Ytringsfriheden er altid til debat, det illustrerer de hen ved 800 bøger på Dawit Isaak-biblioteket i Malmø, som åbnede i september og muligvis er verdens første bibliotek for forbudt litteratur. Alle titlerne har på et eller andet tidspunkt et eller andet sted på jordkloden været udsat for forbud eller censur eller forsøg på samme.
Her står billedbogen In the Night Kitchen af Maurice Sendak side om side med Adolf Hitlers Mein Kampf og den danske bog Mustafas kiosk, fortæller bibliotekar Ulrika Ahlberg:
”Billedbogen In the Night Kitchen af Maurice Sendak handler om en drengs drøm, men den er blevet fjernet fra biblioteker i USA, fordi drengen er nøgen på nogle af tegningerne. Modstanderne af bogen er blandt andre konservative kristne, som ikke mener, at børn skal se på nøgenhed. Mein Kampf har været forbudt i mange lande på grund af sit antisemitiske og racistiske indhold. I Tyskland var det forbudt at genoptrykke bogen frem til 2015, hvor den tyske delstat Bayerns ophavsret ophørte. Og den svenske udgave af Jakob Martin Strids billedbog Mustafas kiosk, som forlaget Kabusa udgav i 2002, blev fjernet fra mange bibliotekshylder i 2013 efter en shitstorm på de sociale medier mod forlaget. Kritikerne sagde, at bogens tekst og tegninger gav et stereotypt og racistisk billede af mennesker fra Mellemøsten.”
Ulrika Ahlberg understreger, at Dawit Isaak-bibliotekets mål ikke er at provokere, men at informere:
”Vi overholder svensk lovgivning. Det betyder, at vi ikke kan have bøger på hylderne, som indeholder børnepornografi, bagvaskelse, brud på ophavsrettighederne eller opfordringer til hadforbrydelser. Vi kan heller ikke have materiale på biblioteket, der er omfattet af en konkret trussel og kan bringe vores ansatte eller besøgendes liv og helbred i fare, som det måske kunne være tilfældet med de danske Muhammedtegninger,” siger Ulrika Ahlberg.
Glem ham ikke
Biblioteket er opkaldt efter forfatteren og journalisten Dawit Isaak. Han er født i Eritrea og kæmpede for landets selvstændighed fra Etiopien, men måtte flygte og blev svensk statsborger i 1992. Da Eritrea opnåede uafhængighed, vendte han hjem og grundlagde landets første uafhængige avis. Men i 2001 blev han anholdt, fordi han viderebragte kritik af styret i sin avis.
”Dawit Isaaks skæbne er almindelig kendt i Sverige, så ved at opkalde biblioteket efter ham bliver det tydeligt for den svenske offentlighed, hvad biblioteket handler om. Samtidig bidrager navnet til, at hans navn og historie ikke forsvinder i glemslen. Til efteråret er det 20 år siden, at Dawit Isaak blev fængslet, og han er endnu ikke stillet for en dommer,” fortæller Ulrika Ahlberg.
Malmø har i en årrække arbejdet med spørgsmål om menneskerettigheder og ytringsfrihed. Byen er blandt andet med i organisationen ICORN’s netværk af fribyer for forfulgte kunstnere og har i flere år arrangeret Safe Haven-konferencer, hvor aktivister, organisationer og politikere mødes for at drøfte, hvordan man skaber sikkerhed for forfulgte kunstnere.
”Så trods sin lidenhed er Malmø en ret kosmopolitisk by med indvandrere fra alle verdenshjørner og med en levende interesse for og viden om menneskerettighedsspørgsmål. Derfor giver det rigtig god mening at placere biblioteket netop her, hvor vi kan inddrage borgerne i sager om ytringsfrihed og fremme samtalen og den frie meningsdannelse,” mener bibliotekaren på Dawit Isaak-biblioteket.
Brændte bøger
En af Dawit Isaak-bibliotekets store udfordringer er at få fat i de forbudte bøger. Nogle er kun udgivet i ganske få eksemplarer, andre er brændt eller på anden måde destrueret. Biblioteket får hjælp af den internationale forfatterforening PEN og ICORN, som hjælper forfulgte forfattere med ophold i fribyer i op til to år.
Malmø har været friby siden 2010, og flere hylder på biblioteket er dedikeret til ICORN-forfattere som for eksempel Asli Erdogan fra Tyrkiet. Hun har været fængslet i Tyrkiet mistænkt for at være medlem af en terrororganisation og forsøg på at splitte staten. Andre forfattere på disse hylder er Ahmet Altan, også fra Tyrkiet, den tidligere sovjetiske forfatter Aleksandr Solzjenitsyn, Oscar Wilde fra England, Liu -Xiaobo fra Kina og Angela Davis fra USA.
Ulrika Ahlberg lader sig inspirere af for eksempel oplysningskampagnen ”Banned Books Week” i USA, når hun skal finde nye bøger. Banned Books Week udgiver hvert år en liste over litteratur, der er i fare for at blive forbudt eller udsat for censur.
Biblioteket vil gerne udvide samlingen og opfordrer alle til at komme med forslag til titler eller forfattere, hvis værker bør på hylderne. Det må meget gerne både være moderne og historiske titler og forfattere, understreger bibliotekaren, som arbejder på at gøre værkerne tilgængelige både på originalsproget, svensk, engelsk og enten norsk eller dansk. Lige nu står der kun en enkelt dansk bog på hylderne ud over Mustafas kiosk i den svenske udgave, og det er Jæger – i krig med eliten af Thomas Rathsack, som det danske forsvar forsøgte at forbyde.
I alle de forbudte bøger på Dawit Isaak-biblioteket er et indstik om, hvor bogen har været udsat for forsøg på censur eller forbud, og hvorfor.
