Det begyndte blandt den franske adels damer i 1600-tallet – salonkulturen, hvor en lille kreds under selskabelige former samledes omkring en kunstner, en forfatter, maler eller musiker. Formen bredte sig langsomt videre ud i Europa og nåede til sidst også Danmark. Kamma Rahbeks litterære og kunstneriske saloner i Bakkehuset på Frederiksberg i starten af 1800-tallet er blandt de mest kendte danske saloner – hos hende kom det pæne, velhavende borgerskab og mødte unge og ældre digtere som Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen. Og i de senere år er salonkulturen vendt tilbage:
”Vi ser forandringer i den litterære kultur i disse år,” siger litteraturprofessor Anne-Marie Mai, ”såsom at mange lytter til en bog frem for at læse den. Og ved en litterær salon er den enkelte en del af en social begivenhed og en del af en autentisk, nærværende sammenkomst,” siger hun.
Uformel stemning
Trine May, kursusinstruktør, lærebogsforfatter, medlem af den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening – og salonværtinde – har inviteret til flere saloner med børnebogsforfattere i sit hjem på Christianshavn. Hun pointerer, at i modsætning til tidligere tiders saloner er hendes netop tænkt som som ikke-elitære:
”Jeg deltager i mange offentlige litterære arrangementer i store sale med masser af mennesker, og der kan et almindeligt, forkølet menneske føle sig meget lille. Det, som jeg synes er dejligt ved salonformen, er den uformelle stemning, hvor samtalen ikke er styret, men kan tage uforudsigelige og spændende retninger.”
Louis & Justin
En aften i efteråret er forfatteren Louis Jensen, som skriver bøger til børn, unge og voksne, gæst sammen med knap 30 andre i Trine Mays hjem. Nogle kommer alene, andre i par eller grupper – vi ser hinanden og bordet med frugt, kage, kaffe og vin lidt an. Så fordeler vi os i den store sofa, omkring et bord og trækker nærmere, da Trine May byder velkommen og indleder med at fortælle om sit første møde med Louis Jensen for år tilbage – ”jeg havde det som en teenager, der møder Justin Bieber,” siger hun, og spørger så ind til de ”mærkelige bøger”, han skriver.
”Mærkelige bøger” – den overvejer han lige et øjeblik, og så er samtalen i gang. Om kunst, god og dårlig litteratur, og om hvor ord og historie kommer fra. Louis Jensen debuterede i litteraturtidsskriftet Hvedekorn med digte, som ung arkitekt. Han havde ikke tænkt på at skrive til børn i første omgang – faktisk skrev han bare. Historierne begynder i hans bevidsthed som en gave:
”Men ligegyldigt hvilken slags kunst man ønsker at skabe, så kræver det, at man har en forbindelse tilbage til barndommen. Barnets sanselige verden er det, man skriver og skaber på som voksen,” siger Louis Jensen.
Et megafedt koncept
På en af stolene i den smukke christianshavnerlejlighed sidder læremiddelforfatter Anne Rosenskjold Nordvig.
”Min veninde spurgte, om jeg ville med til et foredrag med Louis Jensen, og først da vi sad i toget, fortalte hun, at det var en litterær salon i et privat hjem,” fortæller hun.
”Så jeg var ret uforberedt, og det eneste, jeg indtil da kendte til litterære saloner, stammer fra min læsning af Georg Brandes. Men det er et megafedt koncept. Trine Mays introduktion af Louis Jensen og fortællingen om deres første møde var med til at skabe en afslappet og let ramme om aftenen. Der var et fint spil mellem de to, og samtalen bliver mere intim, når man sidder tæt sammen i en stue, og man tør stille mere personlige spørgsmål. Det var mit indtryk, at forfatteren også svarede mere personligt og åbent, end han måske ville have gjort et andet sted,” siger Anne Rosenskjold Nordvig.
Og det har hun ret i, for efterfølgende siger Louis Jensen om aftenen:
”Det var en fin aften. Mere roligt, sjovere egentlig, for mig, helt uden noget pres. God kontakt i stuen, og at det er i private omgivelser, giver en anden oplevelse. Også, tror jeg, for dem, der lytter med.”
Engagement
En del saloner kræver, at man køber en billet, men fælles for de fleste er, at det er engagementet hos vært eller værtinde, der driver værket. Trine Mays litterære salon er gratis – hun har søgt Statens Kunstfond om støtte til at betale et honorar til forfatteren. Der er intet honorar til arrangøren, og hun står selv for vin og frugt, og hvad der ellers serveres.
”Mit udgangspunkt er først og fremmest at sætte fokus på moderne dansk børne- og ungdomslitteratur. Det fortjener den,” siger Trine May, som håber at få støtte til at fortsætte sine litterære saloner i det kommende år. ※
Her kan du læse mere om litterære saloner:
Trine Mays litterære saloner, København:
https://www.facebook.com/may.trine/
”Lyrik på første”, litterær salon i Hillerød hos ægteparret Peter Manniche og Trine Midtgaard.
https://www.facebook.com/LyrikPaaFoerste/
”Jeg holder salon”, litterær salon i Roskilde ved Lise Christoffersen:
https://www.facebook.com/jegholdersalon/
Litterær lounge i stuen, salon i Aarhus hos Daniel Boysen:
https://www.facebook.com/events/221225011908665/
Lene Møller Jørgensen
