Den usynlige forfatter

Claus Meyer har brugt professionelle til at skrive sine kogebøger, og Ulrik Wilbek har brugt en ghostwriter til at formidle sine tanker.

Men ikke kun fakta-bøger og biografier mangler skribentens navn på forsiden. Også flere danske krimiforfattere har udgivet bøger, som de ikke selv har skrevet.

Deres bøger er skrevet af usynlige forfattere.

En af dem er Susanne Cordes, journalist og forfatter, og hun skriver bøger med andres navne på omslaget. For nylig bad et stort forlag hende om at skrive en bog i en andens navn. En forholdsvis kendt dansk kvinde ville udgive en bog om sin personlige udviklingsproces. Susanne kendte kvinden af navn og sagde ja til opgaven. Hun beskriver processen som lærerig.

”Det var fra starten meningen, at der skulle bruges en ghostwriter. Men det viste sig undervejs, at hovedpersonen gerne selv ville skrive mere end planlagt. Det betød, at min rolle blev en anden end den, jeg startede med. Processen blev sådan, at hun sendte mig alt, hvad hun havde skrevet, og jeg skrev det om eller redigerede det. Til sidst skrev jeg hele bogen igennem.”

”Jeg lærte, at det er utrolig vigtigt at være enige om rollefordelingen, og hvis den ændrer sig, er det en god idé, at man holder et møde med de andre partshavere. Redaktøren har som regel travlt, så man skal selv som ghostwriter være opmærksom på, hvad man har brug for.”

 

Sæt grænser

Forventningsafstemningen er vigtig for at forhindre konflikter og brud, understreger Susanne Cordes.

”Arbejdsfordelingen skal aftales helt klart. Der er meget, der kan skride, hvis rammerne ændrer sig.”

Et eksempel kunne være, at hovedpersonen opdager, at hun egentlig har noget andet på hjerte, end hun havde i starten. Det kan forsinke skriveprocessen, og ghostwriteren kan ende med at gå på kompromis med sin faglighed.

”Hvis vinklen skrider, så er det bedst at tage tyren ved hornene. Det bliver ikke bedre af, at man bare glider med. Man skal være god til at passe på sig selv, sin egen professionalisme og rettigheder og sætte sine egne grænser.”

Susanne Cordes har også oplevet, at det stilistiske kan skabe uenigheder, også selvom et forlag har godkendt både ghostwriter og bogens idé.

 

Undgå personlig konflikt

”Det kan være svært for hovedpersonen at forstå, at det, man laver, er et produkt, ikke et kunstnerisk værk. Du kan komme ud for en meget fabulerende hovedperson, der skriver ud ad en tangent. Her er det godt at tage fat i redaktøren, så han eller hun kan stille sig i midten, og man på den måde undgår, at der opstår en personlig konflikt.”

Om den gode ghostwriter siger redaktionschef Mette Korsgaard for Gyldendal nonfiktion, livsstil og livsstrategier, at hun skal kunne overskue, forenkle og formidle stoffet og også opbygge en fortælling.

”Derudover formår den dygtige ghostwriter at skrive med eller i forfatterens tone, så læseren føler, at han eller hun er i selskab med forfatteren. Det er også en fordel, hvis ghostwriteren ved noget om området, så vedkommende har indsigt i, hvad et emne rummer, og hvordan det kan foldes ud.”

Susanne Cordes minder om, at ghostwriteren skal forberede sig, inden kontrakten underskrives. ”Det er en god idé at sparre med andre, der har erfaring fra området. For der ikke er andre end dig selv, der varetager dine interesser.”

Private udgivelser

Susanne Cordes er flere gange blevet kontaktet af privatpersoner, som gerne vil hyre en ghostwriter til at skrive deres historie.

”De fleste har jeg sagt nej til, for de vil ikke betale det, det koster. Men jeg har sagt ja til en privat kunde, og det blev et supergodt samarbejde. Det var en kvinde, der havde været gennem en meget hård periode i sit liv med sygdom og konkurs, og hun brugte processen som terapi. For hende betød det, at hun fik sat form på en svær tid, og hun endte med at få lidt foredragsvirksomhed med udgangspunkt i bogen.”

Susanne Cordes vil altid bede om et honorar, hvis hun skal ghostwrite for en privat kunde.

