3 fagbøger: Stoffer, Mord og Farlige sygdomme. Og tre fiktionsbøger: Bjørnesaks, Oxy og Alfa. I alt seks nye titler til unge, der er blevet til efter input fra unge mennesker. Lixtallet er lavt, og bøgerne er korte, for tanken er, at den gruppe af unge, som er modvillige læsere, skal gide læse dem til ende.
Forlagschef Cecilie Bogh, Dansklærerforeningens Forlag, står bag konceptet.
”Jeg har tidligere undervist unge, der har svært ved at læse, og ved derfor, hvor uværdigt og demotiverende det er at læse bøger, der har det niveau, de kan læse på, men som indholdsmæssigt ikke er alderssvarende. Jeg ved også, at lette, alderssvarende bøger af høj kvalitet er helt afgørende, hvis de unge skal have lyst til at læse og udvikle sig til habile læsere.”
Det centrale i tilblivelsen af serien Læsbar var samarbejdet med unge konsulenter. Cecilie Bogh fortæller:
”I de sidste mange års debatter om unges manglende læselyst og læsekompetencer har det slået mig, hvor fraværende de unge selv har været. De unge læsere har også været mere eller mindre fraværende i hele produktionsleddet. Derfor ville vi rigtig gerne invitere dem med ind i hele processen. Ikke bare i forhold til at komme med ideer til emner, men også til at læse med undervejs og sparre om sprog, handling, forsider og titler.”
Temaet kom fra de unge
Peter Krogholm er en af de forfattere, der blev inviteret til at skrive en kort roman til serien Læsbar. Han var straks positivt stemt, og det endte med, at han skrev kortromanen Oxy, som handler om en teenagedrengs møde med de stærkt vanedannende opioider, der flyder frit i disse år.
”Jeg sendte nogle ideer til Cecilie. Hun vendte mine forslag med nogle unge, og det fik dem til at tale om, hvad der optog dem. De kendte alle sammen nogen, der havde prøvet det, og de vidste alle sammen, hvor de kunne få fat i nogle piller.”
Dermed var det de unge læsere, som foreslog bogens tema, men Peter Krogholm havde frie hænder til at behandle emnet, som han ville. Derfor handler bogen mest om drenges følelser og de nogle gange uheldige måder, de bliver håndteret på.
For Peter Krogholm var oplevelsen positiv.
”Jeg havde stor glæde af at få målgruppens øje på mit manus, men jeg havde aldrig direkte kontakt til de unge læsere. Da jeg havde lavet det første udkast, fik de det til gennemlæsning og gav respons. De var gode til at redde mig fra at være ’Ungdoms-Preben’. Jeg havde været lidt for direkte i mit sprog, lidt for frisk. Der var lidt for meget pik, for at sige det ligeud.”
Også Cecilie Bogh var glad for de unges falkeblik. ”Noget, som virkelig kan ødelægge læse-
lysten, er, når noget er ’cringe’ – altså når sproget er påtaget ungt. De unge har været gode til at slå ned på sprog og formidling, når de følte, at sproget blev kikset, eller de følte sig talt ned til.”
Den tavse mand og whiskyflasken
Peter Krogholm peger på, at han skriver om ting, som er almengyldige for alle teenagere verden over gennem historien, men at hans kulturelle referencer naturligvis ikke er de samme som en teenagers i dag.
”Et ungt menneske går igennem præcis det samme, som jeg gjorde, det er bare rammerne, som har ændret sig.”
I hans øjne har unge mænds udfordringer
ikke ændret sig meget, siden dengang han var ung.
”Drenges følelsesliv har nok altid været underbelyst, eller måske snarere misforstået. Vi er ikke opdraget til at kunne tale om følelser. Drenge ødelægger ting, de smadrer en hånd ind i en væg, de slås. Vi tror, de er vrede, men i ni ud af ti tilfælde er de pissekede af det.”
Kulturelt har der været en tendens til at hylde mænd, der lægger låg på problemer og bliver selvdestruktive, påpeger Peter Krogholm.
”Vi har en tendens til, at den mandlige deroute er romantiseret. Hvis vi har ondt i livet, klarer vi det med en flaske whisky.”
Eller som i bogen Oxy, hvor hovedpersonen Asger prøver at løse sine sociale udfordringer med en pille. Og den deroute er den samme rutsjebanetur i dag, som den var for en ældre generation, der måske druknede problemerne i en whiskyflaske.
”Oxy handler mest om, hvad der fører hen til, at man spiser pillerne. Og det behøver som sådan ikke have noget at gøre med, at man har det dårligt. Det kan også bare være drenge, der tester grænser. Som mig selv, da jeg var ung. Dengang var der heldigvis ikke de her piller i omløb, men hvis de havde været til at få fat i, havde jeg med garanti taget en sammen med vennerne. Eller flere. Bare fordi. Det, der er mest skræmmende, er, at du så hurtigt bliver afhængig af opioider.”
Bøger danner fællesskaber
Kulturministeriets Bogpanel melder i en ny rapport, at fællesskaber betyder meget for, om unge mennesker læser, og serien Læsbar kan være med til at skabe sådan et fællesskab i klassen, i stedet for at læsning deler en klasse ind i et A-hold og et B-hold.
Peter Krogholm nævner, at det er en gevinst, når en roman handler om et aktuelt problem, som alle unge kender. Og hele klassen kan tale med om.
Cecilie Bogh understreger, at det har været et mål for Dansklærerforeningens Forlag, at de skønlitterære bøger i serien appellerer til alle udskolingseleverne uanset læseniveau. Og at de kvalitetsmæssigt er på et niveau, hvor de ikke kun kan bruges til frilæsning, men også kan inddrages i skolernes litteraturundervisning. På den måde kan andre elever end dem, der normalt er aktive i litteratursamtalerne i undervisningen, også få mulighed for at blande sig og deltage.
”Fagbøgerne skal kunne noget lidt andet, de skal være nemme at gå til, men også levere faglig viden på et niveau, så det giver mening for de unge at læse dem,” siger forlagschefen.
”Vi ved fra en del læseundersøgelser, at mange unge primært har lyst til at læse fagbøger. Desværre findes der ikke ret mange lette fagbøger til målgruppen. Så det har også været et ønske om, at vi fik udviklet nogle kvalitetsfagbøger, der både kan bruges til projektopgaver og til frilæsning.”
De unge konsulenter
Læs for Livet er en forening, som donerer biblioteker til børn og unge, der bor på institutioner, til specialskoler, psykiatriske ungeafdelinger og andre steder, hvor bøger sjældent er en del af dagligdagen. Organisationen har stor erfaring med at interviewe de unge om, hvad præcis de gerne vil læse om.
”Da vi skulle i gang, blev de første unge dels rekrutteret fra vores netværk, dels fra de institutioner, som Læs for Livet samarbejder med,” fortæller Cecilie Bogh, ”og siden har flere lærere efter at have set bøgerne formidlet kontakt til nogle af deres elever, som har interesse i at blive ungekonsulenter.”
Hun har været opmærksom på at komme i kontakt med unge, som ikke er en del af forlagets og forfatternes egne netværk.
”Det er alle mulige slags unge: stærke læsere, svage læsere, unge, der bor rundtomkring i landet, unge, der læser i forvejen, og unge, der stort set aldrig læser. Derudover er det vigtigt for os, at ungekonsulenterne løbende skiftes ud for hele tiden at sikre bredden i serien og sikre, at der hele tiden kommer nye holdninger og meninger frem. Ligesom det så vidt muligt er vigtigt for os, at der altid er mindst én anbragt elev som konsulent pr. titel.”
På den måde kan Læsbar måske blive et lille bidrag i kampen mod social ulighed. Som Bogpanelets rapport fremhæver, så er børns læsekompetencer afgørende for deres vej gennem livet – læsning kan være med til at knække en tung social arv. Tre procent af overskuddet fra bøgerne i Læsbar-serien går til foreningen Læs for Livet.
De ungekonsulenter, som deltog i Læsbars tilblivelse, havde en masse ønsker til bøgerne, fortæller Cecilie Bogh.
”Særligt i forhold til fagbøgerne har de unge haft meget stærke og specifikke ønsker om at læse om mord, stoffer, farlige sygdomme, nikotinprodukter, hacking, gambling og så videre. Emner, som optager dem, og som for nogle af emnernes vedkommende kan være en del af deres hverdag på den ene eller den anden måde. Men også i forhold til de skønlitterære titler er de unge kommet med ideer til noget, de gerne vil læse om.”
Cecilie Bogh kan se, at ungekonsulenternes input har haft stor indflydelse på de færdige bøgers indhold og udseende.
”Jeg syntes umiddelbart, at nogle af fagbogsemnerne virkede lidt halvkedelige. Jeg ville ikke selv have tænkt på emnerne nikotin og farlige sygdomme, men det var emner, de unge virkelig gerne ville læse om. Og der kom gode og relevante bøger ud af det. De unge har også haft en del holdninger til billedmaterialet i fagbøgerne, som vi måtte justere. Forsiderne til både fagbøgerne og de skønlitterære titler har de ligeledes haft rigtig mange meninger om. Og med de skønlitterære titler har de unge haft en del ideer til helt konkrete ændringer som f.eks. mere spænding ind fra start, kapiteloverskrifter, udfoldelse af bestemte scener, udeladelse af andre scener, alternative slutninger, nye titler og meget andet.”
Et eksempel er titlen Oxy. Peter Krogholms oprindelige idé var at kalde romanen OD, som i overdosis, men de unge konsulenter kendte ikke til den forkortelse. Så det blev til Oxy.
Det har været en positiv oplevelse for forlaget at samarbejde med de unge, siger Cecilie Bogh.
”Hver konsulent har fået 500 kr. for at læse og kommentere manus, og de er gået virkelig seriøst ind i arbejdet og har haft langt flere relevante og brugbare inputs, end jeg kunne drømme om.”
Læsevenlige bøger
En del af arbejdet med Læsbar-serien var at sikre, at bøgerne virkelig er læsbare. Alle teksterne er blevet læsebearbejdet.
”Det betyder, at de er skrevet ned i lix, og bøgerne i denne serie har et lixtal på max 12-17. Man kan sige, at det lidt er et håndværk at nedlixe, da sproget hurtigt kan miste rytmen eller sit særpræg, hvis det gøres for rigidt. Alle titlerne er nænsomt nedlixet – naturligvis i tæt samarbejde med de respektive forfattere. Og med et stort fokus på at bevare kvaliteten, tonen og rytmen i sproget,” siger Cecilie Bogh.
Peter Krogholm har efterhånden skrevet en håndfuld ungdomsbøger med et relativt lavt lixtal, og han ser det ikke som en hæmsko.
”Det er en sjov udfordring. Og jeg kan virkelig godt lide ambitionen om at lave lavtlixede bøger med alderssvarende indhold. Det betyder noget, at jeg måske kan være med til at give unge, der af forskellige grunde ikke er med i læsefællesskabet, en vej ind.”
De foreløbige erfaringer fra initiativet er gode, siger både forlagschefen og forfatteren.
”Der er blevet taget utrolig godt imod serien – både af de unge læsere og af lærere og bibliotekarer. De unge føler sig taget alvorligt og lyttet til,” siger Cecilie Bogh. ※
Fællesskaber skaber læsere
Bogen kan lokke børn og unge væk fra skærmene, hvis læsningen foregår i et fællesskab. Det er en af konklusionerne i Kulturministeriets Bogpanels rapport fra april 2024. Bogpanelet har spurgt børn og unge om deres læsning. Svarene giver sammen med data indsamlet fra TikTok et billede af, hvordan det står til med unges læsning. En klar konklusion er, at en fælles oplevelse af litteraturen – gerne med vennerne – er afgørende for læse-
lysten.
I de små klasser er børnenes læsning desuden motiveret af, at de gerne vil være dygtige. På mellemtrinnet læser mange af pligt, ikke lyst, og i udskolingen trækker venner mere end bøger, og det er derfor vennegruppen, der har betydning for, om de unge læser. De unge mellem 15 og 18 vælger selv, hvad de vil læse, og personlig smag og digitale fællesskaber, f.eks. TikTok, er vigtigere end forslag fra lærere og bibliotekarer.
De mindre børn vil gerne lære om verden, når de læser, mens de ældre foretrækker indhold, der minder om indhold i voksenlitteratur. Teenage-
pigerne efterspørger bøger, der afspejler deres indre følelsesliv, mens drengene foretrækker spænding og fantastiske fortællinger.
Bøger nævnt i artiklen:
Stoffer (Dorte Lilmose),
Mord og Farlige sygdomme (Kit A. Rasmussen),
Bjørnesaks, (Ditte Wiese)
Alfa (Jonas Kleinschmidt)
Anna Bridgwater
