Find oversætter

Fyraftensarrangement – Lovecraft: Mytemager

S-styrelsen inviterer igen til fyraftensarrangement i Strandgade, denne gang med start klokken 18. I januar afholdt Henrik Sandbeck Harksen, cand.phil. i filosofi og Danmarks førende Lovecraft-ekspert , et lignede foredrag på Københavns Hovedbibliotek, der trak fulde huse, og derfor er det med glæde, at vi her lader ham præsentere aftenen selv:

Der findes referencer til Cthulhu Mythos overalt i populærkulturen såvel som i undergrunden. Ret godt gået, taget i betragtning at det hele startede med en pulp-forfatter, som ved sin død i 1937 var ukendt ud over en lille skare af fans.

Dette foredrag vil præsentere tankerne bag H. P. Lovecrafts historier, hans hardcore videnskabssyn, som danner grundlaget for hans koncept om kosmisk indifferentisme, og ultimativt det vi i dag kender som Cthulhu Mythos. Det vil blive diskuteret, om han nu også skrev så dårligt, som han til tider er blevet beskyldt for. Der vil blive ryddet op i en række misforståelser, der den dag i dag eksisterer ang. mandens liv, forfatterskab og hele Cthulhu Mythos-konceptet.

Det bliver et underholdende og udfordrende foredrag, hvor der bliver lagt op til diskussion.

Tilmelding til arrangementet sker på authorsilvestri@gmail.com, og inden den 5. marts.

Alle er velkomne!

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte