Formandens årsberetning 2023

Året 2023 blev godt for Dansk Forfatterforening. Det blev i hvert fald et godt år i Dansk Forfatterforening. Der har været god stemning og arbejdslyst i alle faggrupper og styrelser og medlemsfremgang over hele linjen. I efteråret stiftedes endda en helt ny og meget lovende lokalgruppe i det nordjyske – Dansk Forfatterforenings Nordjyllandsgruppe hedder den,
stiftet 28. september 2023 – og det går fortsat rigtig godt i Aarhus-gruppen, med levende og stærke forbindelser til resten af foreningen. Ikke mindst har vores seje illustratorgruppe i det forløbne år taget skridt til at blive en selvstændig faggruppe, med al den glæde og energi, det fører med sig. Det lykkedes også, i fællesskab, at gennemføre endnu et vellykket program med vores egen stand på BogForum, ligesom der har været mange andre gode arrangementer og kurser i alle afdelinger af foreningen.

For at det ikke skal være løgn, er der endda også ganske godt styr på økonomien, så meget så bestyrelsen allersidst på året kunne afse midler i en størrelsesorden af 135.000 kroner til her i 2024 at igangsætte en satsning på et område, som vi ellers gennem årene har haft svært ved at løfte, nemlig forfatterstandens stilling i forhold til sociale ydelser som pension og sygedagpenge for eksempel. Vi kommer til at afsøge mulighederne for at kunne opgradere vores medlemsrådgivning på dette område og satser også på at kunne opnå mere systematisk viden om de faldgruber, der kan være for litterære freelancere, når det gælder sådanne sociale ydelser.

Som et fuldstændig uvurderligt plus hører det også med, at vi sidste år fik vores formidable jurist tilbage i medlemsrådgivningen efter længere tids sygdom. Generelt vil jeg tillade mig at sige, at hvis vi skal finde noget, der er gået knap så godt eller måske ligefrem har været decideret skidt i 2023, så er vi altså nødt til at bevæge os uden for Dansk Forfatterforening. Det gør vi som bekendt også gerne. Og der er nu også enkelte gode udviklinger dér.

I sensommeren og efteråret 2023 kom det til langvarig offentlig debat om forfatternes streamingvilkår. Forlag og forfattere har det fælles problem, at streamingtjenesterne betaler for lidt og for uigennemskueligt for et digitalt litteraturforbrug, der bare vokser og vokser uden tilsvarende godtgørelse til de forfattere, der lægger værker til festen. Før, under og efter debatten i efteråret har Forfatterforeningen tilskyndet de store forlag til at tage de opgør, der skal til, for at få et mere rimeligt og differentieret streamingmarked. Vi har haft og har fortsat fuld forståelse for, at det er en svær kamp at kæmpe for forlagene. Tjenesterne har stor magt, og har også vist sig villige til at bruge hårde metoder såsom at straffe krævende forlag med usynliggørelse af titlerne. Men det er og bliver en uholdbar situation, at forlagene fortsat har betinget sig den digitale formidlingsret, når de samtidig medgiver ikke at kunne skaffe tilfredsstillende prisaftaler. Dansk Forfatterforenings position har været, at vi som stand må bakke forlagene op en stund endnu, men ultimativt må rettighederne gå tilbage til forfatterne selv, hvis der ikke kan skabes mere rimelige vederlag. Og så er der selvfølgelig også en anden mulighed: Netop fordi tjenesterne er så stærke og tenderer mod en form for afsætningsmonopol, måske netop derfor burde forlagene overveje at bruge nogle af de kollektive aftalemuligheder, som bogmarkedet i dag råder over qua ændringerne af ophavsretsloven i juni 2023.

Det bliver under alle omstændigheder en lang og svær kamp at få bedre streamingvilkår, og på mange måder har debatten accentueret nogle virkelig grimme strukturelle brister i et dansk bogmarked, der måske allerede er godt på vej til at have digitaliseret og liberaliseret sig selv af led. Men der er også kommet noget rigtig fint ud af debatten. Sidst på året fik forfatterne fra flere forskellige kanter samlet en arbejdsgruppe med deltagelse af begge forfatterforeninger og ikke mindst aktive enkeltforfattere på hvert af de største forlag, ligesom en række forlag er begyndt at holde forfattermøder med potentielt alle deres forfattere til stede. Det kan blive afsæt til nye, stærke samarbejder og skærpet kollektiv forståelse.

Et andet stort tema for vores arbejde og overvejelser i 2023 har været kunstig intelligens. Et problem, der ligesom streaming ultimativt handler om digitale dagsordner, teknologier og forretningsmodeller over for menneskelig originalitet og nyskabelse. Kunstig intelligens har fyldt meget i bestyrelsens arbejde og i stort set alle de fora, hvor vi er aktive som forening. Det kulminerede første gang i sommer, hvor det kom frem, at de nye generative tjenester trænede deres sprogmodeller på et bestemt ulovligt datasæt, Books3. Det var vi med til at få standset i regi af Rettighedsalliancen, men det var i al fald i første omgang et vundet slag og en tabt krig, for efterfølgende holdt tjenesterne bare op med at fortælle, hvilke data der indgik i deres modeller. Senere på efteråret kom det frem, at der nu også var danske tiltag på vej, med sprogmodeller trænet på formentlig ulovligt materiale. I skrivende stund har vi fået sat en midlertidig stopper for også det, men der er ingen endegyldig afklaring. Det springende punkt har naturligvis været, om det nu også er ulovligt at træne generative modeller på for eksempel litteratur uden skabernes samtykke. Her har det været ufattelig dårlig timing for os, at ophavsretsloven så sent som i juni 2023 blev udvidet med nye undtagelser for den digitale tekstminering, der ligger til grund for træning af kunstig intelligens på eksisterende menneskeskabte værker. Dansk Forfatterforening har arbejdet politisk for, at denne undtagelse ikke skulle tolkes som gældende generativ kunstig intelligens, men det er endnu uvist, hvordan det ender. I hvert fald tegner den længe ventede EU-forordning om kunstig intelligens desværre ikke til at støtte vores sag på det punkt. Men arbejdet fortsætter. Vi må og skal nå frem til en situation, hvor vi selv er med til at bestemme, hvad vores litteratur bruges til.

Som i tidligere år har foreningen opretholdt et stort engagement i børns læsning og litteraturens rolle på skoleområdet. Her lykkedes det at få fjernet de varslede besparelser på CFU’erne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret. De besparelser ville have skadet faciliteringen af børns lystlæsning i folkeskolen. Vi har fortsat presset på for bedre bogsamlinger på landets skolebiblioteker, og sammen med forlæggerforeningen har vi hen over årsskiftet arbejdet for at skabe politisk opbakning til statslig støtte til indkøb af flere fysiske lærebøger i folkeskolen. Vi indgår i arbejdet med bedre samarbejder mellem folke- og skolebiblioteker med henblik på at styrke børns læsning gennem skolebibliotekerne. Så sent som i november sidste år viste en uafhængig ekspertundersøgelse, at vi har haft ret i vores antagelse om, at det ville kunne styrke børns læsning, hvis der var bedre bogsamlinger på skolebibliotekerne.

Derudover har vi arbejdet politisk for at skåne bibliotekerne for nedskæringer på de kommunale budgetter, og vi har også været involveret i et løbende lobbyarbejde for at få fjernet eller reduceret momsen på bøger. Håbet er, at det vil gøre bøger billigere for læserne og hjælpe de fysiske boghandler. Den politiske opbakning hertil
har været vekslende, og det er p.t. ikke lykkedes at få de afgørende partier og ministre helt entydigt med på ideen. Om ikke andet valgte Bulgarien i 2023 at reducere momsen på bøger for at styrke et lille bulgarsk sprogområde og en betrængt bulgarsk litteratur – og dermed er Danmark nu det eneste land i Europa med fuld statsafgift på bøger.

Som det vistnok er fremgået af denne beretning, er det ikke alt, der lykkes for denne forening, men vi forsøger sammen, hvert år og hver dag, at løfte et ansvar, som kun en forfatterforening kan tage på sig. Forudsætningen for det er tillid og hjælpsomhed, og i den ånd vil jeg gerne på bestyrelsens vegne have lov at takke alle i sekretariatet og i grupperne for det gode samarbejde også i 2023.