Tove Krebs Lange har tegnet forside no. 1 inspireret af temaet ”Kunstig intelligens i litteraturen”
”Jeg læser teksten til en ny opgave hurtigt igennem, og så tegner jeg en masse småbitte skitser med umiddelbare indtryk og idéer. Et helt ark papir fyldt med små skitser. Min første indskydelse til forsiden her var meget bogstavelig og direkte: en computer, der selv kan skrive. Jeg syntes egentlig, at den var for meget en-til-en og ikke særlig sofistikeret. Alligevel blev jeg ved med at vende tilbage til den – den er hurtigt aflæst og uden alt for mange detaljer. Så det blev den, jeg arbejdede videre med. Jeg scannede tegningen ind på computeren for at forstørre den og printe den ud. Jeg arbejder videre på den og fører den senere, med fri hånd, over på akvarelpapir. De lige streger? Ja, ja, de er også tegnet i fri hånd – det er jeg blevet ret god til efterhånden, ha-ha.
I begyndelsen arbejdede jeg med en pegasus med en læsende forfatter på ryggen i det ene hjørne, men pillede den ud. Somme tider vil jeg fortælle for meget i et billede, og så må jeg rydde lidt op og ud. Når selve tegningen er færdig, kommer den ud under vandhanen. Akvarelpapiret udvider sig så meget, som det kan, når det er vådt, og så spænder jeg det op, det vil sige, at jeg klæber det op med malertape på en plade. Når det tørrer, bliver papiret superglat og lækkert – jeg kan ikke fordrage at arbejde på papir, der buler. Det giver skygger, når det scannes ind. Ja, det er Kontrol-Tove, der taler.
Jeg farvelægger med akvarel – og lidt farveblyant – i hånden. Farveblyant lægger sig fint oven på akvarel, og jeg bruger det f.eks. til blomster og ribberne i blade. Jeg efterbehandler lidt i Photo-shop til sidst, men ikke for meget. Jeg vil gerne have, at illustrationen ligner originalen så meget som muligt.” ※
Tove Krebs Lange er forfatter og illustrator, uddannet på kunstskolen ”le 75” i Bruxelles og på Skolen for Brugskunst i Danmark. Hun har illustreret langt over 100 billed- og børnebøger – og skrevet en del af dem selv.
Peter Bay Alexandersen har tegnet forside no. 2, inspireret af temaet ”Udgives – koste hvad det vil”
”I dag laver jeg mest illustrationer til børnebøger, og derfor er forsideillustrationen ikke så betegnende for mine illustrationer – den er mere idébåret, en improvisation over et tema, og dermed i højere grad en avistegning, som gerne må være både lidt poetisk og humoristisk. I illustrationer til børnebøger er opgaven at anskueliggøre, hvad der foregår, og også formidle og vise f.eks. følelser, så det er to meget forskellige typer opgaver. Tidligere tegnede jeg meget til aviser og magasiner, men det marked er stort set forsvundet, så det var dejligt at få sådan en type opgave igen.
Når jeg går i gang med en opgave, sidder jeg og kradser lidt med blyant på papir, i begyndelsen er det ofte små, frimærkestore skitser, mens idéen – og skitsen – udvikler sig. Den færdige skitse tegner jeg op med blyant, de runde hoveder på illustrationen er lavet med en passer, og til sidst tegner jeg op med elastikpen og tusch. En elastikpen er en pen, et skaft, hvor man sætter en metalstift fast for enden, som dyppes i tusch – det er vel en forlængelse af fjerpennen. Så visker jeg blyantstregen ud og farvelægger med akvarelmaling, også i hånden. Jeg scanner ind og efterbehandler på computeren, gør nogle områder lysere, andre mørkere og fjerner småfejl. Stænk eller dryp fra akvarellen lader jeg stå, det er ikke fejl, og farverne kan dø, hvis man efterbehandler for hårdt, synes jeg.” ※
Peter Bay Alexandersen er uddannet tegner og grafiker på Designskolen Kolding. Han har en meget lang værkliste af billed- og børnebøger, er også tegneren bag dette års Julemærke, Hjem til jul, og har tidligere modtaget en Blixenpris som årets illustrator – Ib Spang Olsen-prisen.
Anya Winqvist har tegnet forside no. 3, inspireret af temaet ”Statens investering i litteratur”
”Jeg kan godt lide at få opgaver i rigtig god tid. Ikke fordi jeg straks går i gang, men når et tema eller et ord først har plantet sig i mit baghoved, så ligger det og lagrer. Der kommer en lille krog, som der så kan hægte sig ting på hen ad vejen.
Så begynder jeg – som regel – med at skitse med blyant på papir. Jeg tegner med løs hånd, og det er sjældent et særlig kønt syn. Jeg jagter bare den gode idé. Det gjorde jeg også til forsideillustrationen om Statens Kunstfond. Min første tanke var noget med at passe eller ikke passe i en form, og så skitsede jeg en peberkagemand. Den forkastede jeg, fordi jeg ikke syntes, at den var dækkende eller bred nok. Jeg skitsede også prinsessen i Klods-Hans, som siger ’dur ikke!’, men den var heller ikke dækkende for et helt tema.
Så var jeg inde over en klodskasse, nogle stempler og et nåleøje – alt sammen noget om at passe i formen – og landede så i stedet i effekten af at stoppe penge i noget for at opnå et resultat. Via slikautomater og lignende blev det til sidst den abstrakte, professor Balthazar-lignende forfattermaskine, der havnede på forsiden
Jeg scanner tegningerne ind på iPad eller på computeren, hvor jeg arbejder i lag i Photoshop. Jeg maler nogle ark eller flader med akvarelfarver – det gør jeg med pensel på papir, det giver mere liv, synes jeg, og helt ensfarvede flader er ret kedelige. De farvede ark scanner jeg ind og ’klipper’ i former på computeren og arbejder i lag på lag. Det er en slags collageteknik, kan man vel sige.”
Anya Winqvist er forfatter og illustrator, uddannet digital projektleder fra Hyper Island i Sverige og har en suppleringsuddannelse i Børnekultur fra Stockholms Universitet.
Lars Vegas Nielsen har tegnet forside no. 4, inspireret af temaet ”Bogbloggere – hvem, hvad, hvor?”
”’Bogbloggere’ fik mig straks til at tænke på telefonen som det centrale – en lille genstand, hvorigennem vi får kæmpe påvirkninger. Derfor den lille telefon i den store hånd. Bogbloggerbilleder er ofte noget med bogen i en hyggesituation – bogen og en kop kaffe. Og digitale kredsløb er ret flotte, synes jeg, så dem har jeg tegnet udenom som en slags ornamentik.
Jeg bygger illustrationen op som en collage. Tidligere, før computeren, brugte jeg meget udklip fra aviser, bøger osv., men i dag tegner jeg. Så jeg begynder med at tegne de enkelte elementer, her telefonen, kaffekoppen, bøgerne, med blyant i hånden. Ofte tegner jeg efter et billede, som jeg googler mig frem til, f.eks. det digitale kredsløb, den læsende krop og hånden med mobiltelefonen har jeg tegnet af efter et foto. Blyantspræget med en streg, der ikke er helt stram, er det æstetiske udtryk, jeg går efter – det rent digitale bliver for pænt, for rent, synes jeg. Derefter scanner jeg tegningerne ind på computeren og begynder at lege med dem som brikker i et puslespil – sætter sammen, lægger over, formindsker eller forstørrer. Måske tegner jeg noget om.
Farverne lægger jeg på digitalt. Jeg har malet en masse akvarelplancher i hånden for at få akvarellens liv og spil. Farvearkene er scannet ind, så jeg har en palet, jeg klipper i digitalt, og som jeg kan ændre i med skygge eller lys og også give andre farvetoner.”
Lars Vegas Nielsen er illustrator, uddannet fra Desigskolen Kolding i 1996. Han illustrerer billedbøger og børnebøger og tegner hver uge for Weekendavisen.