”Når det er en selvudgivelse, giver det ingen mening at tale om royalties, medmindre det er en meget berømt person. Rigtig mange mennesker synes, de har en god historie, men de forstår ikke, hvad der skal til for at få en historie ud over rampen.”

Uanset hvem kunden er, råder Susanne Cordes andre til at spørge professionelle til råds.

”Man kan spørge den juridiske afdeling i sin faglige organisation. De har ofte nogle gode input. Det vigtigste er, at man står fast på det, man synes, man er værd.”

Men som Susanne Cordes siger: ”Man skal ikke forvente at blive rig af at ghostwrite.”

Samarbejdet

De store forlag har ofte en bred vifte af samarbejdspartnere, der kan ghostwrite – det er nemt, de skriver hurtigt, leverer til tiden; kort sagt, det er professionelle og erfarne skribenter.

”Typisk er det faglitterære forfattere, der har brug for en ghostwriter. De har som regel et arbejdsliv ved siden af, så for mange er det et spørgsmål om tid. De har måske også en baggrund, hvor de ikke er vant til at skrive langt eller formidlende. Vi oplever også akademikere, som har svært ved at ramme den bredere genre, og så kan en ghostwriter være den, der forløser teksten,” siger chefredaktør Mette Korsgaard.

Men kemien skal være i orden, hvis oplevelsen som ghostwriter skal være vellykket. Susanne Cordes anbefaler, at man stiller sig selv følgende spørgsmål: ”Kan man tale åbent om de vanskelige ting og måske have lidt humor om dem? Er der fleksibilitet? Har begge parter gensidig respekt for hinandens tid og for, hvad hver især bidrager med?”

Den usynlige forfatter skal overveje, hvad han eller hun vil være med til at formidle.

”Jeg oplevede, at en bog risikerede at indeholde synspunkter, som jeg ikke kunne stå på mål for. Noget af bogen bestod af interviews, og i de interviews blev der udtrykt nogle enkelte synspunkter, som jeg mente, vi simpelthen ikke skulle skrive. Jeg advarede mod, at der ville komme en shitstorm, og det blev der lyttet til.”

Det var vigtigt for Susanne Cordes at sige sin mening, både for at undgå negativ omtale, men også for at bevare sin egen integritet. ”Det er vigtigt, at man har sig selv med.”

For nogle er anonymiteten som ghostwriter svær at acceptere. ”Man er ikke hovedpersonen,” som Susanne Cordes siger med et smil.

”Hvis bogen får pæne ord med på vejen, så får man ikke den opmærksomhed. Det skal man være parat til.” ※

Honorar

• Kontrakten skal fastslå kreditering, afregning, deadline og bogens omfang.
• Overvej, hvor mange arbejdsdage, opgaven kræver. Beregn så, hvad en rimelig månedsløn for dig er, og hvad opgaven bør koste. Husk at aftale antal korrekturgange – hvor mange gange kan du blive bedt om at ændre i manus?
• Overvej alternative omkostninger. Det vil sige: Hvad kunne du ellers tjene?Går du glip af en stor opgave, hvis du siger ja til et projekt?
• Aftal, at opgaven og honoreringen inddeles i etaper: F.eks. 5.000 kroner ved aflevering af prøvekapitel, halvdelen af honoraret ved kontraktens underskrift, resten ved aflevering af godkendt manus.
• Hvis en ghostwritet bog sælger i mange tusinde eksemplarer, ville det være bedst for en ghostwriter at få et forholdsvist beskedent honorar samt en andel af bogens royalties. Men de fleste ghostwritere er som regel bedre stillet med et rimeligt honorar fra starten.

 

Kreditering

• Almindelig kreditering for ghostwritere er ’i samarbejde med’ eller
  ’fortalt til’ på forsiden, i kolofonen eller på titelbladet. Andre ghost-
  writere er så usynlige, at de end ikke må fortælle, at de har skrevet
  værket. Hvis du på den måde giver alle rettigheder fra dig, skal du
  bede om et større honorar – du kan jo ikke engang bruge bogen til
  at få nye opgaver.
• Hvis du vil være sikker på at få bibliotekspenge, skal dit navn stå på titelbladet. Bed også gerne forlag/medforfatter om at skrive til Biblioteksstyrelsen og gøre opmærksom på, at du er medforfatter.