Censurerende lande
Litteratur har været udsat for censur siden skriftens oprindelse, fortæller Ulrika Ahlberg og nævner som eksempel, at kineserne brændte bøger i 200-tallet under Kinas første kejser, Qin.
”Alle historiske værker, der ikke var skrevet af kejserens historikere, skulle brændes, for at befolkningen ikke skulle sætte spørgsmålstegn ved kejserens love og gøre oprør,” fortæller bibliotekaren.
Litteratur kan stadig være kontroversiel i Kina, hvor systemkritiske bøger som Chang Jungs Vilde svaner og De fede år af Chan Koonchung bliver fjernet, hvis de overhovedet får lov at komme ind i landet. Men lande som Iran, Nordkorea, Cuba, Tyrkiet og Hviderusland benytter sig også i udstrakt grad af censur, siger bibliotekaren.
I nyere historie var det særlig slemt i Tyskland under nazismen i 1930’erne og under Anden Verdenskrig. Nazisterne forbød Intet nyt fra Vestfronten af Erich Maria Remarque, fordi den talte imod krig, og brændte også Processen af Franz Kafka, fordi forfatteren var jøde. Siden blev Hitlers eget kampskrift Mein Kampf genstand for forbud i mange lande, herunder Rusland, som også forbød George Orwells 1984, fordi den kritiserede kommunismen. Det tidligere Sovjetunionen og de østeuropæiske lande forbød også Aleksandr Solzjenitsyns En dag i Ivan Denisovitjs liv, der byggede på forfatterens oplevelser i Stalins fangelejre.
Censur var også kendt og udbredt under den spanske diktator Francos regime fra 1939 til 1975. Mere upåagtet er den irske censurlovgivning, som betød, at mange bøger blev forbudt fra 1929 helt frem til 2010, fortrinsvis med henvisning til deres umoralske indhold.
Censur og tro
Religion har i mange tilfælde været årsag til forbud og censur. For eksempel er Harry Potter-bøgerne blevet brændt af kristne flere steder i verden, fordi kritikerne mente, at bøgerne opfordrede til satanisme og sort magi. Suzanne Collins’ bog The Hunger Games er udsat for censur i USA, fordi kristne mener, den opfordrer til vold og okkulte handlinger, og Da Vinci mysteriet er forbudt i flere lande, fordi den angivelig krænker Jesus ved at omtale et ægteskab med Maria Magdalene.
”Den katolske kirke havde tidligere en liste over forbudte bøger, som blev kaldt Index Librorum Prohibitorum, og kirken havde stor indflydelse på blandt andet censurlovgivningen i Irland,” fortæller Ulrika Ahlberg.
Islamiske lande har også både historisk og i nyere tid anvendt censur:
”Den egyptiske akademiker Nasr Abu Zayd argumenterede i sin bog Critique of Religious Discourse for en moderne tolkning af Koranen og kritiserede anvendelsen af religion som middel til at opnå politisk magt. Det blev opfattet som meget provokerende af myndighederne, og han og hans hustru blev tvunget til at forlade hjemlandet,” siger Ulrika Ahlberg.
Salman Rushdies De sataniske vers er fortsat forbudt i en lang række muslimske lande, og bogen Ikke uden min datter af Betty Mahmoody blev forbudt i Iran, da den handler om en amerikansk kvinde, som flygter fra sin iranske mand. Kammerat Napoleon af George Orwell er forbudt i nogle muslimske lande, fordi det anses for ikke-islamisk, at dyr kan tale.
Sex fjernes fra hylderne
Seksualitet i litteraturen har i århundreder givet anledning til ophidsede debatter. Bogen Fanny Hill af John Cleland fra 1748, der betegnes som den første moderne erotiske roman, var længe forbudt i Danmark. I 1965 førte forlaget Thaning & Appel sagen helt til Højesteret, hvor de vandt, og bogen blev tilladt. Det samme var tilfældet for bogen O’s historie af Pauline Réage om sadomasochisme.
”Vi har en hel del bøger, som anses for at være amoralske på grund af temaer som sex, erotik og nøgenhed. Det gælder blandt andre Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence, Lolita af Vladimir Nabokov, The Country Girls af Edna O’Brien og The Dark af John McGahern, ligesom vi har ungdomsserien Gossip Girl, hvor den første bog udkom i 2002, af Cecily von Ziegesar,” -siger Ulrika Ahlberg.
”Vi ser også ofte, at bøger, som omhandler LBGT+, bliver forbudt og fjernes fra biblioteker og skoler. Det gælder især, hvis bøgerne er skrevet til børn og unge. Blandt andet Kaptajn Underhyler af Dav Pilkey.”
Sætter forbud ind i en sammenhæng
Ud over de forbudte bøger har biblioteket også en stor samling bøger, som sætter de forbudte bøger ind i en sammenhæng og forklarer, hvorfor de har været eller fortsat er kontroversielle i dele af verden. Denne del af samlingen handler om ytringsfrihed, menneskerettigheder, demokrati, diktatur og censur, og her kan Ulrika Ahlberg godt forestille sig, at der med tiden kommer bøger om den danske Muhammedkrise.
Litteratur fra Dawit Isaak-biblioteket er tilgængelig for danskere, der kan oprettes som lånere i Malmø. Det er desuden muligt for danskere at låne værker hjem via det lokale bibliotek. Man kan gå ind på bibliotekets hjemmeside og se, hvilke værker der er tilgængelige, ved at søge på ”forbudte bøger” – på svensk ”förbjudna böcker”. Og så er alle meget velkomne til at tippe biblioteket om en bog eller forfatter, der bør være på Dawit Isaak-biblioteket, understreger Ulrika Ahlberg. ※
