Lise Bock

Sidst opdateret: 22. januar 2021
Lise Bock

Beskrivelse:

(Foto: Morten Holtum)

Jeg er biolog og skriver bøger om naturvidenskabelige opdagelser og deres betydning for samfundet.

Senest har jeg udgivet 'Buen og gnisten', som handler om opdagelsen af elektromagnetismen og dens betydning for udvikling af global kommunikation. Se nærmere i teksten til højre, hvor du også kan se anmeldelser, foredrag og CV.

BEMÆRK: ’Buen og gnisten’ er udsolgt fra forlaget i trykt udgave. Jeg har nogle eksemplarer, som jeg sælger for 349 kr. + forsendelse. Skriv endelig til mig, hvis du er interesseret. Desuden har min gode samarbejdspartner Ringsted Radiomuseum også nogle eksemplarer til salg.

Kontaktoplysninger:

Adresse:
Nordsjælland
E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Besøg mig på:

Udgivelser

Andre projekter

Flere udgivelser

 

OM ‘BUEN OG GNISTEN’

’Buen og gnisten’ handler primært om to opfindere: danskeren Valdemar Poulsen og italieneren Guglielmo Marconi. De opfandt hver deres radiosender – buesenderen og gnistsenderen. Gnistsenderen kunne kun sende morsesignaler, hvorimod Poulsens buesender var den første radiosender i verden, der også kunne sende tale, musik og sang.

Tidsmæssigt begynder ’Buen og gnisten’ med H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 og ender i 1920, hvor den danske tenor Lauritz Melchior var den første mand, hvis sang blev broadcastet til hele verden. Bogen bevæger sig fra forskernes opdagelser i laboratorierne til krigsparternes brug af trådløs kommunikation under første verdenskrig – fra grundforskning til storpolitik.

Jeg lagt vægt på, at fortællingen skal være spændende at læse. Man følger tolv hovedpersoner, og teksten er bygget op om almindelige fortællemodeller. Bogens struktur og layout gør det let for læseren at udvælge de delhistorier og kapitler, man har lyst til at læse.

 

TV- OG RADIOUDSENDELSER

Skattejagt på museet, DR1 24. januar 2021, om Teknisk Museum og bl.a. Valdemar Poulsen, som jeg fortæller lidt om midtvejs: https://www.dr.dk/drtv/se/skattejagt-paa-museet_-anders-og-peter-lund-madsen-paa-danmarks-tekniske-museum_226870

Hjernekassen på P1, 30. november 2020, om den danske opfinder Valdemar Poulsen og om processen bag store opfindelser: https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2020-11-30

Den2Radio, som en del af fejringen af deres 10-års-fødselsdag d. 1. maj 2018: http://den2radio.dk/udsendelser/buen-og-gnisten-1/

P1 Eftermiddag, 3. april 2017, om forsøgene med radiofoni fra Valdemar Poulsens forsøgsstation i Lyngby i 1909.

 

TEKSTUDDRAG

Du kan læse et uddrag her, om højttalerens opfinder Peter L. Jensen: ”En verdenskendt fiskerdreng fra Falster” https://erhvervogkultur.net/artikel/forfatterstafetten-juli-2017/

 

ANMELDELSER AF BUEN OG GNISTEN

– for fortællingen

”Lise Bock jonglerer i sin bog ubesværet med danmarks- og verdenshistorie, naturvidenskabelige teorier og forsøgsopstillinger … og populariserer sit stof med lige dele præcision og passion” (Johs Lynge, Weekendavisen, 7. april 2017, s. 10-11)

”en meget velfortalt historie … uhyre spændende læsning” (Beth Høst, Litteratursiden, www.litteratursiden.dk/anmeldelser/buen-og-gnisten-af-lise-bock)

”En usædvanlig velresearchet, grundig og velskrevet monografi” (Jytte Bræmer, Dansk BiblioteksCenters lektørudtalelse på www.bibliotek.dk)

”dækker sit emne smukt og inspirerende” (Birte Strandby, Bogvægten, www.bogvaegten.dk/buen-gnisten-pionererne-radioens-barndom/)

”Her er en bog som alle … bør læse. For det her er verdenshistorie. … Hun skriver et godt og solidt dansk, der bærer præg af stor fortælleglæde … velfortalte anekdoter og letlæselige forklaringer … jeg blev både klogere og gladere ved at læse den” (Egon Clausen, Den2Radio, http://den2radio.dk/udsendelser/buen-og-gnisten/)

“Hele denne spændende og på mange måder også dramatiske historie kan man læse om i Lise Bocks bog ‘Buen og gnisten’.” (Finn Nesgaard, AVM – AudioVisuelle Medier, 27. maj 2017, http://www.avm.dk/nyhed/visnyhed.php?nyhedsnummer=2772)

“Umiddelbart kunne det synes noget tørt stof, men Lise Bock har formået at leve sig ind i opfindernes tid og liv, deres personligheder, succeser og fiaskoer, så bogen kan læses som en spændingsroman. Bogen læste jeg i eet stræk.” (Steen Wichmand, danske radioamatørers medlemsblad OZ, 92. årgang, nr. 5, oktober 2020, s. 68-72)

 

– for det faglige indhold

”underholdende og informativ … reelt er det teknologiske spektrum fra 1820 til 1920 dækket.” (Rolf Sylvester-Hvid, Aktuel Elektronik, http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/AktuelElektronik/2017/6/)

“velskrevet og gennemillustreret … dækker på fornem vis forholdene omkring radioens barndom” (Jan Preisler, Radiotelegrafen, www.raf1917.dk/pdf/rtg_arkiv/rtg3_2017.pdf)

”imponerende bogværk … Det er ganske enkelt fremragende! Et stort antal danske videnskabsmænd er på naturligste vis inddraget i beskrivelsen, så det bliver klart, at Danmark netop i denne sammenhæng har haft en betydning, der langt overgår landets størrelse.” (Bjarne Dahlin Nielsen, Ringsted Radiomuseums medlemsblad Radioten, 8. årgang, nr. 5, maj 2017)

”velskrevet og fascinerende – men også irriterende bog … Er teknologiudvikling virkelig et spørgsmål om geniale mænd, der må gå så grueligt meget igennem, før de tildeles den rette ære…? ” (Louise Karlskov Skyggebjerg, www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/buen-og-gnisten)

”Buen og gnisten placerer sig midt mellem fysik- og historiestolen. Men her sidder man ganske godt og bliver både underholdt og klogere undervejs.” (Troels Gollander, fysik·kemi, 45. årgang, nr. 1, februar 2018, s. 32, https://www.fysik-kemi.dk/index.php/fysik-kemi/2018/fysik-kemi-2018-nr-1)

”denne veloplagte og velskrevne bog … kan således varmt anbefales den, der værdsætter en spændende og filmisk fortælling” (Tommy P. Christensen, Krigshistorisk Tidsskrift, 54. årgang, nr. 2, juli 2018, s. 33-35)

“Forfatteren Lise Bock giver en fyldig skildring af radiotelegrafiens store betydning for den generelle flådeoprustning, der foregik i de første årtier af 1900-tallet … fremragende skildring af Slaget ved Jylland 1916 ikke alene set ud fra en trådløs telegrafisk synsvinkel, men også ud fra en strategisk og taktisk synsvinkel … oven i købet med nye oplysninger.” (Hans Christian Bjerg, Tidsskrift for Søvæsen, 188. årgang, nr. 1-2, 2017, s. 82-83)

 

FOREDRAG

Jeg udbyder blandt andet følgende foredrag af 30-90 minutters varighed, gerne illustreret, målgruppe voksne såvel som skoleelever. Emnet kan tilpasses jeres behov.

“H.C. Ørsteds opdagelse ændrede vores verden”. I 2020 er det 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Hans opdagelse flyttede verden fra håndskrevne breve til massekommunikation. Forfatter Lise Bock vil fortælle om de opdagelser og opfindelser, der gjorde det muligt at forbinde verden med hurtig udveksling af viden, underholdning og nyheder.

“Når en ukendt historie bider sig fast”. Forfatter Lise Bock fortæller, hvordan en idé om at sige sit job op for at skrive om biologi udviklede sig til et projekt om radioer og telegrafer. Resultatet blev bogen ’Buen og gnisten. Pionererne fra radioens barndom’. Bogen handler om opfindere af den tidligste informationsteknologi – om deres liv, motivation og gennembrud. Foredraget kan kobles med forfatterens proces.

“De første forsøg med radio”. Danmarks Radio blev grundlagt i 1925 under navnet Statsradiofonien. Danske lyttere kunne nu høre nyheder, musik og vejrmeldinger. Men hvornår fandt de allerførste forsøg med radio sted? Forfatter Lise Bock vil fortælle om radioens fødsel, og om teknologien bag. Fokus er på den danske opfinder Valdemar Poulsen, som i 1903 opfandt buesenderen. Det var verdens første radiosender, der ikke alene kunne sende morsesignaler, men også trådløs telefoni / radiofoni. På Radiomarken i Lyngby udførte Poulsens medarbejdere i 1907-1909 nogle af verdens allertidligste forsøg med radiofoni.

Lise Bock er biolog og forfatter. Hun skriver om naturvidenskabelige opdagelser og deres betydning for samfundet. Seneste udgivelse er ’Buen og gnisten’, som handler om opdagelsen af elektromagnetismen og dens betydning for udvikling af global kommunikation.

 

CV

Uddannelse

2012   ’Skriv journalistisk’, 10 ECTS-points, ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København

2005   Pædagogikum for erhvervsskolelærere fra DEL, nu Professionshøjskolen Metropol

2000   Cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet, speciale i danske skove

1995    Bachelor i biologi fra Københavns Universitet

1991    Bachelor i virksomhedsledelse (HA) fra Copenhagen Business School

 

Udvalgt formidlingserfaring

2003-2011   Faglærer, fuldtid, på Roskilde Tekniske Skoles dyrepasserlinje (en 4-årig håndværkeruddannelse)

2001-2002   Miljøkonsulent, fuldtid, i Grønne Guiders Netværk i Grøn Information

1995-2009   Formidlingsmedarbejder, deltid, i Zoologisk Have i København: rundvisning, undervisning og speaks

1994-1995   Underviser og kustode, studiejob, på Zoologisk Museum i København

 

Publikationsliste

Bock, Lise (2021). Han er katalysatoren for fremtidens energi. Portræt af fysikeren Ib Chorkendorff, modtager af Villum Årslegat 2021, https://veluxfoundations.dk/da/han-er-katalysatoren-fremtidens-energi

Bock, Lise (2021). Han finder løsninger på biodiversitetskrisen. Portræt af biologen Jens-Christian Svenning, modtager af Villum Årslegat 2021, https://veluxfoundations.dk/da/han-finder-loesninger-paa-biodiversitetskrisen

Bock, Lise (2017). Buen og gnisten. Pionererne fra radioens barndom. Gyldendal

Bock, Lise (2010). Biologi i erhvervsuddannelserne – råd og vink. Undervisningsministeriet

García, G., Bock, L., Earle, S., Berridge, R. and Copsey, J. (2008). Captive breeding as a tool for the conservation of Malagasy amphibians: How ready are we to respond to the need? In Andreone F. (Editor). A Conservation Strategy for the Amphibians of Madagascar – Monografie XLV. Museo Regionale di Scienze Naturali, Torino. Pp. 321-342

Bock, Lise (2002). Klokkefrøen. Forlaget Malling Beck

Bock, Lise (2002). Fiskeørnen. Forlaget Malling Beck

Bock, Lise (2002). Perlemorsommerfugle. Forlaget Malling Beck

Bock, Lise (2001). Formidlingsformer. Et bidrag til den interaktive cd-rom ‘Videnskabet’ af Lone Bruun (red.) på Forlaget Malling Beck

Bock, L., Vejre, H. & Vestergaard, P. (2001). Gamle kort kan forudsige landskabers udvikling. Vækst, årg. 122, nr. 3, 2001, s. 26-29. Hedeselskabet

Bock, Lise (2000). Vådbundsområder i nyplantet skov. De ældste matrikelkorts anvendelighed ved belysning af, hvor vådbundsområder opstår, når man planter skov på landbrugsjord. Københavns Universitet, Botanisk Institut. Specialerapport

Bock, Lise (1991). Ungarsk bad med sprogproblemer. Berlingske Tidende 22. juni 1991, s. 4-5