Ditte Wiese bor i et parcelhus i et gult parcelhuskvarter i Vemmedrup ved Køge, hun har en stationcar og går til forældre-
møder om aftenen og på arbejde som kommunikationskonsulent om morgenen. Det er sådan ret normalt. Alligevel kan tanken snige sig ind på hende:
”Er jeg nu også helt som andre? Eller lidt anderledes?” siger hun. ”Men det er måske også den mest normale tanke, man kan have? Måske har vi den alle sammen?”
Formentlig. På trods af at hun var et glad barn, som ikke følte sig synderligt udenfor eller ensom, var det alligevel en tanke, hun mødte og genkendte i sin barndomslitteratur, og som hun i dag selv har bearbejdet og beskrevet i et værk.
”En af de allerførste bøger, jeg selv kunne læse, var Magiske Mads af Gunnar Wille. Han er en fantastisk illustrator, men det, jeg som barn så og oplevede i hans bøger, var, at han fortæller om rigtige mennesker. Det ser jeg også i dag: at han skaber det hele menneske og ikke glatte, polerede figurer. Han skaber et univers, skørt, skævt, hvor man er hjemme, hvor man ikke er alene om at føle sig mærkelig eller udenfor. Det var et godt sted at være,” siger Ditte Wiese.
En radiotegneserie
Gunnar Wille spænder vidt som kunstner –
illustrator, børnebogsforfatter, instruktør og dramatiker. Han er også tegnefilmskaber og grundlægger af animationslinjen på Den Danske Filmskole. Historierne om Mads begyndte som en radiotegneserie til DR i slutningen af 70’erne. Radiobillederne udkom som bog i 1981, og nogle år senere har den lille Ditte Wiese været parat til at læse dem.
I dag ligger de på loftet i hendes gule hus i Vemmedrup, og sommetider bliver bøgerne hentet ned, støvet af og genlæst.
”Som barn og helt ung skrev jeg meget. Lange historier, hvor en del var – indrømmet – inspireret af Gunnar Wille,” fortæller hun. Så kom uddannelse, familie og job i vejen. Men for nogle år siden begyndte en gammel historie at kradse i hende. Og hun skrev igen. Og en roman-
konkurrence i genren YA, Young Adult, gav hende et mål og en deadline.
”En dag kører jeg gennem min barndomsby, og så kommer ideen om en pige i provinsen. En pige, som bare længes efter at være et andet sted end der, hvor hun er. Bare et andet sted. Der var kun to en halv måned til deadline, så jeg var nødt til virkelig at skrive hurtigt.”
Manuskriptet vandt ikke konkurrencen, men det vandt en udgivelse i 2017 og blev
Ditte Wieses debut.
Åh, at være et andet sted
Ida er den 19-årige jegfortæller i Provinspis. Hun går på det verdensanerkendte Grindsted Gymnasium, hun er ikke depressiv i klinisk forstand, men hun tror, at meningen med livet må være at være andre steder. Gunnar Willes Mads er kun syv år, og han reflekterer ikke så dybt, men også han keder sig og handler på det. Ud over voldsom kedsomhed og længsel efter noget andet har Ida og Mads også det tilfælles, at forholdet til deres meget råbende fædre er anstrengt. Omgivelserne synes i den grad, at de to mennesker, den store pige og den lille dreng, er for meget.
”Jeg har nok en forkærlighed for lidt af det grimme i livet. Det svære. Ja, ja, livet er smukt og godt, men det er sgu også barskt og grimt og forkert. Ida trives ikke, hun er heller ikke nem, og man har lyst til at både ruske og kramme hende, sådan havde jeg det i hvert fald med hende, da jeg skrev. Og Mads bevæger sig ud i situationer, hvor man lukker øjnene og tænker: Nej, nej, hvorfor gjorde han det? Sådan er de to, og sådan er der virkelig mange af os, der er. Forvirrede og med dårlige valg bag os.” ※
Lene Møller Jørgensen
