Der er især fire genrer, der appellerer til politikerne: visionen eller kampskriftet, som anviser en vej fremad; debatbogen, der lægger op til diskussion af bogens tema; lærebogen, der forklarer et eller flere politiske emner; og endelig erindringer, som giver indblik i, hvem der gjorde og sagde hvad, og lægger op til refleksion.
Mens visioner og debatter beskæftiger sig med, hvor vi skal hen i fremtiden, handler lærebogen snarere om, hvad der sker lige nu eller er sket i den nærmeste fortid. Erindringerne sætter til gengæld tingene i perspektiv bagud. Der er desuden den særlige tillokkelse ved erindringer, at genren giver politikerne mulighed for selv at præge deres eftermæle.
Venstrepolitikeren Bertel Haarder er et eksempel på en flittigt skrivende politiker, der har været hele vejen rundt: Allerede som folketingskandidat skrev han et par debatbøger, og som forholdsvis nyvalgt udsendte han i 1977 Danskerne år 2002 – en begrundet vision. Derefter kom Midt i en klynketid, der var ”tænkt som en tilføjelse til de eksisterende lærebøger om det politiske system i Danmark”. Efter endnu en stribe debatterende bøger kom i 2012 erindringerne Op mod strømmen – med højskolen i ryggen. I sin seneste udgivelse, som udkom sidste år, er han slået over i det humoristiske med Bertels bedste – sange og fortællinger fra Borgen. Men uanset genre er hele Bertel Haarders forfatterskab tæt knyttet til hans virke som politiker.
Forfattere, der bliver politikere
Andre politikere har allerede et forfatterskab bag sig, inden de går ind i politik. Det gælder f.eks. Henrik Dahl, der er uddannet sociolog og tidligt specialiserede sig i segmentanalyse. Han havde bl.a. skrevet bestsellerne Hvis din nabo var en bil (om livsstilsanalyse) og Den kronologiske uskyld (debatbog om 80’ernes unge) samt erindringerne Spildte kræfter – hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt, længe før han stillede op for Liberal Alliance. Inden da nåede han også at forsøge sig som skønlitterær forfatter med NT – en forstadstragedie, der især blev kendt, fordi den blev nådesløst anmeldt. Men siden han blev valgt ind, er eneste udgivelse fra Henrik Dahls hånd Sandheden Kort – Christiansborg fra A til Å, hvor han sammen med to medforfattere, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet, fortæller om hverdagen på Christiansborg.
Henrik Dahl har dog næppe skrevet sin sidste bog endnu, og det er langtfra givet, at alle hans fremtidige bøger kommer til at handle om politik. Han er i øvrigt det af Folketingets medlemmer, der modtager mest i biblioteksafgift.
Medlemmer af Folketinget, der modtager biblioteksafgift
| Henrik Dahl | Liberal Alliance | 54.421 |
| Naser Khader | Konservative Folkeparti | 28.538 |
| Marianne Jelved | Radikale Venstre | 15.432 |
| Bertel Haarder | Venstre | 13.009 |
| Mattias Tesfaye | Socialdemokratiet | 9.522 |
| Pia Kjærsgaard | Dansk Folkeparti | 7.549 |
| Kaare Dybvad | Socialdemokratiet | 5.202 |
| Dan Jørgensen | Socialdemokratiet | 5.202 |
| Marcus Knuth | Venstre | 4.253 |
| Kristian Jensen | Venstre | 3.491 |
| Søren Espersen | Dansk Folkeparti | 3.102 |
| Mads Fuglede | Venstre | 3.171 |
| Uffe Elbæk | Alternativet | 3.006 |
| Lars Løkke Rasmussen | Venstre | 2.813 |
Skønlitterære forfattere på Borgen
Også andre end Bertel Haarder og Henrik Dahl har kastet sig ud i skønlitterære genrer. Her kan det som bekendt være svært at finde et forlag, og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti var så heldig at have et selv.
På Lysias har han bl.a. udgivet bøger for Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, men også sin egen novellesamling, Danmark – Fortællinger ved kornmod, fra 2003. Alex Ahrendtsen var allerede politisk engageret på det tidspunkt, hvad der afspejler sig i titlens nationale tema.
Mere usædvanligt var det, da Mattias Tesfaye som fagligt aktiv murersvend udsendte den lille roman Livremmen i 2005. Dengang var han kommunist, men siden er han politisk søgt mod midten og har undervejs føjet tre debatbøger (og en ministertitel) til sit cv.
Men den mest aktive politiker på det skønlitterære område må være Pia Kjærsgaard. Ikke alene har hun deltaget i en samtalebog med Henrik Nordbrandt, hun har også været initiativtager til tre udgaver af Jul på Borgen. Til dem har politikere på tværs af partiskel bidraget med julehistorier og -minder. Derudover kan man læse Pia Kjærsgaards egne erindringer i to bøger fra henholdsvis 1998 og 2013.
Fra kogebøger til forskning
I den mere usædvanlige ende findes der også en kogebog fra 2004, Smag på Europa, skrevet af Venstres Ellen Trane Nørby sammen med Trine Pertou Mach, der dengang var talsperson for Junibevægelsen og senere blev folketingsmedlem for SF. Bogen blander EU-politiske betragtninger med opskrifter på retter fra medlemslandene. Samme idé blev i øvrigt taget op af parlamentsmedlem Britta Thomsen i Få smag for EU fra 2014, hvor hun fik medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet til at bidrage med opskrifter fra alle EU-landene. Anderledes lokalt har Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet skrevet Det brune Aalborg – bogen om Aalborgs brune værtshuse fra sin egen opstillingskreds. Nogle få folketingsmedlemmer har været flittigt skrivende på nicheområder, og deres bøger vil man gå forgæves efter i en almindelig boghandel.
Venstres Preben Bang Henriksen har skrevet fire bøger om erhvervslejeret, og Mads Fuglede fra samme parti har skrevet analyser for Center for Militære Studier. Her hænger udgivelserne tæt sammen med forfatternes civile erhverv. Det samme kan man i øvrigt sige om Alternativets Uffe Elbæk, der har skrevet bøger om Kaospiloterne og om ledelse, eller Det Radikale Venstres Marianne Jelved, der er tidligere lærer og har skrevet bøger til skolebrug.
Bogen er et tænkerum
Det er langtfra alle Folketingets forfattere, der er blevet nævnt her, men i betragtning af de meget store mængder læsestof, en politiker skal nå igennem, kan det overraske, at der overhovedet bliver tid tilovers til at skrive bøger midt i en politisk karriere.
“Vi har et arbejde, hvor man løber fra det ene til det andet, og det kan let blive overfladisk. Det at skrive en bog er en rigtig god mulighed for at fordybe sig,” svarer Ida Auken fra Det Radikale Venstre på spørgsmålet om, hvorfor hun har taget sig tid til at skrive bogen Dansk, der udkom i 2018.
“Jeg kan tit bedst tænke ting, når jeg formulerer dem, og en skriveproces er en lille samtale med sig selv, et godt tænkerum, inden jeg går ud til andre med noget,” tilføjer hun.
Bogen som politisk medie
Ida Auken påpeger også, at bogen giver politikerne nogle muligheder, som andre medier ikke gør i samme grad.
“Selv lange interviews er jo redigerede og ikke lange nok til at få nuancerne med. Bogen er derimod et format, hvor vi får lov til at vise os selv, og i den kan man sætte en dagsorden i samfundsdebatten. Jeg skrev Dansk med ønsket om at komme med et nyt og konstruktivt bud på, hvad danske værdier og fædrelandskærlighed er, og mange fra centrum-venstre har været glade for at kunne henvise til bogen og læne sig op ad den i værdidebatten.”
Det er denne kombination af, at bogen er et ”tænkerum”, at den giver politikeren taletid på egne betingelser, at den kan skabe kontakt til vælgerne, og at den samtidig skaber opmærksomhed om politikeren selv, der gør bogen attraktiv som politisk medie. Derfor vil der fortsat være politikere, der skriver bøger. I begyndelsen vil det typisk være debatbøger, måske i kombination med lærebøger eller andre fagbøger, men efter en længere karriere slår politikerne ofte om og skriver erindringer i stedet. Så mon ikke vi ender med også at kunne læse Mattias Tesfayes selvbiografi en dag?
