“Da, jeg lægger voldsomt ud,” ind-leder Anne-Marie Vedsø Olesen vores samtale om forbilleder. Og det gør hun.
”Homers Odysseen er det første værk i europæisk litteratur og en grundsten til alt, hvad der er skrevet siden. Det er en vild roadmovie, en uforudsigelig rejse derudad og en eventyrlig fortælling fyldt med overnaturlige, magiske væsener, kykloper, hekse og guder og ikke til at komme uden om.”
Anne-Marie Vedsø Olesen har mange litterære forbilleder, og alle er de eventyrlige, fantasi-rige, handlingsmættede. Der skal ske noget, noget spændende. Som i Odysseen skyder overnaturlige væsener frem i hendes litterære forbilleders værker, og de bevæger sig hjemmevant i forskellige historiske tidsaldre. Forbillederne er, ud over Homer, Anne Rice (En vampyrs bekendelser), Marion Zimmer Bradley (Darkover), Philip Pullman (Det gyldne kompas) og Neil Gaiman (Amerikanske guder). De to sidstnævnte for deres opgør med religion, som også Anne-Marie Vedsø Olesen kredser om i sine romaner.
”De skriver lige ind i mit ateistiske sind,” siger forfatteren, der er uddannet læge, hylder naturvidenskaben og skriver tykke romaner om guder og engle, vampyrer og andre udødelige væsener.
”De skaber farve og spænding, men fungerer også som symboler for noget andet, for menneskelige egenskaber eller tendenser i vores samfund, som narcissisme eller et hæmningsløst frihedsbehov. Det er ganske abstrakte elementer at beskrive, men et magisk væsen kan konkretisere det abstrakte.”
Fantasirigdom
I bogreolen på hendes kontor i den store lejlighed på Vallø Slot fylder den samme serie mere end en hyldemeter. Det er Darkover, skrevet af den amerikanske forfatter Marion Zimmer Bradley.
”Jeg er vildt betaget af hendes enorme fantasi-
rigdom. Darkover er en fjern planet, som mennesket har koloniseret, og hun skriver med fokus på kvinder, det er hardcore feministisk sci-fi tilsat fantasy og eventyr. Ikke alle bind er af lige høj kvalitet, det må jeg sige, men den måde, hvorpå hun udfordrer og sprænger alle genreskabeloner, er imponerende.”
Anne-Marie Vedsø Olesen blander selv alle genrer og er umulig at sætte en varedeklaration på. Hendes seneste roman, Lucie, leger i krydsfeltet mellem historisk-samfundskritisk roman, eventyr og fantasy, og så er hovedpersonen vampyr.
”Den amerikanske forfatter Anne Rice genoplivede vampyrhistorien i 70’erne, og en af hendes store styrker er beskrivelsen af den interessante og fascinerende hovedperson, Louis. Hun skriver i et dybt sanseligt sprog. Som læser føler man nærmest, at man deler Louis’ og de andre vampyrers supersansede oplevelser,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen og fortsætter:
”Jeg læste flere gange for at aflure, hvordan hun gør. Og det er et ret enkelt litterært trick. Hvis en duft er særlig vigtig, så fremhæver hun den tre gange på en side, med forskellige ord og beskrivelser naturligvis, men tre gange på en side. Det er gentagelsens kraft. Jeg brugte metoden meget bevidst, da jeg skrev min første roman, Salernos sol, som foregår i 1100-tallet på en lægeskole på Sicilien, og hvor varmen, sollyset og duften fra urtehaven spiller en væsentlig rolle i historien.”
Kampen
Anne-Marie Vedsø Olesen har ikke let ved at skrive, men har opdaget, at hun skriver bedst med det eventyrlige.
”For mig er hver eneste sætning en kamp at skrive. Hvert ord, hver sætning skal tages med en pincet. Især første halvdel af en roman, den sidste går lidt nemmere. Jeg skriver aldrig i flow. Bortset fra et par enkelte scener i Lucie, hvor nordiske guder er på svampe. Det fik mig i flow, forestillingen om, at man hallucinerer på stoffer, det var, som om teksten skrev sig selv på egne energier og indfald. Så jeg kan anbefale at skrive, mens man forestiller sig, at man hallucinerer på stoffer.” ※
Lene Møller Jørgensen
