Find oversætter

Litteratur og bæredygtighed

Kurset giver inspiration til, hvordan man som forfatter eller illustrator konkret kan skabe værker, der på forskellig vis skriver sig ind i debatten om bæredygtighed.

OBS! Ny dato for tilmelding!

To forskellige forfattere fortæller om, hvordan bæredygtighed, klima og natur udgør væsentlige temaer i deres respektive bøger.

Kurset er en opfølgning til kurset om FN’s verdensmål (dog er det ingen forudsætning, at man har deltaget her).

 

 

Underviser(e)

Charlotte Weitze

er skønlitterær forfatter og dramatiker.
Hun er vokset op i Kongens Lyngby nord for København. Har i perioden 2002-2006 boet i Bakkehusets legatbolig på Frederiksberg. Bor nu i Vallekilde på Vestsjælland.

Novellesamlingen”Skifting” udløste debutantprisen i 1996, og siden har hun modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999), Ole Wahls mindelegat (2004) og ”Årets Frederiksbergtalent” (2004). Hun er blevet nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003).

Mange af udgivelserne foregår på grænsen mellem et hverdagsagtig og meget eventyrligt univers. Hendes seneste roman er den meget roste 'Rosarium'.

Charlotte Weitze er uddannet cand.mag. i folkloristik fra Københavns Universitet 2004. Har skrevet speciale om fortællestrukturen i dyrefilm.

Fotografi: Lea Meilandt

Ida-Marie Rendtorff

debuterede med ungdomsbogen Strømsvigt (Carlsen) i 2004. Siden fulgte en lang række romaner, flere oversat til svensk, norsk, tysk og russisk. Har modtaget to litterære priser, og flere af hendes romaner er blevet til med støtte fra Statens kunstfond.

Hun har bl.a. skrevet den klimaaktuelle YA-trilogi ’Kloden under vand’ (Gyldendal) og i januar 21 udkom den anmelderroste fremtidsroman ’Himlen over i morgen’ også på Gyldendal. Umiddelbart inden pandemien udkom Pioner, Det tredje øje (Mofibo 2019) om et verdensomspændende virusudbrud – en lydfortælling i 10 episoder. Hun er exam.art. i litteraturvidenskab og har desuden en læreruddannelse.

Fotografi venligst udlånt af forfatteren

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte