Jeg stiftede for snart 5 år siden forfatternetværket NewPub, som varetager en række kollegiale funktioner, som ikke ligger naturligt i Dansk Forfatterforenings regi. Siden dengang i 2011 har jeg haft en tæt dialog og et frugtbart samarbejde med DFF’s vekslende formænd. Og jeg har fået et godt indblik i, hvor enormt mange opgaver og arbejdstimer der ligger i rollen. Der har nu været tre formænd over de fem år. Jeg synes, det er mange. Og kigger jeg lidt længere tilbage, kan jeg konstatere, at der har været fem forskellige formænd de seneste 12 år. Det er et snit på under to et halvt år pr. formandskab. Og det i den måske mest turbulente periode, bogbranchen nogensinde har været i.
DFF’s formand er ikke bestyrelsesformand i den klassiske udgave som støtte og rådgiver for en direktion. Han/hun er direktøren i DFF. Jobbet er et fuldtidsarbejde, hvor mobilen skal stå åben alle døgnets timer for journalister og kontakter i hele verden. Og når man betænker, hvor meget der er at sætte sig ind i som ny formand (direktør), hvor meget netværk og tillid der fx skal opbygges i relation til branche og politikere, og hvor utrolig meget bogbranchen har gennemløbet siden årtusindeskiftet – frie priser, ebøger, streaming, selvudgivere og meget mere – så er det fortvivlende kort tid vi har glæde af vores formænd, når de først har etableret sig og fået pondus i rollen.
Der er nok mange grunde til, at vores forening oplever så hyppige skift i formandsstolen, men der er en enkelt, som må være åbenlys. Honoreringen er fuldkommen utilstrækkelig.
I mange år har lønnen været på 20.000 kr. om måneden, og for mange af os er det nok en god forfatterindtægt. Men formandskabet er ikke forfatterarbejde! Det er krævende politisk, organisatorisk og helst også visionært arbejde, der skal sikre foreningens medlemmer de bedst mulige forhold. Og fra den vinkel er det en helt utilstrækkelig hyre. De, som har forudsætningerne for den slags arbejde, kommer typisk fra jobs med betydeligt bedre aflønning, og har skolepenge, boliglån og at muligt, der skal betales. 20.000 kr. slår bare ikke til. Slet ikke.
Mange af os forfattere tjener de fleste af vores penge ved skriveopgaver, redaktion, oversættelse osv. En ny formand for DFF må ofte svigte en etableret kundekreds og kan heller ikke arbejde på egne nye værker, som ellers er investeringen i fremtidige indtægter.
Jeg er helt overbevist om, at det vil tjene foreningen og alle medlemmernes interesser snarest at sikre en honorering af formanden på mindst det dobbelte af de nuværende 20.000 kr. om måneden. Vi har brug for, at en god og kvalificeret formand ikke drives fra opgaven fordi han/hun ikke har råd til at varetage vores interesser. Vi har brug for at have formænd, der sidder længe nok til at skabe sig værdifuldt netværk, søsætte ambitiøse projekter og tage store beslutninger. Og føre det igennem. I hele forrige århundrede var en bog en bog og et forlag et forlag. Siden årtusindeskiftet har intet været som før, og hvert år har budt på helt nye udviklinger, indviklinger og afviklinger. Foreningen – vi medlemmer – har mere end nogensinde brug for dygtige og langtidsholdbare formænd. Det kræver en lederløn, man kan leve af.
Jeg ved ikke, hvor pengene skal findes, men det første skridt er, at beslutte, at de skal findes.
Det er hermed min opfordring, at det indstilles til hovedbestyrelsen straks at sætte i gang med at løse denne opgave. ·
Karsten Pers .