Sagen er: Når det frie marked ikke fungerer for forfatterstanden, så er det trist, men dybest set et spørgsmål om at indstille sig på realiteterne og glæde sig over, at der trods alt stadig bliver udgivet bøger. Efter en periode med ændrede vilkår, må man forstå, vil samspillet mellem frie markedskræfter og teknologisk udvikling finde en ny ligevægt, der kan bære de vilkår og standarder, ligevægten nu engang kan bære. Når det frie marked ikke fungerer for forlagene derimod, så må der gøres noget på overordnet plan. For det går simpelthen ikke.
Hvad er det så, der simpelthen ikke går? Det går ikke, at streamingtjenesternes forretnings- og vederlagsmodeller tvinger forlagene til at udgive flere og flere bøger med mindre og mindre fortjeneste. Det går ikke. Det sagde Dansk Forfatterforening allerede for længe siden – offentligt. Vi har sagt det igen og igen og til alle, der har gidet lytte. Mange lyttede, og mange nøjedes med det. Men nu siger direktøren for Danmarks største forlag heldigvis det samme som os, og hun siger det højt.
“På det almene litteraturmarked er det streamingtjenesterne, som groft sagt sælger forfatternes og vores varer for billigt til, at de kan sende nok penge tilbage i værdikæden,” siger Gyldendals direktør, Hanne Salomonsen, i Kulturmonitor. Og det medfører “et ræs mod bunden, der ikke kan undgå at gå ud over kvaliteten”. Det er ikke første gang, at Gyldendal påpeger “uhensigtsmæssige dynamikker i markedet”. Det nye er, at forlag og forfattere ifølge Gyldendal ikke blot skal tilpasse sig markedskræfterne bedre, men at der ud over denne naturlige tilpasning også skal ændres på rammerne. Det er virkelig stærkt og godt, at Hanne Salomonsen siger, som hun gør. For hun har ret.
Men markedets realiteter skabes gennem alle enkeltaktørers tilpasning til markedets realiteter. Det er netop definitionen på et ræs mod bunden, har jeg selv lært på et metaforkursus i Forfatterforeningen. Og hvis man vil undgå dette ræs mod bunden og modvirke uhensigtsmæssige dynamikker på markedet, så kræver det ikke kun noget af politikerne. Det kræver også noget af især store og mellemstore forlag selv. Det kræver, at man afviser den destruktive kombination af puljevederlag og digital abonnementsmodel, som er så toksisk for enhver form for sund konkurrence på markedet. Det kræver også, at forlagene holder op med at omlægge produktionen til massefremstilling af endnu mere, endnu billigere, endnu hurtigere indhold til at fodre de selvsamme tjenester, som de fortryder at have givet fat i den lange ende af vores fælles værdikæde. ※
Morten Visby
