Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2022

Fang børn med fakta

For mange børn kan fagbøger være nøglen til at knække læsekoden. Men i en digital tidsalder er læsevaner under forandring, også når det gælder fagbøger.

Af Anna Bridgwater

Utallige danske skolebørn har lært at læse ved hjælp af den letlæste eventyrserie Drageherren af Josefine Ottesen. Men der findes børn, som hellere vil lære at læse med en fagbog om fly, ponyer eller fodbold i hånden.

”Fagbøger til børn kan noget i forhold til læselyst. De kan fange nogle andre børn, end fiktion kan, for der er børn, som slet ikke bliver tændt af at læse fiktion. Der er en del børn, som ikke rigtig har gidet at læse, men som kan blive grebet af læsningen, hvis de præsenteres for de rigtige bøger.” Ordene kommer fra Cecilie Bogh, redaktør på Gyldendal Uddannelse.

Cecilie Bogh har et bud på, hvad det er, fagbøger til børn kan. ”De kan give konkret viden og fodre nysgerrigheden. Jeg tror også, at det nogle gange er nemmere for børnene at finde en fagbog, der interesserer dem, fordi det er nemmere at se på omslaget og derigennem få en idé om, hvad bogen handler om. Det kan være sværere med fiktionsbøger. Hvis du er optaget af en interesse, uanset om det er 1. Verdenskrig, perleplader eller youtubere, vil du ret let kunne finde en bog, der handler lige netop om dét. Der er skrevet fagbøger om næsten alt.”

Influencer, youtuber og fagbogsforfatter Maria Jarjis på 27 havde selv den oplevelse, at folkeskolens traditionelle undervisning ikke fængede hende.

”I folkeskolen var det svært for mig at forstå den måde, lærerne formidlede på. Jeg havde svært ved at følge med. Jeg er ikke særlig boglig, så for mig handlede det om at lære på andre måder. Jeg var vild med Find Holger-bøgerne, selvom der jo ikke er tekst i dem. Og så kunne jeg lide bøger, hvor man kunne lære noget nyt. Jeg kom i gang med at lære, da min lærer begyndte at kombinere lyd og læsning. Jeg følte, jeg lærte mere, når man kombinerede formidlingsformerne. Jeg tænkte, at der måtte være flere, der havde det ligesom mig.”

En slags søster

Det med, at det skal være sjovt at lære, er omdrejningspunktet for Maria Jarjis’ YouTube-kanal ”WTF er det?”. Her har hun knap 300 videoer om så forskellige emner som 9/11 og det hvide snit, og hun har mere end 63.000 følgere. De fleste af videoerne handler om videnskabelige emner, og Maria læste da også til bioanalytiker, inden hun sprang ud som youtuber.

”Jeg ville lave nogle videoer, fordi jeg selv var nysgerrig, og jeg ville undersøge de ting, jeg selv er nysgerrig om.”

Maria Jarjis’ YouTube er interaktiv på den måde, at hun beder sine følgere om idéer og respons, og hun kommunikerer med dem på de sociale medier. ”Nu er det mig og mine følgere, der udforsker emnerne i fællesskab. Det gør det sjovt at lære nyt.”

Nu er youtuberen også fagbogsforfatter. Bogen WTF er det? udkom på Politikens Forlag i 2019 og har solgt over 6000 eksemplarer. ”Forlaget kontaktede mig. Jeg var nysgerrig på deres idéer. Jeg ville ikke lave en bog bare for at lave en bog. Forlaget foreslog et leksikon, og den idé kunne jeg godt lide, men jeg syntes, det skulle være nemt at læse. Jeg sendte et forslag ind, og de var vilde med det.”

Maria Jarjis’ formidling adskiller sig på mange måder fra traditionel faglig formidling til børn: For eksempel optræder hun selv som en slags forsker i hvid kittel, og hun kalder sine følgere ”wtf’ere”.

”Jeg har ikke mødt modstand, men jeg har set, at nogle mennesker har været forbavsede over, at man kunne formidle fagligt stof på den måde, jeg gør. I stedet for at være ung med de unge er jeg en slags søster. Så mine følgere kan godt relatere til mig.”

Fagbøger i en digital tid

Kernen i Maria Jarjis’ faglige formidling er videoer, men hun mener, at fagbogen stadig har en vigtig rolle at spille.

”Fagbøger er en anden måde at tilegne sig viden på. Jeg får unikke oplevelser af at læse bøger. Når vi læser, dannes der billeder i vores hjerner, og vi bliver bedre til at fokusere. Jeg får også beskeder fra lærere, som bruger den som supplement i undervisningen. Jeg ved også, at der er mange folkeskolelærere, der bruger min kanal.”

Forfatter Dorte Lilmose har skrevet en række fagbøger til undervisningsbrug. For hende er bøger grundstenen i faglig formidling.

”Det er dejligt, at fagbøger laver et fundament, hvor indholdet er filtreret. For mig er internettet et supplement.”

Dorte Lilmose understreger også det fokus, bøger tilbyder.

”Bøgerne har en langsomhed. Fagbøger og bøger i det hele taget kan tilbyde fordybelse og kurateret stof. På nettet bliver man ledt ud ad alle mulige tangenter. I en bog kan du få overblikket, og du kan læse den i dit eget tempo og bladre frem og tilbage. Og så er der det med, at hvis du læser en bog, så får du ro og fordybelse, i stedet for at du hele tiden kan klikke dig videre. Børn og unge er meget utålmodige, og den måde, nettet fodrer deres hjerner på, er meget flagrende. Når jeg har zappet rundt, hvad har så egentlig lagret sig i mig? Der kan den fysiske fagbog noget.”

Maria Jarjis oplever også, at bøgers fysiske tilstedeværelse har en betydning. ”Mange børn og unge elsker det fysiske i en bog. De kan lide, at man kan holde en bog i hånden. Jeg får stadig billeder fra mine følgere, der sidder med min bog, og den står stadig hos boghandlere mange steder. Der er mange, der giver bogen i gave til deres børn.”

I Maria Jarjis’ øjne har hendes videoer også en blivende værdi. Hendes følgere vender tilbage til de videoer, de bedst kan lide. ”Jeg oplever, at mine gamle videoer stadig bliver set. Man kan altid vende tilbage til nogle emner, og de gamle videoer kan også hitte.”

Dannelsesrejse

Fagbøger til børn kan mere end at formidle faglig viden. Ifølge Dorte Lilmose er de en vigtig del af en dannelsesproces, og de er med til at lære børn at lære.

”Fagbøger kan klæde børn på til den verden, de lever i. De får en begrebsforståelse, så de kan vinkle deres videresøgninger mere specifikt. Og med bøgerne ved man mere om, hvem afsenderen er. Hvis jeg skal være højtravende, så beskytter fagbøger næsten demokratiet. De er en modvægt til fake news.”

Selv vil Dorte Lilmose gerne vise verdens mangfoldighed i sine bøger.

”De fagbøger, jeg skriver, er et kig ind i et andet menneskes liv. Jeg vil gerne give et nuanceret billede. Da jeg skrev Quist (fagbog om Flemming Quist Møller, red.), så skrev jeg, at han gik ud af skolen, før han var færdig, og at han blev skilt … Livet går jo ikke ligeud for nogen af os, og det er også vigtigt at vise.”

Dette blik for mangfoldighed og livets skæve sider dukker også op i Dorte Lilmoses fiktionsbøger til børn og unge, men på en anden måde.

”Når jeg skriver en fagbog, er det ikke noget, der handler om mig. Når jeg skriver skønlitteratur, kommer det mere indefra. Men jeg kan se, at der er nogle temaer, som jeg vender tilbage til. Jeg tager fat i gamle oplevelser, noget, jeg har set, og så går jeg i gang.”

Læser kønnene forskelligt?

En (anonym) dreng udtalte om de fiktionsbøger, han skulle læse i indskolingen, at ”det var godt nok lort”. Han lever op til den sejlivede forestilling om, at det er svært at vække drengenes læselyst med fiktion.

Men redaktør og forfatter Cecilie Bogh forsøger at gøre op med den traditionelle skelnen mellem pigers og drenges læsevaner.

”Det er lidt problematisk at skelne mellem drenge og piger som fastlåste kategorier. I dag er man heldigvis ret opmærksom på at have billeder af piger i bøger om computerspil og af drenge i bøger om ridning, så det ikke er så stereo-
typt. I det hele taget tænkes der rigtig meget i repræsentation i mange nyere fagbøger. Selvfølgelig kan der være emner, der taler mere til et bestemt køn, men det er vel egentlig ikke så interessant.”

Maria Jarjis tænker ikke på køn, når hun laver sine videoer, som bliver set af tres procent drenge og fyrre procent piger. Heller ikke Dorte Lilmose tænker på læsernes køn, når hun skriver til børn.

”Jeg prøver at lave bøger til børn og unge, men det ser ud til, at drenge mere end piger har glæde af konkrete bøger. Men hvad kom først, hønen eller ægget? Vi har det med at give kønnene forskellige egenskaber og holde fast i stereotypierne. Det tror jeg, vi skal være forsigtige med. Alle skal have deres læsebehov opfyldt, og det er ikke nødvendigt at begrænse nogen ved at definere kønnenes behov på forhånd. Jeg tror, at vi alle sammen kan finde noget at læse, som giver en genkendelse. Og det er vel det vigtige, uanset køn.”

Ny faglig formidling

Cecilie Bogh tror, at de digitale medier har påvirket fagbøgerne:

”Jeg tænker, at forlag og forfattere har lært meget af de digitale formidlingsformer. Der er kommet meget mere fokus på selve formidlingen. For eksempel er der flere lækre og store illustrationer og fotografier, og bestemte pointer fremhæves blandt andet ved, at tekst og citater kan være trukket ud i bokse. Bøgerne er blevet mere på børnenes præmisser. Det kan man se på nogle af de nye fagbøger, der er superlækre og indbydende.”

Ifølge Cecilie Bogh er der godt nyt til de børn, som er mere til fakta end til fiktion og fantasy.

”Jeg oplever i hvert fald, at der er mere og mere fokus på fagbøger til børn og unge. Der er mere opmærksomhed på, at man kan skabe læselyst ved at bruge fagbøger. Der er kommet mange lækre fagbøger. Det er et område, der er under udvikling, og der er flere og flere, der får øjnene op for fagbøgerne.”

Endelig har redaktør Cecilie Bogh nogle råd til forfattere, som gerne vil formidle fakta til børn.

”Mit råd vil være, at man skriver om noget, man selv ved noget om og brænder for, så man kan smitte med sin egen glæde for stoffet. Og så er det en god idé at følge med på de platforme, hvor børnene er og søger viden, så man kan blive inspireret af den måde, ting formidles på i dag. Og så er det selvfølgelig altid godt at have nogen fra målgruppen til at læse med.” ※

 

Dorte Lilmose

Er forfatter og uddannet ergoterapeut. Hun har skrevet en række undervisningsbøger om forfattere og en række fiktionsbøger om emner som ensomhed, fake news,
klimaforandringer, venskab, MeToo og skyggebørn. I alt har hun skrevet over 30 bøger til børn og unge. Hun
modtog Skriverprisen i 2014 for romanen Dræb eller dø.

Cecilie Bogh

Er lærer, læsevejleder og Master i Børnelitteratur og arbejder i dag som redaktør hos Gyldendal Uddannelse. Hun er desuden forfatter til en lang række fagbøger og lærebøger til børn samt nogle fiktionsbøger.

Maria Jarjis

Er influencer, youtuber og forfatter til bogen WTF er det? Hun har samarbejdet med så forskellige partnere som Københavns Universitet, Novo Nordisk og Netflix, og hendes videoer ses mere end tre millioner gange om måneden. Find hende på Instagram på @WTFERDET
eller på YouTube-kanalen “WTF er det?”

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte