Der er mange, der ikke har skrevet en biografi om Martin Luther King Jr. Sådan beskriver den amerikanske forfatter, Jonathan Eig, det historiske tilfælde, at der skulle gå mere end en generation, fra David Garrows Bearing the Cross udkom i 1986, til hans egen King: Et liv udkom sidste sommer. Måske fordi King blev betragtet som hellig og urørlig? Måske fordi der var så mange andre bøger om selve borgerrettighedsbevægelsen? Eller måske var der bare ikke mere at vide.
”Jeg ved ikke hvorfor. Det er selvfølgelig en kæmpestor og en svær opgave at skrive om King. Men det er jo vildt, at de store King-biografier sprang en hel generation over. Men jeg kan sige, hvorfor jeg skrev om ham: Det var enormt vigtigt at gøre det, mens der stadig var folk i live, som kendte historien,” siger Eig.
Han gik til opgaven med respekt og et godt mål nervøsitet.
”Kunne jeg klare det? Kunne jeg komme i mål? Ville folk hjælpe mig? Og ville forlagsverdenen give mig lov?”
Hvis Eig skal give bare ét råd videre til andre, der kaster sig over en tilsvarende ærefrygtindgydende opgave, er det at give sig selv lov.
”Man skal ikke vente på, at branchen giver tilladelse, at hovedpersonen giver tilladelse. At Gud gør. Man skal ikke sætte grænser for sig selv, skræmme sig selv eller regne det som uladsiggørligt, fordi det er for stort, fordi ingen vil samarbejde, eller fordi man har det forkerte køn eller den forkerte religion. Hvis du tror på det, hvis du har materialet, så gør det. Du viser berettigelsen via hårdt arbejde. Det er dig, der kører bilen, og du kan køre den, hvorhen du vil,” siger han.
En bog pr. generation
Det var lidt af et tilfælde, at Jonathan Eig fik idéen til at skrive om det amerikanske borgerrettighedsikon. Han var i gang med at researche på en biografi om bokseren Muhammad Ali, og efterhånden stødte han på flere kilder, der havde kendt Martin Luther King. Nogle af dem var ved at være gamle. Og da det gik op for forfatteren, at der var gået snart 40 år siden sidste King-biografi, var han ikke i tvivl om, at tiden var moden til en ny.
Efter hans mening bør der komme mindst én pr. generation. Så da Ali-bogen var færdig, brugte Eig et års tid på forresearch og på at teste idéen. Han fik opbakning fra nogle af Kings venner – men aldrig fra hans børn. Flere historikere bekræftede ham i, at der var brug for et nyt blik på King. Med tiden fandt han også ud af, at der var overraskende meget materiale, der aldrig var kommet for en dag.
Et af de allerførste skridt var at lave en slags regneark med alle de potentielle kilder – komplet med alder, helbredstilstand, vigtighed, nærhed til King – og prioritere rækkefølgen.
”Jesse Jackson var relativt ung i forhold til Harry Belafonte. Så Belafonte kom først. Der var også nogle, der ikke var helt raske, og som jeg ville nå at tale med, mens jeg kunne. Der var også nogle, der døde, før jeg kom i gang, eller som allerede var for syge til at tale. Så jeg vidste, at det var et kapløb med tiden,” siger Eig.
Martin Luther King døde i 1968, og der viste sig at være masser af ubrugt materiale. Også noget, ingen andre havde kendt til. Og selv om han er ked af, at han ikke nåede at interviewe Martin Luther Kings enke, Coretta Scott King, der døde i 2006, gav det ham måske også nogle fordele, at hun var væk.
”På sin vis hjalp det, fordi folk ikke var bange for at være ærlige. Da Coretta stadig levede, var der nok mange omkring hende, der ikke ville sige noget negativt om hende og King, eller om det faktum, at han havde elskerinder. Men da hun gik bort, følte de sig måske lidt mere frie til at sige sandheden. De er selv i firserne og halvfemserne, så de er måske heller ikke længere så optagede af, hvad folk tænker om dem,” siger Eig.
Ingen helgen, bare et menneske
Allerede i Kings samtid gik der rygter om hans affærer. Men det var og er et følsomt emne. Eig mener også at vide, at det er det, der har gjort, at Kings tre nulevende børn ikke har ønsket at tale med ham.
”De har aldrig svaret mig, og deres advokat har meddelt, at de ikke ønskede at deltage. Men jeg har talt med fætre, kusiner, niecer og nevø-
er, og de tror, det skyldes, at bogen også omtaler hans udenomsægteskabelige affærer. Børnene tror ikke på det, og de bryder sig ikke om en bog, der tager det for gode varer. Jeg synes, det er en skam, for Kings eftermæle er stort nok til, at han kan tåle et par pletter. Jeg synes jo, bogen gør ham kæmpe ære, og jeg er stor fan. Men selvfølgelig er det hårdt. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg ville have det, hvis nogen skrev den slags om min mor eller far. Jeg ville nok også være lidt sart.”
Eig dvæler ikke ved Kings affærer, men han synes, de hører med. Han har haft et erklæret mål om at tegne et mere nuanceret og fuldendt portræt af en mand, der ellers nemt bliver reduceret til nogle få ord fra et par berømte taler: ”Jeg har en drøm” og ”Jeg har været oppe på bjerget, og jeg har set det forjættede land”, en national helligdag og utallige bygninger og boulevarder.
”Jeg ønsker, at man ser ham som et menneske, ikke en helgen, ikke et ikon og ikke en statue. Så jeg siger, at han bed negle, han råbte ad fjernsynet, og han bedrog sin kone. Mit fremmeste mål med bogen var at minde folk om, at han var menneske, fordi vi har gjort ham til den her gigantiske figur, som man overhovedet ikke kan forholde sig til.”
For at tegne det billede har Jonathan Eig blandt andet interviewet flere end 300 mennesker. Han har også haft adgang til udskrifter af forbundspolitiet FBI’s omfattende aflytninger af King og nogle af hans nærmestes telefoner både hjemme, på kontoret og på hoteller. Og så har han fundet en ikke-offentliggjort selvbiografi skrevet af Kings far, Martin Luther King Sr., ligesom han har fundet fyldige båndoptagelser med hans enke. Optagelserne er lavet i 1968 efter Kings død og viste sig at ligge urørte på University of Florida, hvor bibliotekarerne faktisk gik rundt og undrede sig over, at ingen havde efterspurgt det unikke historiske materiale.
King og Malcolm X
Det viste sig at være en meget god lektie – at man skal huske at spørge folk, hvad de har liggende, eller om de kender til andet materiale. Også selv om det måske kan være grænseoverskridende at spørge potentielle konkurrenter, men Eig har blandt andet fået hjælp fra andre journalister og forfattere. Og fra et arkiv, hvor han fandt håndskrevne noter fra Playboy-journalist Alex Haleys (forfatter til The Autobiography of Malcolm X, red.) interview med King.
Det var blandt andet ved at læse de noter, at Eig fik et mere nuanceret billede af Kings forhold til den militante muslimske aktivist Malcolm X. I Haleys artikel fra 1965 fremstår King som meget kritisk – og kun kritisk – over for Malcolm X’ holdninger og handlinger. I de uredigerede noter er King betydelig mere nuanceret og reflekteret. Her beklager King blandt andet, at han aldrig rigtig har fået talt med Malcolm X – og han anerkender, at hans egen ikkevoldelige tilgang til at løse USA’s raceproblemer måske ikke er den eneste sandhed og metode. King anerkender faktisk, at Malcolm X ”måske har noget af svaret”, selv om han sommetider måske ”går lidt i selvsving” og forsømmer at forfølge en ”positiv, kreativ tilgang”.
Det er nyt
Men selv om Jonathan Eig har gravet dybt, længe og grundigt, er der stadig en del, han ved, at han ikke ved. For eksempel går der endnu nogle år, før FBI’s arkiver med King-papirer bliver fuldt tilgængelige for offentligheden. Eig har blandt andet haft adgang til en rapport fra FBI’s aflytning af et hotelværelse i Baltimore den 5. januar 1964, hvor det fremgår, at King skal have været til stede ved gruppesex og en voldtægt begået af en navngiven baptistpræst. I margenen er tilføjet med kuglepen: ”King så til, lo og kom med forslag”. Eig beskriver i bogen meget omhyggeligt daværende FBI-direktør J. Edgar Hoovers kampagne for at tilsværte King. Han tør ud fra det kildemateriale, der er tilgængeligt i øjeblikket, ikke sige, hvor meget vægt man skal tillægge den håndskrevne tilføjelse i den gamle rapport. Men de fulde optagelser og udskrifter af aflytningerne ventes offentliggjort i 2027.
En anden ting, Eig mener at vide, at han mangler, er en kuffert, som han tror er fyldt med personlige breve mellem Martin Luther og Coretta Scott King. Der er ikke meget af den slags korrespondance i de 14 bind, Stanford University udgiver med alle Kings tilgængelige skrifter.
”Corettas sekretær har fortalt mig, at hun havde en blå Samsonite-kuffert under sin seng, og at den var fyldt med personlige breve. Da de første par bind udkom fra Stanford, ved jeg, at Coretta klagede over, at hun ikke rigtig var med. Og så gav hun dem et par breve, hun havde skrevet til King. Men hun må have holdt noget tilbage. Jeg ved, at kufferten har eksisteret. Men jeg ved ikke, hvor den er nu. Måske er der et af børnene, der har den. Så måske de selv vil offentliggøre det en dag – eller give materialet til arkivet,” gætter Eig.
Nye projekter
Jonathan Eig hverken tror eller håber, at hans biografi om King bliver den sidste. Han kunne sagtens selv have fortsat. Men på et tidspunkt føltes det rigtigt at sætte det sidste punktum. Og selv om han undervejs følte, at han kunne skrive meget mere, begrænsede han det til ét bind.
Hans oprindelige plan var at bruge fire år. Det viste sig at være alt for optimistisk. Der gik seks år med 60-timers arbejdsuger.
”Men jeg knoklede glad videre, for det var så sjovt, jeg lærte en masse og talte med alle de her fantastiske mennesker. Det var virkelig en ære at rejse rundt i landet og tale med alle dem, der havde kendt King – både legenderne og dem, ingen nogensinde har hørt om, som hans barber eller hans barndomsven fra Auburn Avenue.”
”Jeg blev aldrig træt af arbejdet, men jeg var dødsensræd, for jeg var bange for, at jeg ville blamere mig helt enormt, hvis jeg tog en genvej, hvis jeg faldt af på den, hvis jeg holdt fri, eller hvis jeg forcerede det. Det ville aldrig slippe mig. Hvis jeg skrev en middelmådig King-biografi, ville jeg blive slagtet. Og fuldt fortjent. Det er så vigtigt et emne. Man kan skrive en middelmådig Michael Jordan-biografi (tidligere basketballspiller, red.) og komme ovenpå igen. Men King er for vigtig til, at jeg ikke skulle gøre mit allerallerbedste.”
Nu går forfatteren rundt hjemme i Chicago og summer over sit næste projekt. Hans børn synes, han skal skrive om Taylor Swift. Han er ikke helt afvisende over for idéen, hvis musikfænomenet vil mødes med ham og tale om det – men det skulle i så fald ikke tage seks år. Han har også en anden idé, som han ikke taler højt om endnu.
”Det er for tidligt, og jeg kan nå at ændre mening, men jeg vil heller ikke give andre idéen. Jeg tror dog, det er en ny biografi, og at det er en, der vil blive lige så udfordrende at lave. Men jeg er stadig ung, og jeg har energien til at presse mig selv, hvilket jeg også selv kan lære en masse af. Hvilket kan gøre mig til en bedre forfatter og en mere interessant person.”
Martin Luther King Jr. (1929-1968) var præst og borgerrettighedsforkæmper og stod bag marcher, strejker, boykotter, civile ulydighedskampagner og aktioner for sortes borgerrettigheder og ligebehandling. Martin Luther King hed oprindelig Michael King Jr. – opkaldt efter sin far, Michael King, men både far og søn tog navn til Martin Luther efter den tyske teolog og reformator Martin Luther. Martin Luther King blev skudt af James Earl Ray i Memphis, Tennessee, mens han stod på sit hotelværelses altan.
King – et liv af Jonathan Eig udkom i USA den 16. maj og i Danmark på forlaget Klim den 24. august 2023.
Af Minna Skau