Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2022

Bogstof trækker læsere til aviserne

Der er penge i litteratur – i hvert fald for aviser og forlag. Bogstoffet er et af konkurrenceparametrene for de landsdækkende dagblade.

Af Lene Møller Jørgensen

Corona har slidt hårdt på dele af forfatterstanden med aflyste foredrag, workshops og oplæsninger, som for mange udgør en væsentlig del af en forfatter- eller illustratorøkonomi. Men den forhadte virus har været god for læsningen. Og for litteraturen og forlagene, som gennemgående har oplevet pæn økonomisk fremgang i både 2020 og 2021.

”Perioden har også været god for aviserne – både på print og digitalt. Og selvfølgelig skævede vi da også til det i april sidste år, da JP Bøger blev lanceret,” siger ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten Jacob Nybroe – selvom han ikke er meget for at sige noget positivt om corona-årene. Men sammen med den øgede interesse for at læse gjorde blandt andet forlagenes positive tal på regnskabet i 2020 indtryk, da avisen besluttede at opruste på litteraturområdet med det ugentlige weekendtillæg JP Bøger. Men han understreger, at:

”JP Bøger er ikke en døgnflue, et område, som vi har opdaget på grund af corona, den er kommet for at blive. Vi redigerer avisen ud fra journalistiske væsentlighedsprincipper, og kunst og et åndsliv er væsentligt, lige så væsentligt som politik, økonomi og udenrigsstof. Kunsten, litteraturen får os til at tænke os om og hjælper os til at blive reflekterende mennesker, og den er tæt på. Og dermed relevant for avisen.”

Ud over kunsten og litteraturens væsentlighed ligger der også andre strategiske overvejelser bag Jyllands-Postens bogtillæg. Blandt andet at tiltrække kvindelige læsere.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at avisen er mandetung, vi har flest mænd blandt vores læsere, og en af grundene til det er, at vi har et biltillæg om fredagen. Og vi ved jo godt, at bøger og litteratur står stærkere hos kvinder end biler. Så en del af strategien bag bogtillægget er at skabe en bedre balance i husstandene – at der er interessant læsestof for kvinder såvel som for mænd,” siger Jacob Nybroe.

Annoncer og yngre læsere

Bogtillægget udkommer på print og digitalt, og strategien bag tiltaget er, ifølge chefredaktøren, på den korte bane at få forlag og andre i branchen til at købe annoncer, mens den mere langsigtede er en satsning på det digitale område inden for litteraturen – det kan f.eks. være at anmelde lydbøger for oplæsningskvaliteten.

”Det digitale format tiltrækker også en yngre målgruppe, sådan at bogstoffet forhåbentlig trækker både nye og yngre læsere til på sigt, og avisen får et bredere indholdsaftryk generelt.”

Litteratur er altså blevet et konkurrenceparameter på de store aviser. Men chefredaktøren fremhæver, at JP Bøger adskiller sig fra de øvrige avisers bogstof på flere områder.

”Det er vigtigt at sige, at JP Bøgers indhold, anmeldelser og journalistik først og fremmest er på læsernes præmis – ikke på kunstens eller kunstnernes præmis. Det skal være tæt på og relevant. Og selvfølgelig er vi i konkurrence med andre aviser, men samtidig må jeg konstatere, at Jyllands-Posten betjener store områder af landet, hvor der stort set ikke er andre aviser til stede.”

Litteratur er en del af Weekendavisens DNA

For Weekendavisens litteraturredaktør, David Jacobsen Turner, vidner Jyllands-Postens tiltag med et bogtillæg også om, at litteraturen er et konkurrenceparameter i dagspressen. Og det har litteratur og bogstof været længe – når han ser sig omkring, er der Information med et solidt og godt bogtillæg, Politiken har et bogtillæg, og hans egen avis udkommer med et bogtillæg på 16 sider hver uge året rundt – i sommerperioden går det dog ned på 12 sider. Set fra hans stol udtrykker det en kæmpe interesse for litteratur.

”Også vi konkurrerer på litteratur og det bedste og vigtigste bogstof. Weekendavisen står på fire ben med fire ligeværdige tillæg, hvoraf et er BØGER. BØGER og det litterære stof er en del af vores DNA,” siger David Jacobsen Turner.

Prioritering

På Weekendavisen pågår der en benhård sortering, når bøger udvælges til anmeldelse, omtale, kommentar – eller makulering. David Jacobsen Turner tager os med en tur i sorteringsmaskinen på en tilfældig vinteruge:

”Redaktionen modtager alt, hvad der udkommer i Danmark, og enhver litteraturredaktør vil være enig med mig i, at der udkommer meget. Voldsomt meget. Vi hverken kan eller vil anmelde alt. Lige nu står jeg midt i en stak bøger – og piccolinen bærer stadig flere ind – og jeg er i gang med at sortere. Det er en benhård prioritering.”

”Sjuskede udgivelser, det kan være fra en selvudgiver og med stavefejl på forsiden, eller andre udgivelser af åbenlyst dårlig kvalitet, ryger til makulering med det samme. Jo, vi har en enkelt gang eller to anmeldt en bog af en selvudgiver, så vidt jeg husker. Men det er yderst sjældent.”

”For nogle bøger er en anmeldelse en selvfølgelighed. Det kan være en ny bog af Kaspar Colling Nielsen eller Carsten Jensen. Hvis bagkataloget fra den seneste modtager af Nobelprisen udkommer, eller Henrik Dahl skriver en debatbog, der rammer smask ned i den aktuelle debat. Altså nogle bøger og forfattere med en vis position og et vist niveau er selvskrevne. Og så er der alle dem, der er på vippen, og det er mange.”

”Der er flere parametre, jeg går efter – jeg navigerer efter forlag, hvor de har en god redaktion og bøger med temaer og emner, der har en særlig grad af interesse for vores læsere. Vi er typisk en intellektuel avis med mange højtuddannede læsere. Og forskellige medier vælger jo forskelligt. F.eks. er en stor, smuk bog om malerkunsten i Vendsyssel interessant for Jyllands-Postens læsere, men nok mindre interessant for en hovedstadsavis. Når jeg har prioriteret, deler og sender jeg ud til anmelderne.”

Mix er Gud, og timing er vigtig

”Jeg plejer at sige, at mix er Gud. Der skal være det rette mix, den rette balance. Vi skal have dansk, nordisk og international litteratur. Der skal være kritik, men også litteraturjournalistik og kommentar. Og afveksling. Hvis vi netop har haft anmeldelser og omtaler af flere fremragende norske bøger, så kan det godt være, at en ellers god norsk roman bliver valgt fra ugen efter, fordi vægtningen ellers tipper over. Så det handler også om timing.”

”Og der skal være skønlitteratur, faglitteratur og børnelitteratur. Børnelitteraturen er en vigtig genre, som jeg prioriterer højt og aldrig vil vælge fra. Den er grundlæggende – vi bliver i høj grad læsere gennem børnebøgerne og husker som voksne de bøger, der optog os og måske ændrede vores liv. Den nordiske børnebogs-
tradition er vidunderlig, og den skal vi dyrke og fejre.”

”Fagbogen er også vigtig i vores mix. En god fagbog hos os kan være meget bredt, men det er f.eks. faghistorikeren Dan H. Andersens imponerende værk Store Nordiske Krig eller filosoffen Wolfram Eilenbergers Troldmændenes tid og Frihedens ild. Der skal både være noget for gymnasielæren i Kolding, der gerne læser om 2. Verdenskrig, og for den unge studerende, der vil have en god roman med i rygsækken på sin togrejse gennem Europa. Blandt interessant faglitteratur kan også være fodboldbøger, strikkebøger eller biografier.”

Ofte er den samme forfatter interviewet i alle aviser på samme dag eller i samme uge – ofte med samme vinkel og ens fotos. Hvorfor halse efter samme historie?

”Ja, det er frygtelig irriterende. Jeg prøver virkelig at undgå det. Det er forlagenes marketingmaskine, der sætter i gang, men jeg er ikke et marketingapparat for forlagene, de er ikke mine venner, og jeg prioriterer selv. Selvfølgelig har vi interviews med forfattere, men det er ikke nødvendigvis det mest interessante. Men vælger jeg, at vi skal have et forfatterinterview, så prøver jeg virkelig at komme først. F.eks. rejste jeg til Nuuk for at interviewe den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen deroppe i forbindelse med hendes bog Blomsterdalen, selvom hun ville komme til Danmark et par uger senere. Men andre genrer og typer historier kan være mindst lige så interessante, f.eks. nye tendenser på bogmarkedet, lydbøger, og hvad betyder streaming for markedet, og det laver vi mange af.”

Vi siger farvel til Weekendavisens engagerede litteraturredaktør, David Jacobsen Turner, og træder ud af hans hektiske sorteringsmaskine. Og ind på Politikens.

Formidlet, ikke anmeldt

På Politikens ugentlige bogtillæg, Bøger, foregår der også en skarp sortering. Lise Garsdal er redaktør på Bøger og fortæller, at hver uge modtager redaktionen 30-50 bøger, og i højsæsonen (august, september, oktober, november) langt flere: ”Jeg er lige ved at sige syv-otte gange så mange. Det er måske lidt højt sat, men ikke meget,” vurderer hun.

Hendes dag på avisen begynder med, at hun i samarbejde med kritikredaktør Per Theil sorterer og fordeler bøger. Nogle bliver sendt til anmeldelse eller blot til orientering hos avisens kritikere, som stort set alle er freelancere. Andre bliver fordelt på avisens forskellige redaktioner – den politiske, debat, søndagstillægget PS osv. Og så er der selvfølgelig en del, der bliver sorteret helt fra.

”Der er en del udgivelser, hvor vi skønner, at en anmeldelse ikke giver mening, men hvor historien er meget relevant som f.eks. interview eller et uddrag i en af avisens andre sektioner. Så bliver bogen formidlet, men ikke anmeldt. Det kan f.eks. være en faglitterær bog med ny viden på et område,” siger Lise Garsdal.

Bogstoffet er noget af det kulturstof, der fylder allermest på Politiken. En hverdagsavis uden en boganmeldelse eller bogomtale er noget nær en sjældenhed, og lørdagsavisens Bøger består af dels anmeldelser, men også andre genrer – forfatterinterviews eller portrætter, et ugentligt digt og flere klummer. Blandt andet ”Efter bogen”, som er en journalistisk behandling af, hvad der foregår omkring bogen, og ”Uanmeldt”, hvor to kritikere skiftes til at give hinanden opgaven med at læse og anmelde en bog, gammel eller spritny, som netop er uanmeldt og overset, retfærdigt eller uretfærdigt. ”Ugens forside” og ”Ugens oversættelse” sætter kort fokus på en titel.

Lise Garsdal siger på et tidspunkt i løbet af vores samtale, at bogstoffet er det vigtigste kulturstof på avisen, men skynder sig at moderere:

”Ja, det mener jeg selvfølgelig som bogredaktør, men bogstoffet er i hvert fald det område, der sammen med film og tv-stoffet udgør den største del af kulturstoffet. Vores netredaktør oplyser, at vi i løbet af den seneste måned publicerede 60 artikler på nettet, der havde med bogstoffet at gøre, mens vi publicerede 59 artikler om film og tv. Ser vi tilbage over et helt år, var det 901 artikler om film og tv og 823 om bogstof.”

Suzanne Brøgger og Søren Ulrik Thomsen

En gang om ugen er der redaktionsmøde, hvor journalister og redaktører diskuterer indhold i den kommende Bøger-sektion. Det gælder om at få ”så stor en hjerne som muligt, for det er ikke en eksakt videnskab at udvælge bøger til omtale eller anmeldelse, det er et skøn”, og der er forskellige interesser og kvalitetsvurderinger. Bogredaktøren siger:

”Vi følger de danske udgivelser tæt og med stor opmærksomhed på debutanter og nye forlag. Vi holder også øje med lyrik og den smallere litteratur i det hele taget, selvom der ikke altid er det store publikum til det. Men det er vigtigt for os – og for Politiken som kulturinstitution – at være der og følge fortolkerne af vores tid og samfund. Nogle store danske forfatterskaber vil vi altid anmelde, det kan f.eks. være Suzanne Brøgger eller Søren Ulrik Thomsen, mens vi i andre forfatterskaber godt kan springe en bog over uden at anmelde eller omtale den, men i stedet vente på den næste.”

Børnelitteraturen er en del af skønlitteraturen, siger redaktøren:

”Vi er en af de få aviser, der dækker børnelitteraturen kontinuerligt, vi har to faste anmeldere på stoffet, ligesom børne- og ungdomslitteratur har været nomineret til Politikens Litteraturpris.”

Forfatteren som antropolog

Lise Garsdal er redaktør på Bøger, mens Jes Stein Petersen er litteraturredaktør på Politiken. Også han mener, at litteraturen i alle dens afskygninger får stor opmærksomhed ikke kun på Politiken, men i dagspressen generelt. Han fremhæver, at Politiken i dag behandler litteraturen på flere platforme.

”I år er det ti år siden, at vi indstiftede Politikens Litteraturpris, og den giver os anledning til at sætte yderligere fokus på årets bedste syv til ti bøger og deres forfattere. Samtidig er vi begyndt at lave podcasten Bogfolk, hvor vi interviewer en forfatter eller en kritiker, som har skrevet en helt særlig eller bemærkelsesværdig anmeldelse – måske meget negativ eller meget positiv, ligesom vi også har live-events med forfattere,” siger Jes Stein Pedersen.

Han ser opmærksomheden på litteraturen som et udtryk for, at det i høj grad er dér, man finder nye tanker og nye måder at leve på. Forfatteren har fået en ny rolle i offentligheden, siger han:

”Forfatteren er som en antropolog, der udforsker og udfolder fortællingen om det moderne liv. Som for eksempel Olga Ravn om moderskabet i Mit arbejde.”

Litteraturredaktøren har svært ved at genkende billedet af, at der skulle være færre anmeldelser i dag end tidligere. På ét punkt vil han dog gerne gøre en indrømmelse til påstanden. Der kan være den banale forklaring, siger Jes Stein Pedersen, at anmeldelserne er blevet lidt kortere.

”Vi lever i en tidsalder, hvor der lægges stor vægt på det visuelle, og det gør Politiken også. Så antallet af ord er måske nok mindsket. Personligt ville jeg da gerne have flere ord, der er jeg nok lidt konservativ, og jeg kan godt lide f.eks. Syddeutsche Zeitung og andre aviser, hvor der er plads til ord.”

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte