Hvorfor debuterede du først,
da du var over 50?
Livet har det heldigvis med at gribe om sig og løbe af med én. Bruger man 25 år på at lave film, debuterer man relativt sent som forfatter.
Hvad gav dig det endelig skub
til at udgive?
Tror ikke, der optrådte et afgørende skub eller puf. Ikke andet end mit eget spark bagi, nødvendigt for at træde ud til kanten, tage springet, droppe filmkarrieren og slå sig selv tilbage til start. At Gyldendal siden hen udtrykte begejstring for manuskriptet var på det tidspunkt et gedigent puf. Det samme var det at nå shortlisten som en af årets ti bedste skønlitterære debutanter.
Hvad er din ambition som forfatter?
At mine læsere rives med.
Hvornår elsker du dit arbejde mest?
Jeg er så helt igennem tosset med (og betaget af) at skrive, at jeg ”elsker” arbejdet af et utal af grunde: Når en romanfigur løber om hjørner med mig og går til højre bedst, som jeg mente, vi skulle til venstre. Når jeg formår at sparke liv i en brødkrumme eller får trukket læseren med ind i hovedet på en kakerlak. Når en torden er så tilpas fjern, at jeg kun lige akkurat kan høre den på eller mellem mine linjer. Og endelig at have hittepåsomheden som min faste makker.
Hvornår er dit arbejde
mest udfordrende?
Litteraturverdenens inderkredse, indercirkler, parnasser, broderskaber, loger, bestyrelser og saunafællesskaber synes at være tryggest ved et bestemt sæt spillekort. Det sæt – uden jokere – de i årevis har blandet og fordelt. Som forfatter udkommet på eget forlag er jeg den uhåndterbare joker (eller sorteper?), de helst vil undgå at sidde med. De rynkede bryn er ubetinget min største udfordring.
Hvor arbejder du bedst?
Alene. I år har jeg været på et to-måneders skriveophold i Canada og et tre-ugers syd for Køge. Begge fungerede lige godt. Det er ensomheden og isolationen, der gør det. Jeg øver mig dog på at finde den samme rendyrkede fokusering i lejligheden og i hverdagen på Vesterbro og synes at spore fremskridt.
Hvilke forfattere har inspireret dig?
Et par håndfulde, men i særdeleshed Murakami og Irving. Murakami, fordi jeg er opvokset i Japan og nyder hans særegne skildring af de særegne japanere. Irving, fordi jeg befinder mig godt i hans forgrenede, amerikanske og løsslupne historier. Og fælles for dem: deres evne til at sandsynliggøre det helt igennem usandsynlige. ·
Lars Hauk
