Find oversætter

Matiné med oplæsning af digte og prosa af Iboja Wandall-Holm

Lyrikergruppen inviterer
interesserede til en matine
omkring et forfatterskab af
gruppens ældste medlem
Iboja Wandall-Holm
som i år bliver 101 år.

Iboja Wandall-Holm er kendt for sine digte, oversættelser, børnebøger og værkerne Morbærtræet og Farvel til århundredet – en fortælling om Europa og som foredragsholder.

Med en baggrund som slovakisk jøde, sendte hendes far sine to døtre på en livsnødvendig flugt fra nazismen. De blev stukket og deporteret til Auschwitz. Efter turbulente år, kom hun til Danmark, tog sproget til sig, skrev og blev den forfatter, mange har stiftet bekendtskab med. Iboja dækker århundredet, som hun siger, og følger med i det, der sker nu. Vi glæder os til at dele hendes fortælling og tekster med jer.

Der vil blive oplæsning af digte, prosa, lydoptagelser af Ibojas sange ved Hess Is More, private lydoptagelser og tekster, hun endnu skriver.
Iboja vil ikke selv kunne deltage, men hun udvælger og er glad for vore initiativ.

Der vil være vin og kage og lette anretninger og alle er velkomne!
Tilmelding til lyrikergruppen@gmail.com senest tirsdag d. 17. oktober.

På lyrikernes vegne

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte