Det er lidt af en gåde – i hvert fald for mig – hvilke kriterier, Bibliotekscentralen lægger til grund, når det skal afgøres, om en bog skal forsynes med en lektørudtalelse eller vrages.
I november sidste år udsendte jeg bogen ’Alle de skjalde – litteraturen i Sønderjylland og Sønderjylland i litteraturen’, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen, 670 sider, illustreret og indbunden. Arbejdet tog seks år, men det historiske og litterære baggrundsstof er tilegnet gennem et helt liv.
Bogen rummer en gennemgang af skønlitteraturen i og om Sønderjylland fra runeindskrifterne til i dag. Der er bl.a. lagt stor vægt på perioden 1864-1920, hvor litteraturen var en meget vigtig faktor i den nationale kamp.
Få dage efter bogens udgivelse skrev Hans Chr. Davidsn i Flensborg Avis: ”H. E. Sørensen tager læseren ved hånden med korte, men grundige indføringer i de enkelte perioder og fortsætter derefter med portrætter af de enkelte forfattere. Disse portrætter bliver på en flydende og læseværdig måde koblet sammen, så de både kan læses i en sammenhæng og hver for sig. … ingen andre steder sættes forfatterne ind i en konkret sønderjysk sammenhæng … (det er) et omfattende og og komplet værk, der ikke ville have været en realitet uden en stor indsigt, flid og omfattende research … på alle måder et pragtværk.”
I det tyske mindretals dagblad ”Der Nordschleswiger” fremhæver Paul Sehstedt, at også det tyske mindretals forfattere er behandlet ”sagligt” og slutter: ”H. E. Sørensen hat mit ”Alle de skjalde” das künftige Standardwerk über die Bedeutung der Literatur in Nordschleswig geschaffen. Ein gewichtiges Projekt, das dem Verfasser von etwa 90 Bücher zur Ehre gereicht.”
På Historie online.dk, som Dansk Historisk Fællesråd står bag, skriver Thomas Petersen: ”Sønderjylland har med H. E. Sørensens monumentale værk fået sin identitet og egenart grundigt markeret. Forfatteren har præsteret noget, der kunne minde om et livsværk. … En bedrift af de store og et pionerværk af de sjældne.”
I Kristeligt Dagblad skriver Claus Grymer: ”… en litteraturhistorie, der ikke alene handler om bøgerne, men indirekte lige så meget om den virkelighed, i hvilken de gjorde sig gældende … I det hele taget bliver Sønderjyllands historie levende og nærværende for den, der lytter til skjaldenes ”sange” i H. E. Sørensn indforståede fortolkninger.”
I Jyllands-Posten kalder Lars Ole Knippel værket ”den fremragende sønderjyske litteraturhistorie” og betegner det som ”et pionerværk, der for første gang leverer et kvalificeret og samlet overblik over litteraturen i Nordslesvig på dansk og tysk, ligesom der er medtaget litteratur fra det danske mindretal i Sydslesvig. (…) Med det foreliggende værk har den alsidige H. E. Sørensen nået et absolut højdepunkt …”
I Grænsen, som udgives af Grænseforeningen, skriver Anders Raahauge, at ”… ’Alle de skjalde’ som helhed er et gennemsolidt og velkomment værk. Der er så godt, at der var én, der ville skrive det.”
Bogen blev naturligvis sendt til Bibliotekscentralen, men her resolverede man, at der ikke skulle udarbejdes en lektørudtalelse, uden dog at meddele dette til hverken forfatter eller forlag. Efter at have ventet – forgæves – i et halvt år, rykkede forlaget og fik først på dette tidspunkt at vide, at man ikke fandt værket egnet til en lektørudtalelse. Altså, at man ikke fandt det interessant for landets biblioteker. I en fornyet henvendelse, vedlagt udvalgte dagbladsanmeldelser, anmodede forlaget om at få en lektørudtalelse, idet ”hensynet til udbredelse af en bog, hvis værdi rækker langt ud over det dagsaktuelle, synes for mig at veje tungere end ønsket om at overholde en standardprocedure.” Det resulterede dagen efter i dette svar: ”Vi kan desværre ikke tilbyde at lave lektørudtalelse på en bog, der er så gammel.”
Nej, lektørudtalelsen skulle selvfølgelig have været udarbejdet umiddelbart efter bogens fremkomst! Men bedre sent end aldrig! En bog, der får anmeldelser som de ovenfor citerede, kan vel næppe være uden interesse for folkebiblioteker og studiebogsamlinger.
Men det mener altså Bibliotekscentralen. Jeg har svært ved at karakterisere en sådan arrogance som andet end uforståelig og uforskammet. Ikke alene over for mig og mit forlag, men også over for de forfattere, der er omtalt i værket – og ikke mindst over for brugerne af landets biblioteker.
H. E. Jørgensen .
