Bibliotekaren er blevet til litteraturformidleren, og det er en udfarende og optrædende rolle, ligesom også forfattere i dag forventes at optræde på festivaler og litteraturmesser.
Daniel Boysen er både forfatter og litteraturformidler. Uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og religionshistorie blev han i 2016 ansat som litteraturformidler på hovedbiblioteket i Aarhus, Dokk1, og for nogle år siden flyttede han til København, hvor han også har arbejdet som litteraturformidler. Han siger selv, at han er en del af den første generation af litteraturformidlere, der er rykket ind på bibliotekerne blandt de klassisk uddannede bibliotekarer.
Mens den klassiske bibliotekaruddannede har fokus på samlingen, har formidleren fokus på at aktivere samlingen, sådan kort sagt. Daniel Boysen betegner den formidling af litteratur, han selv udøver, som iscenesat litteraturformidling. Litteratur på scenen.
”Det er morgenmøder med en kort oplæsning og en samtale om litteratur over en kop kaffe. Det er kuraterede udstillinger; booktalks, hvor f.eks. fire bibliotekarer hver fortæller om
fire bøger, der har gjort stort indtryk på dem; et skriveværksted eller en poesioplæsning med klaverspil, som jeg f.eks. har gjort,” siger Daniel Boysen.
Efter arrangementerne ligger bøgerne klar til at blive bladret i og lånt med hjem. Som litteraturformidler bevæger man sig rundt på biblioteket i modsætning til at stå stationært, bag en skranke, og vente på, at folk henvender sig til en, siger han.
”Det er vigtigt, at man er nysgerrig på nye tendenser i litteraturen, men altså også at man skaber en scene, et rum, hvor der er grobund for en debat, oplysning og samtaler, som tager udgangspunkt i virkeligheden, som er faktuelt funderet, nuanceret, saglig og venlig – det er der mere brug for end nogensinde. Om et aktuelt emne, det kunne være Israel og Palæstina, som der også findes en stor mængde litteratur om.”
Ud-af-huset-formidling
Det gode bibliotek har råd til bøger og til mennesker, til personale, men det kniber det noget med mange steder. Daniel Boysen var senest ansat på Bibliotek Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter og var dér med til at fejre kobberbryllup, 12½ år mellem bibliotek og området. Da samlivet dengang blev indledt med bibliotek, café, sy-, male-, trykke- og tegneværksteder, var der to-tre gange så mange ansatte som i dag, hvor der er én litteraturformidler eller bibliotekar til stede i tre timer på hverdage og lørdag. Selvom der også er personale på arbejde uden for de timer, er de ikke tilgængelige for publikum, men forbereder arrangementer og løser praktiske opgaver.
Som litteraturformidler har Daniel Boysen også iscenesat litteraturen og bogen uden for biblioteket.
”Det er med projekter, hvor man f.eks. opsøger udsatte borgere i et boligområde, hvor kun få læser. Eller for mennesker genhuset langt fra hjemmet, som mødes i et beboerhus, hvor vi laver oplæsning og guidet fælleslæsning. Ting, som bringer folk sammen, får dem i gang med en samtale. Og så har vi selvfølgelig bøger med.”
Da Daniel Boysen var helt ung, blev han selv reddet af litteraturen – og en bibliotekar – fortæller han. Han var i vildrede med sit liv, havde ingen penge og ikke råd til internet, så hver dag gik han på biblioteket. En ældre bibliotekar havde lagt mærke til ham, og at han ofte sad og skrev i en notesbog. Hun spurgte, hvad han lavede, han svarede, at han skrev lidt på noget, og så viste hun ham en bog af Per Petterson. Kender du ham? Næ, det gjorde han ikke. Men interessen for litteratur var vakt – og også for biblioteket.
”Udsatte borgere eller grupper kommer ikke ind, hvis der ikke er mennesker, personale, derinde. Biblioteket er en kerne i velfærdssamfundet, uden det mister vi vores ånd og sjæl. Jeg plejer at sige, at vi er de varme hænder for sindet,” siger han.
En god blanding af faggrupper
Som nævnt blev Danmarks Biblioteksskole lukket ned i 2013, men der er selvfølgelig stadig mange med den klassiske bibliotekar-
uddannelse på arbejdsmarkedet. En af dem er 48-årige Jette Holmgaard Greibe.
”Ja, ja da, jeg er sådan en rigtig, gammeldags uddannet bibliotekar fra den gamle Biblioteksskole,” siger hun.
Jette Holmgaard Greibe er ansat på børnebiblioteket på Dokk1, hovedbiblioteket i Aarhus – det er moderne, visionært og på ingen måde et gammeldags, klassisk bibliotek.
”Her er forbavsende få bøger, men vi holder fanen højt og fast i bogen. Skaber en ramme om børnene med bøger,” siger hun.
Jette Holmgaard Greibe er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole i 2007, senere har hun sideløbende med sit job taget en master i Børns litteratur og medier.
”Personligt har jeg det sådan, at når det handler om formidling, så tænker jeg bøger og griber tre titler, tre konkrete bøger på hylderne. Litteraturformidleren tænker litteratur,” siger hun.
Bibliotekaruddannelsen var ikke en litterær uddannelse, hovedvægten lå på informationssøgning og logistik, selvom man må antage, at de, der søgte uddannelsen, også interesserede sig for litteratur og læsning.
”Den avancerede informationssøgning er der ikke så meget brug for i hverdagen som bibliotekar længere, fordi folk i høj grad selv kan søge oplysningerne frem. Kun i særlige stillinger som specialister er der behov for de særlige søgestrenge, vi har kendskab til. Som bibliotekar er mange nok fastlåst i billedet af, at biblioteket er et sted med bøger, og at dér er det bibliotekaren, der bestemmer. Jeg har hørt ældre bibliotekarer gyse over, at der kommer så mange børn på børnebiblioteket,” siger Jette Holmgaard Greibe og griner.
Fælles og individuel formidling
På Dokk1 er der fuldt blus på formidlingen og en forståelse af, at hvis børn skal begynde at læse, så skal deres interesse fanges, de skal drages ind i litteraturen og bøgerne. Ikke kun præsenteres for dem.
”Jeg har tidligere arbejdet på et lille, lokalt bibliotek, hvor børnene kom forbi efter skoletid, og hvor relationen mellem bibliotekar og det enkelte barn var afgørende. Vi kendte hinanden, og de kunne bede mig om at finde noget til dem, der var lidt ligesom den dér sidste bog, de havde læst. På Dokk1 kommer de ikke bare forbi alene eller to og to. Vi ligger for langt væk, de kan eller må ikke gå alene herned. De kommer med deres lærere, pædagoger eller forældre.”
Det er formidlingen tilrettelagt efter. Børnebiblioteket har et tæt samarbejde med kommunens skoler og daginstitutioner, og hver dag er der mindst tre store skoleklasser og adskillige daginstitutioner på besøg. Teamet på børnebiblioteket består af 11 mennesker med forskellige faglige kompetencer. Skolelærere, en pædagog, en kreativ formidler med baggrund i dramaturgi, formidlere med baggrund i litteratur og klassisk uddannede bibliotekarer. Et bredt felt med hver deres styrker.
Den individuelle formidling prioriteres også stadig, og Jette Holmgaard Greibe og kolleger laver f.eks. litterære lykkeposer. De taler med børnene – ”det er bibliotekarer rigtig gode til, at interviewe børnene” – og så bliver der skrevet et ark på hvert barn. Hvad har de tidligere læst, hvad var godt, hvad var kedeligt, hvilke hobbyer og interesser har de? Derefter finder bibliotekarerne fem bøger, der passer til det enkelte barn, som får bøgerne overrakt i en pose. En litterær lykkepose. ※
Lene Møller Jørgensen
