Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 6 - 2017

Den digitale bog og udlånet fra bibliotekerne

Ole Strandgaard er så glad for eReolen, at han opfordrer til, at bibliotekernes udlån
af digitale bøger udvides og styrkes, så moderne læseres behov faktisk dækkes af folkebibliotekerne.

 

Af Ole Strandgaard

E-bøgerne er nu så veletablerede, at også de skal udløse bibliotekspenge. Det var på ti-de, kan man sige, selvom der tilsyneladende ikke kommer flere penge i kassen.

E-bøger i bibliotekssammenhæng betyder eReolen, som fra starten har været genstand for indædt had – og stor kærlighed. De store forlag og deres velsælgende forfatte-re frygter, at gratis udlån af e-bøgerne vil skade salget, og at der er risiko for, at lånerne kopierer bøgerne. Og samtidig er de forfattere, som selv udgiver deres e-bøger eller udkommer på små forlag, glade for de indtægter, udlånet giver.

Konflikten omkring det digitale udlån plager naturligvis eReolen. Der er alt for store huller på hylderne. De hotteste udgivelser mangler simpelthen, så eReolen er ikke stedet, hvor du aktivt kan følge med i, hvad der sker på bogmarkedet, og det udligner slet ikke bibliotekernes faldende bogkøb.

 

Begrænset lån

Hertil kommer, at eftersom det er kommunerne, der skal betale afgiften på omkring 9,10 til 7,35 kr. til forlag eller forfatter pr. udlån, har mange kommuner indført en kvoteordning. I min kommune er det fire lån pr. måned, og det er jo en hån mod enhver nogenlunde aktiv bogbruger.

De digitale bøger, som ingenting fylder, og som kan distribueres på sekunder, burde være et oplagt redskab, hvis man vil skaffe sig overblik eller hurtigt vil skimme en bunke bøger. Men med fire lån pr. måned giver det jo ingen mening.

Forlagenes frygt for eReolens mulige negative indflydelse på salget har også ført til tekniske problemer. Man mener nemlig ikke, at e-pubfilernes indbyggede kopibeskyttelse er tilstrækkelig. Derfor er eReolen blevet tvunget til kun at udlåne e-bøger via streaming. Man skal være online for at kunne læse eReolens bøger.

 

Dårlig teknisk løsning

Det betyder, at man kun kan læse på apparater, som kan være online, dvs. tablets og smartphones. Derimod er egentlige e-bogslæsere med deres berømte digitale blæk dømt ude, hvilket er totalt idiotisk, eftersom enhver læseekspert vil sige ja til, at e-læserne giver den klart bedste læseoplevelse.

I praksis betyder dette, at man skal skaffe sig eReolens egen app for at kunne læse bøgerne. Den findes kun til Apple og Android, men f.eks. ikke til Microsoft. Der er dog for nyligt kommet en version, som hedder ” eReolen Go”, som gør det muligt at hente e-bøger hjem via internettet, men stadig kun online. Bogen er væk, når du slukker.

I eReolens barndom kunne man downloade filerne til sin PC og så overføre dem til en e-bogslæser eller til sin tablet, hvor man kunne bruge lige netop den biblioteks- eller læseapp, man havde lyst til. Når lånetiden var ophørt, forsvandt filen simpelthen. Nu er man tvunget til at bruge eReolens egen app, som sammenlignet med de kommer-cielle læseapps er en primitiv affære.

Det er muligt på eReolens app at sætte bogmærker og finde dem igen, vise ind-holdsfortegnelsen, ændre skriftstørrelsen og ændre skærmens lysstyrke. Og det er så det.

En populær (og gratis) app som Aldiko derimod tilbyder: Søgefunktion, så du kan lede efter ord i teksten, indholdsfortegnelse, bogmærker, ”gå-til” funktion, 13 forskellige typografier, skriftstørrelse fra 1-50 punkt, indstilling af marginer, fast venstre- eller højremargen eller udlignet spalte. Hvis du opgraderer til en købeversion, kan du også lave noter i teksten.

Det er meningsløst, at de store forlag skal begrænse e-bogens muligheder på lå-nemarkedet.

 

Flere e-bøger, tak

Det vil derfor være en god ide, hvis Dansk Forfatterforening i sine fortsatte bestræbelser for forbedring af e-bogens status arbejder for, at udlån af e-bøger bliver en fælles, national, kulturel opgave, således:

– at forlagene har pligt til at sælge e-bøger til bibliotekerne,

– at staten overtager betalingen pr. udlån, så det ikke er kommunerne, der bestemmer,

– at kravet om streaming ophører, så e-bogslæsere og bedre apps kan benyttes.

Desuden bør der oprettes en statslig digitaliseringstjeneste, så klassikerne kom-mer med i udlånet – også de nyere klassikere, hvor ophavsretten endnu ikke er udløbet. Det er fx absurd, at en forfatter som Hans Scherfig ikke kan lånes på eReolen. ·

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte