Udgivelser
Flere udgivelser
VIDNER – I SEKTENS SKYGGE, 2025
af Helle Bertram og Camilla W. Trustrup
Brevveksling mellem de to forfattere der afdækker konsekvenserne ved at have forældre, der er medlemmer af en religiøs sekt. Den ene voksede op som Jehovas Vidne, mens den anden langsomt mistede forbindelsen til sine forældre, da de blev opslugt af dommedagssekten.
Deres breve til hinanden afslører dybe ar, som sektens indoktrinering og overvågning efterlader – for sektens medlemmer er villige til at give afkald på selv de allernærmeste: deres børn.
People´s og Mofibo, maj 2025
MICKEY PLESS – PÅ ALLE TANGENTER, 2025
af Helle Bertram og David Arnholm
Portræt af Mickey Pless, der er direktør for Danmarks andenstørste revy Nykøbing Falster Revyen og gennem hele sit liv har optrådt med dansktopstjerner som Keld og Hilda Heick, Dario Campeotto og Birthe Kjær. Historien fortælles af ham selv og en lang række mennesker, der har fulgt ham.
Fotos: Anders Knudsen.
Grafisk design Mette Glyholt
NEVER GIVE UP – HISTORIEN OM HASSAN TORABI, 2023
af Helle Bertram og David Arnholm.
Da Hassan Torabi kom til Danmark som flygtning fra Iran, blev han hurtigt den lokale brydeklubs store håb. Da han stillede op i Danmarks første realityshow, Robinson Ekspeditionen, blev han kendt i hele landet som den varme og hjælpsomme mand, der medbragte et foto af sin indiske guru. Og da DR2 bragte dokumentarudsendelsen ”Hassans Hænder”, blev han kendt som ham, der kan give syge nyt håb. Nu fortæller han om sit liv.
Bogen vandt New Sky Award 2023, december 2023 i Kasakhstan.
Fotos: Helene Hennings.
Grafisk design: Mette Glyholt.
Bogen er udgivet i 3. oplag, 2024.
DÉR, JEG ER, 2022
af Helle Bertram
12 portrætter af steder i Danmark og de mennesker, der bor der. Bogen er blevet til gennem 12 litterære saloner rundt om i Danmark med samtaler med publikum om netop deres sted. DÈR, JEG ER blev lanceret sammen med kunstfotograf Carina Jo Sivager på ORDkraft 2022. I 2022 og 2023 blev bogen præsenteret med litterære saloner samme steder, som teksterne kommer fra: Vejringe (Falster), Magleby (Møn), Skælskør, Aalborg, Hejls (Kolding), Svaneke, Nykøbing Falster, Fejø, Alken (Skanderborg), Tranekær (Langeland), Gedser, Gamborg (Middelfart). Projektet er støttet af Statens Kunstfond.
SPOR, 2021
af Helle Bertram
Essays om at gå og den mentale rejse, der sker undervejs.
Sydhav Forlag,
Grafisk design Mette Glyholt.
KORT, 2020
af Helle Bertram
10 kortprosatekster på hver 800 ord (flash fiction). fx “Havnen”, “Veninder” og “Avisen”.
Datja Productions
Grafisk design af Mette Glyholt.
Forsidefoto Carina Jo Sivager
Troværdighed kommer indefra – sådan skaber du troværdighed i professionel kommunikation, 2015
af Helle Bertram
En guide til ledere, politikere og kommunikationsrådgivere, der ønsker at finde frem til de ægte værdier og historier og bruge dem i strategisk kommunikation
Medvirkende bla. Helle Petersen, Jens Gaardbo og Flemming Smedegaard
DJØFs Forlag, 2015
Illustrationer Carsten Islington
Besøg mig på: