Hvad tænkte du, da du så listen?
Politikens sommeranbefalinger blev publiceret i juni både på print og på pol.dk. Af de 24 anmeldelser, vi i alt bragte, var de otte skrevet af kvinder, de 16 af mænd. Fire af bøgerne var skrevet af kvinder, 16 af mænd. Og samtlige af de boganmeldelser, der havnede på print, var om bøger skrevet af mænd. Også de kvindelige anmeldere havde udvalgt bøger skrevet af mænd!
Hvad er forklaringen på, at anmelderne foretrak mandlige forfattere?
Sådan så det ud i år, næste år kan det se helt anderledes ud. Det grundlæggende er, at vores anmeldere hver især var blevet bedt om at udvælge et enkelt stykke litteratur, kun et, som de virkelig ville anbefale. Hvis en kvindelig anmelder, der har anmeldt rigtig mange bøger forfattet af kvinder, ender med at pege på en mandlig forfatters bog, ja, så har du allerede dér en forklaring på, hvorfor flere rigtig gode bøger skrevet af kvinder ikke kom med i det samlede billede.
Hvordan synes du ellers, kønsbalancen er i de bøger, Politiken præsenterer læserne for?
Helt grundlæggende forsøger vi på Politiken at anmelde de væsentligste bøger. Det bliver til ca. 1000 anmeldelser om året. Set i forhold til, hvad der udkommer, er jeg sikker på, at kønsbalancen er så god, som den kan blive i lyset af, hvor mange forfattere af det ene, andet – eller tredje – køn, der måtte være. Heldigvis er vi for længst ude af den tidsalder, hvor det først og fremmest var mændenes privilegium at skrive.
Det er tydeligt i forbindelse med de værker, der er kanoniserede som ”klassikere”, at det store flertal er skrevet af mænd. Sådan vil det ikke være, når man om hundrede år skal kåre klassikere fra de sidste 30-40 års litteratur.
Hvilken betydning har forfatterens køn for den skrevne litteratur?
Det helt enestående ved litteraturen er i bund og grund, at den i bedste fald krydser køn, alder, geografi, etnicitet, seksualitet etc. At man som læser kan overskride sin egen erfaringsverden gennem skønlitteratur.
En af mine egne favoritforfattere er Virginia Woolf, og jeg nyder både hendes originale roman ’Mrs. Dalloway’ og Michael Cunninghams ’Timerne’, som er inspireret af Woolfs fantastiske roman, og jeg mener ikke, man skal have et bestemt køn for at kunne skrive om de to romaner.
Traditionelt siger man, at kvinder læser mere end mænd. Hvorfor er det så mænd, der anbefaler bøger? Svarer det ikke til at lade kvinder anbefale biler – det kunne de godt, men traditionelt er mænd mere interesseret i biler?
Jeg vil ikke begive mig ud i lange overvejelser om, hvilken betydning forfatteres køn har for det, de skriver. Eller om forholdet mellem mænd og biler og bøger m.v. Jeg tror, du stiller det spørgsmål lidt for sjov.
Jeg er klart af den opfattelse, at mennesker har godt af at læse om det, der er dem fremmed eller anderledes. Når det er sagt, så gælder det selvfølgelig om at have et anmelderpanel, der udover at have de litteraturfaglige kvalifikationer, er så bredt sammensat som muligt. Og hvad der så faktisk er muligt, ja, det er en lang historie, som ikke mindst har at gøre med økonomi.
Som litteraturredaktør ser jeg det som en helt afgørende opgave at afprøve nye talenter og at få sammensat en stab af anmeldere som både hver for sig og til sammen skaber litteraturkritik, der afspejler alle de måder, der er at være menneske på.
Næste år kommer vi med garanti ikke til at sende et kønsskævt signal. Os, der arbejder inde på litteraturredaktion, gør bare, som vi har gjort så mange andre gange. I stedet for at bede anmelderne om hver især at udvælge en titel, plukker vi 20-30 af de bedst anmeldte bøger og sørger for, at alle læsende køn bliver glade! ·
