Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2018

Solgt til udlandet – som et eventyr

Det er noget, som mange – alle? de fleste? – forfattere og illustratorer drømmer om – at blive oversat og udgivet på andre sprog, få nye læsere i andre lande, tjene flere penge på en bog, der allerede er skrevet og udgivet herhjemme.

Det lykkes for nogen, men hvordan, hvorfor, og hvad skal der til? Vi vender blikket udad, ud over Danmarks grænser …

illustration: Louise Thrane Jensen

Af Lene Møller Jørgensen

I 2017 udkom Anne Cathrine Bomanns roman Agathe i al ubemærkethed på et medudgiverforlag. Ingen interviews, omtaler, dagbladsanmeldelser eller andet postyr i øvrigt. I dag er bogen solgt til udgivelse i 16 lande.

 

Nu skal du læse et eventyr. Om et lille, undseeligt manuskript, som skulle gå grueligt meget igennem, før det foldede vingerne ud og fløj ud i verden som en smuk, anerkendt roman.

Forfatteren bag romanen Agathe er Anne Cathrine Bomann, 35 år, psykolog og tidligere professionel bordtennisspiller med tolv Danmarksmesterskaber og deltagelse i EM og VM på CV’et. En roman om en ensom, livstræt 72-årig psykiater, som bor i Fontenay-sous-Bois, en forstad til Paris, i 1948. Forfatteren har i øvrigt delt adresse med sin – fiktive – hovedperson, da hun efter endt studentereksamen rejste til Frankrig som professionel bordtennisspiller. Anne Cathrine Bomann har bygget romanen op af mange små kapitler – en samtale, en situation, en scene; kapitler, som hun skrev på gennem de tre år, hvor psykiateren, hans sekretær og en af hans patienter levede i hende.

”Det sidste halve år arbejdede jeg mere koncentreret på bogen. Jeg samlede og organiserede kapitlerne, skrev lidt til og slettede andet, så der kom en form for kronologisk forløb og sammenhæng,” fortæller Anne Cathrine Bomann, som så var klar til at sende manus til et forlag.

 

Medudgiver

Hun sendte til Gyldendal, Rosinante, Lindhardt & Ringhof. Alle de store forlag, så de mellemstore, dernæst de små. Mange svarede venligt og opmuntrende, men dog med afslag. Agathe er ikke en salgbar bog, hed det. Til sidst nåede manuskriptet det lille forlag Brændpunkt, og Anne Cathrine Bomann blev inviteret til et møde – forlaget ville gerne udgive Agathe, men det viste sig, at forfatteren selv skulle investere 12.500 kr. i projektet.

”Jeg vidste ikke, at det var et medudgiverforlag, det fremgår ikke af deres hjemmeside. Men nu ville jeg have min roman ud, og jeg underskrev en kontrakt. Bogen udkom i marts 2017, og der skete … ingenting.”

Anne Cathrine Bomann sendte selv bogen til flere bogbloggere, og det resulterede i fine anmeldelser. På det tidspunkt havde hun taget orlov fra sit job for at flytte til Amsterdam med sin kæreste og fik dermed et år til fuldt ud at koncentrere sig om forfattergerningen.

”Jeg opgav lidt det danske marked, men optændt af bogbloggernes anmeldelser gik jeg i gang med at lede efter udenlandske forlag og agenter. Jeg oversatte selv ti sider af Agathe til engelsk og sendte til norske, svenske, tyske, hollandske forlag – og til en agent i London. Uden at få svar. Så opdagede jeg, at der er noget, som hedder litterære agenturer – altså huse, som specialiserer sig i at sælge litteratur til forlag rundt om i verden,” fortæller hun.

 

Rettigheder

Hun googlede sig frem til fire-fem skandinaviske agenturer og sendte sit materiale og CV til dem. Et af dem var danske Copenhagen Literary Agency, som arbejder med mange kendte – og veletablerede – danske forfattere. Et andet var det store svenske Salomonsson Agency, som bl.a. huser Jonas Gardell, Liza Marklund og Arne Dahl. Men det blev et mindre agentur i Stockholm, Grand Agency, der slog til. Det var Jenni Brunn, litterær agent i Grand Agency, der modtog Anne Cathrines mail.

Agathe er noget helt særligt, ”fortæller hun, der læste manuskriptet første gang for lidt mere end et år siden – i efteråret, hvor hun har allermest travlt med internationale bogmesser, nyudgivelser og bunkevis af forespørgsler og tilbud. ”Jeg var i fuld gang med at læste krimier, feel-good- og spændingsromaner, men da jeg åbnede Agathe og læse, faldt jeg til ro, mit læsetempo faldt, og jeg blev opslugt af historien om denne navnløse psykiater.”

Jenni Brunn kalder romanen for ”en skjult perle”, og hun kontaktede forfatteren.

”Jenni sagde, at hun gerne ville arbejde med min bog. Hun kunne ikke love noget, men hun så et potentiale i den og udarbejdede et katalog og et narrativ om bogen og om mig.”

Anne Cathrine Bomann betaler ikke agenturet for at repræsentere hende på de store bogmesser og for deres kontakter i den internatio-
nale forlagsverden. De får 25 procent, når det lykkes at sælge rettighederne.

Men nu havde Anne Cathrine Bomann jo en forlagskontrakt med Brændpunkt – og i et af de mange afsnit stod der noget om rettigheder og udlandssalg.

”Da jeg skrev under, interesserede det punkt mig ikke. Jeg overvejede end ikke, at det kunne blive aktuelt. Dengang ville jeg bare have min bog ud. Og jeg endte i et besværligt tovtrækkeri med forlaget i flere måneder.”

