optræder den i andre udgaver som f.eks. debatbog, håndbog, selvhjælpsbog, (fag)monografi, lære- og skolebog må den gå igen med uforrettet sag. Fagbogen tildeles en lavere biblioteksafgift pr side end skønlitteratur.

Den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening afholder et mini-seminar om fagbogens grænser. Mødet rejser spørgsmål som: Er fagbogen skøn? Er der forældede grænser mellem skønlitteratur og faglitteratur? Er de aktuelle sammenblandinger mellem genrerne udtryk for, at genrebegrebet skal støves af?

Vi har inviteret en række fag- og skønlitterære forfattere til at præsentere deres syn på sagen i form af korte oplæg. Derefter vil der være åben debat.

Ordstyrer

Christina Matthiesen, lektor i retorik ved Københavns Universitet, skønlitterær forfatter og dansk områderedaktør for tidsskriftet Sakprosa.

Oplægsholdere

René Rasmussen, forfatter og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Lyrik og faglitteratur

Lise Bock, forfatter, cand.scient.
Fortællende journalistik

Egon Clausen, forfatter, tidligere formand for den faglitterære gruppe i DFF, medlem af Kunstfondens repræsentantskab.
Fagbogens mange genrer

 Alle er velkomne

Tilmelding senest d. 5. april til Frank Egholm på egholm@postmesteren.dk

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte