Find oversætter

Fyraftensarrangement om narrativ medicin og litteraturens helende potentiale

S-gruppen inviterer til fyraftensarrangement om skønlitteraturens helende potentiale med oplæg v. Trisse Gejl og Martin Glaz Serup. Alle er velkomne.

Litteraturen er ofte blevet instrumentaliseret for at tjene andet end sig selv. Hvad sker der, hvis man fx trækker sundhedsområdet ind på litteraturens præmisser og ikke omvendt? Har det at læse og skrive skønlitteratur et helende potentiale? Trisse Gejl, romanforfatter og tilknyttet Syddansk Universitet, og Martin Glaz Serup, lyriker og tilknyttet Københavns Universitet, er begge involveret i forskningsprojekter om skønlitteraturens helende potentiale. Området er i rivende vækst. Der forskes på livet løs. Det er ikke nemt, det er ikke ufarligt for de syge og de socialt udsatte deltagere og måske heller ikke for forfatterne for den sags skyld, men det er vildt spændende, hvad de foreløbige resultater viser. Trisse og Martin fortæller om både egne og forskningsmæssige erfaringer.

Tilmelding senest 1. september til Anne Nielsen på antext2011@gmail.com.

Fredagsbaren/fyraftensarrangementet vil finde sted fredag d. 6. september fra kl. 16.30 til 20.00 i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade.

Oplægget vil starte kl. 17. Der vil blive serveret gratis øl, vin samt snacks. Vel mødt.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte