Forfatter Iben Mondrup blev i sommer kontaktet af en kollega, der spurgte til hendes royalty-sats i forbindelse med streaming. Hun gik i gang med at kikke i alle sine gamle kontrakter gennem tiden og konstaterede, at hendes ”salg” til streaming steg og steg. Dér begyndte hendes opmærksomhed og hendes samtale med forfatterkolleger om vilkårene for streaming af bøger kontra salget af papirbøger.
”Tidligere har forlagene talt meget for, at streamingtjenesterne ikke var en konkurrent i forhold til bogsalget, men derimod gratis markedsføring, som ville gavne salget af papirbøger. Sådan har det måske været, jeg er ikke sikker, men sådan er det ikke længere. Hvilket illustreres ret godt ved, at vi begyndte at høre beklagelser fra forlagene over betalingen fra streaming – blandt andet fra Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen.”
I oktober arrangerede Iben Mondrup sammen med forfatter Mathilde Walter Clark et stormøde for forfattere på tværs af forlag, genrer og geografi i Dansk Forfatterforenings lokaler, hvor op mod 100 forfattere deltog.
”Som forfatter sidder man tit alene, og det kan være svært at dele erfaringer. Vi er ret sårbare på den måde og kan føle os magtesløse over for de vilkår, vi bliver tilbudt. Fremmødet var overvældende, jeg blev både overrasket og rørt. Det var skønt at samles om en sag. Jeg havde ingen forventninger til, at vi skulle finde løsninger på det møde, men jeg ville gerne udveksle erfaringer, holdninger og få et overblik. Og nu er vi i gang med at problematisere området og debattere det. Jeg forventer, at det bliver en lang debat. Der er ingen løsninger i morgen,” siger hun.
Forlagene har også interesse i at forbedre vilkårene for streaming af lyd- og e-bøger, og Iben Mondrup fortæller, at hun har mødt ret stor opbakning og ingen modstand fra sit forlag.
”Andre brancher, avis-, musik- og filmbranchen, har oplevet det samme før os og set, hvad digitalisering og streaming betyder, og vi ville være godt dumme, hvis vi ikke kunne se den massive udvikling på det område eller troede, at vi kunne forhindre det. Men vi kan snakke om vilkårene.”
Siden det omtalte stormøde har forfattere i interviews og på sociale medier fortalt om den ringe betaling, og en del af dem beretter, at læserne – lytterne – ikke var klar over, hvor lidt forfatteren tjener ved streaming. Og mener, at læserne godt vil betale mere.
Det sidste tvivler Iben Mondrup på.
”Det er rart at få læsernes tilsagn, og det kan godt være, at nogle vælger at købe en bog af deres yndlingsforfatter i stedet for kun at lytte. Men hvis de skulle vælge, fortsætter forholdene da, som de er. Hvem har lyst til at betale mere for noget, man tidligere har kunnet få for en slik?”
Karenstid, som mange forlag allerede benytter, hvor nye bøger ikke er tilgængelige for streaming et antal måneder efter udgivelse, tror hun heller ikke betyder det store.
”Jeg hører noget andet, når jeg er ude at holde foredrag, og læserne spørger, hvornår min nye bog kommer i streaming. Når jeg svarer ’om nogle måneder’, siger de ’uh, det glæder jeg mig til’ eller ’så må jeg jo vente’. De lytter bare til noget andet imens, der er er jo tusindvis af titler at vælge imellem i ventetiden.”
Boykot
Forfatter Maria Helleberg er på et tidspunkt den mest streamede forfatter på eReolen – mere end dobbelt så meget som den næstmest streamede. Det er dog ikke noget, hun synes, at hun kan se i sine opgørelser. Det er et problem, siger hun, at afregningen er så forskellig for papirbog og lydbog, ligesom det er fuldstændig umuligt at gennemskue afregningen fra streamingtjenesterne.
Derfor har Maria Helleberg undervejs i debatten om streaming og betaling besluttet sig for at sige stop for streaming af sine bøger. Hun og seks andre kendte forfattere meldte offentligt deres streamingboykot ud i slutningen af oktober.
Hendes beslutning har ikke givet anledning til negative reaktioner fra hendes forlag, Gyldendal, og hun mener da også, at forlag og forfatter har en fælles interesse i denne sag. Samtidig siger hun, at boykotten for hendes fremtidige bøger jo kan opgives, hvis eller når vilkårene ændrer sig. For det har intet at gøre med modstand mod lydbøger, understreger hun.
”Min boykot handler udelukkende om, at jeg vil have en ordentlig og gennemskuelig betaling for mit arbejde. Det er på ingen måde en nedvurdering af lydbogen og har heller ikke noget at gøre med, at jeg skulle synes, lydbogen ikke er kvalitetslæsning eller kvalitetslitteratur. Det er jo en sindssyg påstand, og jeg bruger også selv lydbøger. Paradoksalt nok var det, da jeg selv begyndte at lytte mere og mere, at jeg også begyndte at interessere mig for, hvordan jeg egentlig selv blev betalt for streaming. Og jeg må indrømme, at jeg opgav at finde ud af det – det er fuldstændig umuligt,” siger Maria Helleberg.
Læsere er også blevet vrede på forfatternes vegne, når de har fået at vide, hvor lidt en streamet bog indbringer til forfatteren, siger Maria Helleberg.
”Jeg vil ikke klandre læserne for noget, og jeg tror også, at de gerne betaler mere. Det her er jo et nødskrig fra forfatterne – jeg tror ikke på, at betaling for en streaming kan komme op på samme niveau som royalties på en solgt papirbog. Det er omkring 35 kroner, og derop kommer det ikke. Men det skal koste mere end et par kroner. Som det er nu, er forfatterne jo sendt i kulminen for at knokle for ingenting – og de skal op fra minen!”
Forlagene skal sætte hårdt mod hårdt
I stort set alle kontrakter har forlagene sikret sig retten til værkets digitale udgaver og har dermed ansvaret for at forhandle med streamingtjenesterne. Det kan selvfølgelig ændre sig i fremtiden, hvis forfatterne siger nej til den del af kontrakten, men lige nu ligger bolden hos forlagene. Forfatterne presser på og har bl.a. krævet et fælles møde med forlagene – de vil have forlagene til at forpligte sig på at forhandle bedre vilkår. Alle de store forlag har sagt ja til møder. Også JP/Politikens Forlag.
”Jeg værdsætter den gode dialog, der i øjeblikket er mellem forlag og forfattere omkring streaming,” siger Lene Juul, som er forlagsdirektør på JP/Politikens Forlag og også forperson for bestyrelsen i Danske Forlag. ”Og ja, der er ingen tvivl om, at priserne skal op – det er kun i forlagets interesse, at vores forfattere kan leve af deres bøger og har råd til at skrive. Ellers får vi jo også som forlag på sigt et problem med at finde og udvikle nye forfattere.”
Forlagene mister også penge ved, at så stor en del af bogmarkedet går til streaming, og selvom de får en større del af kagen end forfatterne, så er det stadig krummer. Lene Juul siger:
”Streamingtjenesterne skal finde nye forretningsmodeller, for de har ikke råd til, at vi trækker alle vores titler ud.” Hun fremhæver flere af forlagets storsælgende forfattere, bl.a. Jussi Adler-Olsen, og understreger, at kontrakten mellem forlag og streamingtjenester skal fornyes en gang om året – i nogle tilfælde oftere – og at der vil blive stillet nye krav. Hun ser flere veje.
”For det første må streamingtjenesterne finde nye forretningsmodeller – det kan være at sætte prisen på abonnementerne op, sælge reklamer eller noget helt tredje. Noget skal de finde på. Den anden vej er politiske tiltag – f.eks. at styrke papirbogen ved at fjerne momsen på bøger. Kulturministeren følger med i den her sag og er ikke afvisende. Og det står klart, at forlag og streamingtjenester skal forhandle sig frem til mere rimelige kontrakter.”
Lene Juul afviser, at forlagene har sovet i timen, når det handler om den digitale udvikling:
”Vi bliver selvfølgelig bedre og bedre til at forhandle, men lad mig sige det sådan: Vi har hele tiden været og er principielt imod nogle former for afregning, også revenue sharing. Principielt imod. Derudover arbejder vi også med karenstid. For nogle forfatteres bøger kan det dreje sig om helt op til et år, for andre et halvt år eller mindre. Det er til forhandling mellem den enkelte forfatter og forlaget – som forhandler betingelser, før der indgås aftaler med streamingtjenesterne. Der er også forfattere, som er mere interesserede i streaming end andre. Det skal vi ikke glemme.”
Lene Juul understreger, at der ikke er noget quickfix til ændringer på streamingmarkedet:
”Det er det lange, seje træk,” siger hun.
Hvad vil der ske?
Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby, har gennem flere år advaret forlag og forfattere mod at acceptere streamingtjenesternes afregningsmodeller – især revenue sharing. Og han lægger fortsat pres på forlagene for ikke at acceptere revenue sharing og kæmpe for bedre betaling.
Hvad tror du, udkommet vil blive ved de næste forhandlinger mellem forlag og streamingtjenester? Ser du nogen løsninger?
”Jeg ser tre scenarier. Det første er, at det lykkes for forlagene at lave bedre, mere gennemskuelige aftaler. Det vil betyde, at den normale arbejds- og ansvarsfordeling mellem forlag og forfatter kan fastholdes. Forlagene indgår grundlæggende streamingaftalerne på vegne af forfatterne, og forfatterne kan nøjes med den indsigt i royaltygrundlaget, der gælder i dag.
Et andet scenarie er, at forhandlingerne bryder sammen og forlagene trækker deres og vores titler helt fra de streamingtjenester, der ikke er med på mere rimelige betalingsaftaler. Det er selvfølgelig svært at sige, hvad der så vil ske, men det vil kunne give plads til, at mere rimelige forretningsmodeller kan trives bedre på markedet med sortiment og eksklusivitet som mere aktive konkurrenceparametre. De store tjenester vil selvfølgelig stadig have masser af egenproduceret indhold at tilbyde, men ’buffet’-modellen vil blive udfordret på kvalitet og alsidighed i udbuddet.
Et tredje scenarie er, at der intet sker – at forlagene ikke kan forhandle sig til bedre vilkår, men mere eller mindre accepterer status quo. I dette scenarie vil alt fokus fra vores side samles om indførelse af individuelle forbehold i kontrakterne, som giver forfatterne større kontrol over, hvor og på hvilke vilkår deres værker bliver licenseret til streaming.” ※
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i forbindelse med diskussionen om moms på bøger sagt til magasinet Bogmarkedet, at det egentlige
problem ikke handler så meget om moms på bøger, men om ”den ringe økonomi i streaming for lydbøger, som i høj grad overtager markedet og består af de kontraktuelle betalingsaftaler mellem streamerne og forlag. Her er danske forfattere groft underbetalt.” Forfatteren har bedt kulturminister Jakob Engel-Schmidt om et interview, men han har ikke tid for nuværende, hvor han er på vej på barsel.
Streamingtjenester med e- og lydbøger, såsom Storytel/Mofibo, Bookmate og Saxo Premium, udgjorde for få år siden en mindre del af bogmarkedet. Det har ændret sig
radikalt, ikke mindst under coronapandemien, og efterspørgslen på lydbøger er i voldsom vækst, mens papirbogen har svære vilkår. Den største streamingtjeneste i Danmark er Mofibo. De har et hav af forskellige abonnementer og priser, men med et abonnement på 129 kroner om måneden får læserne/lytterne adgang til mindst 100.000 titler som e- eller lydbog. Streamingtjenesternes adgang til forfatterens bøger går gennem forlagene. Forlag og forfatter skriver kontrakt, og i kontrakten sikrer forlaget sig ret til at formidle bogen på papir og digitalt. Ligesom med printbogen aftaler forfatter og forlag en royalty for de digitale rettigheder, typisk at forlaget får 70-75 procent og forfatteren 30-25 procent, men det er individuelt. Dernæst kan forlaget gå videre til streamingtjenesten og indgå en aftale om forfatterens bog. Også aftalerne mellem forlag og streamingtjeneste er forskellige og individuelle.
Streamingtjenesternes betaling er ofte uigennemskuelig, bl.a. benytter en del af dem sig af revenue sharing, puljevederlag, og det betyder, at tjenesten afsætter en fastsat sum til betaling for alt indhold på tjenesten, og den sum fordeles så efter, hvor meget trafik den enkelte titel opnår. Det er problematisk – for forlag og forfatter – fordi tjenesten på egen hånd kan definere en uklar og dybest set vilkårlig sum til fordeling blandt de aflyttede titler. Og det betyder, at man som forfatter kan have voksende læser-
skare, men dalende indtjening. Den ringe betaling påvirker naturligvis også forlagene. En streamet bog giver måske to-tre kroner – det kan være mindre, men også mere – til forfatteren. Forfattere, som skriver direkte til lyd for en streamingtjeneste, står naturligvis selv for at skrive kontrakt med tjenesten. Folkebibliotekernes e-Reol opererer ikke med puljevederlag, men betaler pr. aflytning.
Lene Møller Jørgensen
