Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2018

Udlandet leder efter mesterværket

Der er ingen færdig formel, når rettigheder til bøger skal sælges til udlandet.Selvom det er en svær disciplin, er Danmark meget godt med, mener Rights Directorpå People’sPress Louise Langhoff Koch. I øjeblikket er der mange krimier på markedet, siger hun, men der kunne meget vel komme en ny dansk modebølge.

Af Roberta Montanari

 

Egentlig er der intet nyt under solen. Det er stadig den gode, velskrevne, overraskende, originale – og måske også fornyende – historie, som udenlandske forlag leder efter, når de er ude for at købe rettigheder til danske bøger. Kort sagt leder de efter mesterværket. Sådan har det alle dage været, men formler er der ingen af, man kan ofte blive overrasket, fortæller Rights Director på People’sPress Louise Langhoff Koch.

 

Nordic Noir

Hun står i spidsen for forlagets salg af bogrettigheder til udlandet og har stor erfaring i branchen. Det handler – som i alt andet salgsarbejde – om at opbygge tillidsrelationer og kende de forskellige forlagsredaktørers særlige profiler og smag. ”Jeg udvælger nøje, hvad jeg viser til de enkelte forlag, i stedet for at skyde med spredehagl. Jeg ved som regel, hvad de leder efter, og vil gerne sælge dem en bog, de bliver glade for,” siger Louise Langhoff Koch.

”Det er overordnet rigtig svært at sælge til udlandet, men Danmark er meget godt med. Vi har for nogle år siden set en bølge af Nordic Noir, hvor danske krimier var i højsædet. Så blev det pludselig Sverige og nu Norge, som alle vil have bøger fra. Men måske er næste bølge dansk igen. Lige nu er der rigtig mange krimier på markedet, vi drukner nærmest i dem. Det betyder dog ikke, at jeg ikke tror på krimier, det gør jeg!”

 

Kendiseffekten

Berømtheder har en klar fordel, når de skal udgives i deres hjemland. Ifølge agenten vil cirka en tredjedel af et bogsalg nemlig komme af kendiseffekten. Men den går ikke i udlandet, nærmest tværtimod.

”Alle lande har deres egne kendisser, nogen, der har været kræftsyge eller har haft en dårlig barndom. Så dem vil forlagene selvfølgelig helst profilere – faktisk kan man risikere, at de bare stjæler ideen og lader en af deres egne kendte landsmænd fortælle historien. Bogen skal derfor kunne stå i sig selv,” siger Louise Langhoff Koch.

I den seneste tid har hun haft succes med at sælge ”non-fiction narrative”, som typisk er debatterende samfundsbøger, men det kan også være om Rolex-ure, perler eller hjernestrukturer. Konkret nævner hun Kristian Leths nye bog, Håb – et forsvar for fremtiden, om fremtidsskræk og håb for Jorden. Et fransk forlag så sig straks varm på bogen, fortæller hun, så handlen kunne lukkes, samme dag den blev præsenteret for forlaget. Det sker ellers sjældent.

 

Globale rettigheder

Sædvanligvis er der nogle trin, som de danske agenter skal igennem for at nå frem til det eftertragtede salg. Bøger med potentiale skal nøje udvælges. Forlaget laver en synopsis og præsentationsmateriale, ofte oversættes også et par kapitler af bogen. Louise Langhoff Koch har på forhånd sat en masse møder af en halv times varighed op på de store bogmesser i Frankfurt og Gøteborg, hvor hun præsenterer de udvalgte emner. Hjemme igen fremsender hun materialet og følger typisk op et par gange, for så til sidst – når det går godt – at underskrive en kontrakt, der giver det udenlandske forlag rettigheder til en bog på det pågældende sprog.

I USA er der ofte den knast, at forlaget udbeder sig ”world English rights”, som betyder enerettigheder på engelske udgivelser i hele verden. ”Det prøver vi selvfølgelig at komme uden om, for så kan vi ikke sælge rettighederne igen til for eksempel England. Typisk ender de globale rettigheder med at være lidt dyrere.”

 

Samarbejde mellem forfatter og agent

Selvom alle leder efter mesterværket, er der forskel på, hvad de forskellige verdensdele efterspørger.

”I Asien går de benhårdt efter salgstal, anmeldelser og ikke mindst litterære priser. Landene har typisk en indbyrdes konkurrence om først at få fingre i de mest ansete europæiske værker. I Europa er der mere spredning, og efterspørgslen varierer fra forlag til forlag. Nogle er kommercielle, andre har den litterære kvalitet som mål.”

Forfattere, der går alene ud med deres bøger til udenlandske forlag, spår hun ikke meget håb.

”Jeg vil tro, at 1,5 procent af de mails, forfattere på egen hånd skriver til udenlandske forlag, bliver åbnet. Det er generelt rigtig svært at sælge til udlandet, derfor er kendskab til de enkelte forlag og gode relationer til redaktørerne ofte en forudsætning for, at det kan lade sig gøre,” siger hun.

Hvad kan forfattere selv gøre for at fremme salget af deres bøger til udlandet? Selvom det ikke er en forudsætning for at blive udvalgt, kan det ifølge Louise Langhoff Koch være en klar fordel, at forfatteren er god til at samarbejde med forlaget og selv gør noget af benarbejdet, når der skal sælges til udlandet.

”Nogle gange kan agenten og forfatteren supplere hinanden og trække i hver deres tråde. Agenten har jo typisk distancen og overblikket, mens forfatteren måske kender en oversætter eller en redaktør,” siger hun. ※

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte