I middelalderen drænede man blod for at holde sig sund. I midten af 1800-tallet blev arsenik promoveret som et helse- og skønhedsmiddel. I 1911 kunne velhavere nyde en radium-eftermiddagskur, hvor de drak det radioaktive stof som livseleksir. I 1930’erne blev cigaretter promoveret som sunde. I 1950’erne kom Relax-a-Cizer frem, som man kunne give sig selv stød med for at holde sig sund. I 2013 var det moderne at sluge vat for at tabe sig!Alle disse anstrengelser! Og så blot for at finde ud af, at noget af det sundeste, man kan foretage sig, har ligget lige for næsen af os, siden japanske Murasaki Shikibu i det 11. århundrede skrev den første skønlitterære roman: The tale of Genji.
At læse giver så mange sunde og positive afkast, at det simpelthen ikke er til at ignorere. Det synes vi i BU-gruppen, er værd at sætte fokus på her.
Læsning er en måde at træne hjernen på
Det vil sige, at man holder den store tænkemuskel i form ved læsning. Man træner også hukommelsen, fordi man f.eks. skal huske forskellige karakterer: deres baggrunde, deres oplevelser og personligheder. Man skal huske historiens miljøer: Hvordan ser der ud? Hvor er køkkenet i forhold til stuen? Er der neonlys i rumskibets gange? Har kongen soveværelse for sig selv eller med sin dronning? Hjernegymnastik er en af de vigtigste faktorer, når man som ældre skal forhale hjernens ældningsproces. Ligesom alle andre muskler, så gælder det om at træne den og holde den i gang, hvis man ikke vil miste funktionen. Faktisk er det sådan, at man ved ethvert nyt minde træder en ny hjernesti, og det er med til at holde hele hjernen i god form.
Læsning forbedrer koncentration og fokus
Man kan simpelthen ikke læse og forstå en historie, hvis man ikke investerer sit fokus i den. Man skal aktivt vælge at fokusere på det, man læser, for at få noget ud af oplevelsen. Det er træning af koncentrationen.
Læsning afstresser hjernen
Når man holder en bog i hænderne, ved hjernen automatisk, at den skal slappe af og udelukkende fokusere på historien. Derfor er læsning en måde at komme ned i gear på, især i en travl hverdag, der ofte er overfyldt med indtryk. Faktisk er det ved undersøgelser bevist, at læsning sænker hjerterytmen og blodtrykket, hvilket modvirker stress. I 2009 udførte Universitetet i Sussex et forsøg, der beviste at fiktionslæsning i bare seks minutter reducerede stressniveauet med gennemsnitligt otteogtres procent!
Læsning er i mange tilfælde motiverende
Når man læser om personer, der overkommer et eller andet eller er udsat for noget svært, som de vælger at handle på, så motiverer det læseren til også at handle. Det giver læseren en følelse af: ”Jeg kan også!”
Læsning opbygger og udvikler empati
En af grundstenene i at kunne læse en skønlitterær historie er, at man kan sætte sig i andres sted. Enten i hovedpersonens sted eller i den biperson, man identificerer sig med. Man kan forestille sig et andet miljø, en anden tidsalder, endda et helt andet univers. At læse er simpelthen at træne sin empati, og derved at forbedre sine sociale evner, fordi man sætter sig ind i, hvordan andre mennesker tænker og føler. Dette fører direkte til, at man også bliver mere tolerant. For hvis man kan sætte sig ind i, hvordan andre mennesker har det, kan man også bedre tolerere de forskelle, der er mellem os. Når man er mere empatisk, er man også bedre til at udtrykke sig og fungere socialt, fordi man gennem bøgerne opsamler et enormt ord- og følelsesforråd, som man trækker på, når man fortæller verden (eller bare sin bedste ven), hvordan man har det.
Læsning bliver man klog af – også fiktion!
Forfattere hiver som regel ikke ting ud af det blå. Deres fiktive historier bygger ofte på research. Derfor får man også viden gennem fiktionslæsning. Viden, man ellers ikke ville have fået. Små fraktioner af klogskab, der bare hænger fast i hjernen og venter på at blive brugt.
Læsning af fiktion udvikler fantasien
Nogle har måske tendens til at se ned på sådan noget fantasi-halløj. Men faktisk er fantasien og forestillingsevnen menneskets superkraft. Det er denne evne, der er nøglen til, at vi har udviklet os til det, vi er i dag. Uden fantasien var vi gået til grunde for mange tusind år siden. Fantasi har givet os mulighed for at finde løsninger gennem hele den menneskelige udvikling.
Sidst, men ikke mindst, peger et studie fra Yale Universitet på, at læsere af skønlitteratur lever længere end ikke-læsere. Næsten to år i gennemsnit. Litteratur er altså menneskets livsforlængende superkraft!
Lise Nygaard Bidstrup
