Zarah Juul – har tegnet forside no. 1 inspireret af temaet “Den smukke bog”
“JEG STARTER ALTID I HÅNDEN, tegner bittesmå kruseduller i min skitsebog eller på et stykke kedeligt hvidt kopipapir – i begyndelsen skal papiret være uprætentiøst og må ikke skabe forventninger (til mig selv) om, at de her doodles skal kunne bruges til noget.
Senere skitser jeg videre på akvarelpapir eller andet, tykkere papir med en struktur, der kan tilføre skitsen noget – og så tager jeg fat på farverne. Akvarel, tusch, blæk og blyant – en af delene eller det hele.
I processen med forsiden tillod jeg mig at blive meget længe på papiret. Jeg gentager det samme motiv igen og igen og bruger andre farver. Når jeg tør blive i processen uden at fokusere på det færdige resultat, får jeg virkelig meget foræret – jeg tror på, at man skal lære at elske sine fejl, fordi de kan fuldende og give liv til et billede. Sommetider kan tanken om det færdige resultat, og om jeg nu ‘laver det, de gerne vil have’, spærre for kreativiteten.
Til sidst scannede jeg alle skitserne ind på computeren og tegnede lidt videre på dem. Flere af dem fungerede – det er bøger, redskaber og associationer til bogen. En af tegningerne (i nederste højre hjørne, red.) forestiller ikke noget. Men jeg synes, at den gør billedet færdigt. Jeg plejer ikke at tage mig så god tid til at afsøge så meget, før jeg arbejder videre, som jeg gjorde med den her – det var en dejlig proces.”
Zarah Juul, illustrator, uddannet animator og grafisk designer.
Marie Priem – har tegnet forside no. 2 inspireret af temaet ”Redigeringens landskab”
”JEG ER MEGET GRUNDIG, når jeg idéudvikler – jeg lytter, læser, søger input til opgaven, og så går jeg og fornemmer. Jeg tænker ikke, men danner billeder og får små historier i hovedet. Så når jeg sætter mig ved bordet, er jeg ganske langt fremme.
Den her illustration handler om redigering – om at fjerne og tilføre. Jeg vidste, at det skulle være en bog og nogle hænder. Og så tænkte jeg over, hvordan redigeringens landskab ser ud, og hvad den tydeligste redigering af et landskab mon er. Så kunne jeg ikke dy mig for at klippe toppen af et bjerg! Nu havde jeg fjernet noget, og så skulle jeg tilføre noget. Det blev selvfølgelig et træ. Det må være det bedste, man kan tilføre et landskab.
Jeg arbejder enten på computer eller udelukkende i hånden – denne var til et fysisk blad, og så var det et naturligt valg at forsøge at forløse den fysisk. I min reol har jeg mange materialer, gamle tapeter og ark, jeg selv har malet, udklip og rester.
Det hele er en collage. I bunden har jeg klippet fra et af mine malede ark, den er mørk, så jeg valgte noget lyst og let tapet til toppen. Den grå bølge og den gule bund er tapet, og blomsterne er klippet ud af tapet. Især tapet fra 1950’erne er fint – mønstret blev påført med ægte maling dengang. Den røde blomst er fra en rulle 50’er-tapet. De røde prikker omkring træet et fra et ark malet med rød gouache og klippet ud med en hullemaskine. Det sorte blad, der peger opad på træet, er fra mappen med fraklip. Det, der er tilbage, det negative rum, når man har klippet ud – det ville man aldrig selv kunne finde på. Det er en gavebod at kikke i.
Selve bogen er tegnet, og jeg har lagt skygger på med en blyant, det samme har jeg gjort på den mørkeblå farve på bogen.”
Marie Priem, illustrator, fortæller og sanger, uddannet arkitekt.
Lea Léten – har tegnet forside no. 3 inspireret af temaet ”Skrivegrupper – netværk og sparring”
”JEG PLEJER AT TEGNE FOR BØRN, så jeg kan blive helt utilpas, når jeg skal tegne for voksne. Til børn tegner jeg på min intuition, men til voksne føler jeg, at jeg skal tegne mere til hovedet og mindre til kroppen. Så jeg begyndte sådan lidt højspændt, men det blev bare for søgt. Så jeg startede forfra og besluttede mig for at fokusere på det, jeg kan: arbejde med farverne.
Forsiden er håndtegnet på ét stykke papir. Jeg har tegnet papirark, som går ind over hinanden, og hvor farverne blander sig, som man gør, når man arbejder i skrivegrupper. Jeg tegner altid i hånden, jeg bliver i dårligt humør af at tegne på computer, det tager tegneglæden fra mig. Ikke fordi jeg er computerforskrækket, jeg er uddannet på IT-Universitetet – men fordi jeg elsker materialerne, de er levende. Papiret suger akvarelfarverne til sig, bliver mættet, nogle steder meget, andre steder mindre. Det er besværligt og kan ikke gøres om som på computeren, hvor man bare kan gå et skridt tilbage, men jeg har tegnet i mange år og har kontrol over farverne. Jeg bruger akvarel, gouache og pen, og for ikke at sidde og vente på, at farverne skal tørre, bruger jeg en hårtørrer. ’Undskyld, jeg larmer lige,’ siger jeg til de andre på tegnestuen, og hårtørreren klarer det på to minutter.
Lea Léten er forfatter og illustrator, uddannet i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen og cand.it. fra IT-Universitetet.
Tomas Björnsson – har tegnet forside no. 4 inspireret af temaet ”Fortællinger på tværs (af medier)”
”SOMMETIDER LAVER JEG MEGET research, når jeg får en opgave, andre gange giver teksten sig selv. Her fandt jeg hurtigt frem til, at jeg ville tegne en historie, der snor sig igennem – og på tværs af – elementer og medier; den kinesiske drage er dermed en metafor for den gode fortælling. Det blev en kinesisk drage, fordi det er en reference til eventyr, og ja, fordi jeg havde lyst til at tegne en kinesisk drage.
De første hurtige skitser laver jeg i min skitsebog, jeg gør mig ikke umage, men prøver bare at få ideerne ned i streger og vælger så senere dem, jeg bedst kan lide. Jeg begynder altid på en højreside og arbejder mig over på den venstre og skitser altid med fyldepen. Blækket lægger sig så smukt på papiret.
Så tegner jeg skitsen på computer og bruger blyantsværktøj. Når jeg er tilfreds, begynder jeg helt forfra, men lægger ofte skitse nummer et under, fordi jeg gerne vil bevare skitsens dynamiske og impulsive streg. Og så begynder jeg forfra igen og lægger den færdige streg.
Jeg tegner og farvelægger direkte på computerskærmen, en 24-tommers Wacom Cintiq. Jeg har programmeret en digital pen, så den tegner som en hård blyant, og en anden som en blød pensel. Penslen er programmeret til at male præcist, som når jeg maler med akvarel.
Farverne er semitransparente eller 100 procent transparente. Det er næsten som at farvelægge analogt – man skal bare ikke vente på, at farven tørrer.”
Tomas Björnsson er illustrator, han har en bachelor i Illustration fra University of Wolverhampton, England, og en master i Visual Culture fra Københavns Universitet.
Lene Møller Jørgensen
