Der er og har været offentlig debat og kritik i København af byens biblioteker – fra forfattere og fra bibliotekets mange andre brugere. De har reageret på færre bøger og tomme hylder på deres lokale bibliotek. En af dem er oversætter Signe Lyng:
”Jeg bemærkede de tomme hylder på mit bibliotek på et tidspunkt sidste år, hvor der også var offentlig debat om det – nu er hylderne så blevet fyldt mere op. Men typisk er det med fire-fem tykke bøger med samme titel, der står side om side.”
Signe Lyng fortæller, at hun i høj grad bruger biblioteket digitalt – altså hun sidder hjemme ved sin computer og bestiller de materialer, hun skal bruge. Det er der rigtig mange, der gør, og det fungerer perfekt. Men når hun henter sine bestilte bøger, vil hun også gerne have mulighed for at botanisere – gå langs hylderne og finde
bøger, som hun ikke selv lige havde overvejet.
Redaktionen på Forfatteren har forsøgt at få interviews med både bibliotekschef Jakob Heide og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (Radikale Venstre) for at stille spørgsmål om tomme hylder, centraliserede udstillinger, bogindkøb, selvstændig formidling på de lokale biblioteker og fremtiden på biblioteket – det har ingen af de to dog haft mulighed for, fortæller en pressemedarbejder ad flere omgange. Men forvaltningen og kulturborgmesteren har, via pressemedarbejderen, svaret skriftligt på en række spørgsmål fra Forfatteren. Der har derfor ikke været mulighed for at stille uddybende eller opklarende spørgsmål.
På spørgsmålet om tomme hylder skriver forvaltningen:
”Der er flere bøger på vej til hylderne. Vi har haft problemer med at ramme det rette niveau med mængden af bøger på hylderne og den rette sammensætning med et større spænd i præsentation af materialer på hylderne. Men tilbud med flere titler til ’botanisering’ bliver øget i løbet af de næste to måneder og vil fremover være permanent i bibliotekerne.”
Besparelser
Alle udstillinger på Københavns 20 biblioteker er ens og bliver centralt bestemt. De består af borde og paller med bunker af bøger under overskrifter som ”Bestsellere og anmelderdarlings”, ”Debat og samfundsaktuelle nyheder” og ”Nye mordsager og nervepirrende thrillers”. Denne ensretning på tværs af biblioteker og bunkerne med fem-seks ens titler har også mødt stor kritik.
Det handler om besparelser, skriver forvaltningen. De lokale udstillinger er sparet væk, fordi det koster for meget i medarbejdertimer at arrangere udstillingerne og rydde dem op bagefter. Og ifølge forvaltningen har undersøgelser vist, at lånerne efterlyser flere udstillinger med inspiration og nyudgivne bøger. Og det får de med stakkeudstillingerne.
Man kunne tro, at det større indkøb af f.eks. bestsellers og anmelderdarlings ville medføre færre indkøb af smalle og særlige titler. Men det er ikke tilfældet, skriver forvaltningen, fordi der ikke kun købes bestsellers til udstillingerne, men også smallere bøger, så generelt har det ikke haft indflydelse på indkøb af det øvrige materiale til hylderne.
”Mit problem,” siger Signe Lyng, ”med både de centraliserede udstillinger og de færre titler på hylderne er, at den gamle litteratur, den, der ikke lige er oppe i tiden eller er overset – den er der ikke, den står på et lagerhotel, og så finder man den ikke.”
Dermed er de bøger, vi ser på biblioteket, kun toppen af isbjerget, siger Signe Lyng, og det synes hun er ærgerligt.
Mange kommuner har centraliseret deres indkøb af materialer, og nogle hovedbiblioteker køber også ind til biblioteker uden for deres egne kommuner. I København sidder der et hold på syv erfarne, opdaterede indkøbere, som handler inden for en række politiske og lovbestemte rammer og kriterier. De køber ind på ugentlig basis, ansatte på de lokale biblioteker kommer også med forslag og ønsker, og det samme kan borgerne.
Drømme og realitet
I øjeblikket arbejder København på en ny biblioteksstrategi, som skal vedtages til efteråret. Den nuværende strategi med bl.a. centraliserede udstillinger blev vedtaget i 2018, men intet tyder på, at det bliver lavet om, ligesom der heller ikke er tegn på, at bibliotekerne bliver opprioriteret eller tilført flere midler. Måske snarere tværtimod.
Kulturborgmester Mia Nyegaard skriver til Forfatteren:
”Byen vokser, og københavnerne forventer kulturtilbud af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi får prioriteret og sat retningen for, hvor vi vil hen med de kommunale tilbud på biblioteks- og kulturhusområdet. For vi kan ikke få det hele.
For mig er det vigtigt, at bibliotekerne kommer til at danne ramme om litteraturen, læsning og fællesskaber. Men nogle af de ting, vi skal have drøftet, er, om vi for eksempel skal have færre biblioteker, men til gengæld flere titler og mere liv? Hvordan får vi de bedste tilbud, og hvad kan vi overlade til andre aktører? Det ser jeg frem til at arbejde med.”
I forbindelse med den nye strategi er der holdt borgermøder, og ansatte på bibliotekerne er blevet bedt om at fortælle om deres drømme for de københavnske biblioteker. For kort tid siden fik de samme biblioteker dog besked på, at der ikke må planlægges nye arrangementer og formidlingstiltag – allerede planlagte arrangementer og events bliver gennemført. Samtidig opfordres de ansatte til at overveje at gå på deltid eller tidlig pension, ligesom nogle ledige stillinger ikke genbesættes.
Københavns Biblioteker har præsenteret deres strategi og udstillingspolitik til fri inspiration for resten af landets biblioteksvæsener, hvoraf mange er økonomisk trængte og truet af lukning – gennem årene er mange små, lokale filialer lukket eller blevet til afhentningssteder, og den udvikling fortsætter. ※
Lene Møller Jørgensen