 

Sverige, Tyskland, Kina …

Brændpunkt fastholdt en række krav, blandt andet at forlaget skulle have en høj procentdel af fortjenesten – en andel, som forfatteren ikke fandt rimelig, da forlaget ikke havde formået at få hendes roman på vingerne hverken i Danmark eller i udlandet. Brændpunkt ville heller ikke være med til at betale for en professionel oversættelse af Agathe til engelsk. Dansk Forfatterforenings jurist var inde over sagen, og det samme var Grand Agency, som heller ikke kunne acceptere flere af forlagets krav. Efter mange forgæves forhandlinger meddelte agenturet, at hvis ikke Brændpunkt slækkede på nogle af kravene, blandt andet den høje procentdel, og indvilligede i at betale halvdelen af oversættelsen, ja, så kunne agenturet ikke påtage sig opgaven med Agathe. Forlaget bøjede sig og får nu 25 procent, agenturet 25 – resten går til forfatteren.

Grand Agency og Anne Cathrine Bomann kunne underskrive kontrakten i januar. I februar ringede Jenni Brunn og meddelte, at hun havde fundet et svensk forlag, Sekwa. Få uger senere ringede telefonen igen: Tyskland. Så Holland, Rusland, Kina, Brasilien …

”Når de ringer med nye lande, er man jo ved at falde ned af stolen. Kina?! Rusland?! Jeg venter lidt på, at nogen siger: Okay, det er bare for sjov – det passer ikke.”

Jenni Brunn siger:

”Vi har eksisteret i 11 år og har mange personlige kontakter i forlagsverdenen, så jeg havde med det samme et ret præcist billede af, hvilke forlag og redaktører der ville være interesserede i en fortælling som Agathe.”

Hun forklarer også succesen med, at Grand Agency er uafhængigt i modsætning til forlagenes egne udlandsagenturer, og dermed har de en anden frihed og et andet netværk. Grand Agency holder absolut øje med kendte forfattere og forfattere, som nomineres til eller vinder priser, men det er ikke afgørende for et samarbejde. Som alle andre bureauer er de på udkik efter nye talenter, nye litterære stemmer.

 

Forskud

Agathe udkommer i Holland lige om lidt på forlaget Signatuur, og i de øvrige 15 lande er oversættere i fuld gang. Det er en overvældende og spændende proces at være en del af, fortæller forfatteren.

”Mange af oversætterne ringer eller skriver til mig med spørgsmål og kommentarer. Dels om fagpsykologiske begreber, som der er enkelte af i romanen, men også ’en sort sæk? Plasticsække havde man vist ikke i 1948, vel?’ eller ’katolsk eller protestantisk præst?’. Ja, jeg burde have været redigeret lidt skarpere fra begyndelsen, men det bliver jeg så nu.”

Anne Cathrine Bomann vurderer, at hun indtil videre har tjent omkring en kvart million i forskud på det samlede udlandssalg. Når forlag og agentur har taget deres. Det største forskud kommer fra det tyske forlag, Hanser Verlag – 20.000 euro eller 150.000 kroner. Og afhængigt af hvordan romanen bliver modtaget i de forskellige lande, kommer der royalties senere.

”Men,” understreger hun, ”jeg går ikke så højt op i pengene, det vigtigste for mig er at få læsere til min bog.”

 

To brødre

Samarbejdet med Grand Agency har ført meget med sig. F.eks. en opringning fra Gyldendal. En redaktør inviterede debutanten på kaffe. Det skete ikke, da Anne Cathrine Bomann i sin tid sendte sit manuskript til Gyldendal. Men Gyldendal har scouts out there, som tidligt noterede sig Agathes vandring over grænser.

Derfor udkommer Anne Cathrine Bomanns kommende roman på Gyldendal i begyndelsen af det nye år. Hun er tilbage i Danmark, har fået en 20-timers stilling som psykolog i Københavns Kommune og skriver videre. Den nye bog er en ungdomsroman om to brødre i Hillerød – en bordtennistræner på 19 år og hans lillebror. Altså en historie, der ligger ganske langt fra den om en aldrende psykiater i Frankrig, hans sekretær og den vedholdende patient. Et af ungdomsromanens hovedspor er kontroversielt – den unge, sympatiske bordtennistræner føler sig tiltrukket af en af sine spillere, en 11-årig dreng. Han er forelsket i et barn, han er bange for at være pædofil, og hvordan kan han leve med det? Grand Agency er stadig på, de vurderer, at ungdomsromanen nok er sværere at sælge på grund af det kontroversielle tema, men de satser gerne på hele forfatterskaber, ikke på enkelte værker.

Anne Cathrine Bomann kontaktede selv Grand Agency, men agenturet har på det seneste henvendt sig til 10-20 danske forfattere for at høre, om de er interesserede i et samarbejde.

”Sverige har en lang historie med at sælge krimier til udlandet. Men nu er danskernes tid kommet, det mærker vi f.eks. på det sydeuropæiske marked,” siger Jenni Brunn, som læser mange nye, interessante danske stemmer. Hun taler ikke kun om krimier, selvom bureauet også har journalist og krimiforfatter Lone Theils i stald og har solgt rettigheder til hendes bøger i indtil videre 14 lande.

Grand Agency får ofte henvendelser fra danske forfattere, som de giver et afslag, men Jenni Brunn siger:

”Don’t give up. For det handler ikke kun om litterær kvalitet, men også om den helt rigtige timing. Og den kommer måske senere.”

Anne Cathrine Bomann skriver på yderligere en roman. Men nu hvor Agathe er på vej ud i verden, har hun mindre tid, for hun rejser naturligvis med – bl.a. kan hun se frem til en italiensk bogmesse og vistnok også oplæsninger i Tyskland.

Ups, skal du så læse op på tysk?

”Glaub ich,” svarer hun roligt. ※

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte