Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 3 - 2018

Den vigtige lektør

Krimien er ”langsom i optrækket” og ”plottet ikke det stærkeste”.
Børnebogen er ”lidt svær at afkode”, eller ”bogen har en kedelig ’skoleagtig’ forside,
som ikke lige fænger”. AV.

Af Lene Møller Jørgensen

Eller hvad med dem her: ”Svært tilgængeligt, svært anmelderrost værk. Voldsomt godt skrevet, dog uden egentlig plotstruktur. Smal målgruppe.” ”Sproget sprudler glimtvis, og der dukker flotte sætninger op, men …”

Citater fra lektørudtalelser, som er de materialevurderinger, Dansk BiblioteksCenter får udarbejdet på nyudgivelser, og som landets biblioteker kan abonnere på og købe ind efter. En god lektørudtalelse er afgørende for et godt salg til folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre, (PLC), hvor indkøberne i høj grad støtter sig til dem. De køber ofte ind på vegne af mange biblioteker og har ikke tid til selv at læse eller blot holde sig orienteret i alle nyudgivelser. En dårlig lektørudtalelse betyder, at størstedelen af indkøberne springer bogen over, og bibliotekssalget er uendelig vigtigt for en bogs økonomi. Hvis det ikke lige drejer sig om bestseller- eller kendisforfattere.

 

Kvalitet og relevans

En dårlig materialevurdering er slem, men slet ingen er endnu værre. Så er der ikke meget håb om at komme op på hylderne i folkebiblioteker landet over.

”En bog skal være biblioteksegnet for at få en lektørudtalelse,” siger Mai-Britt Dreier Jensen, som er formand for lektørudvalget. ”Det betyder, som der står i biblioteksloven, at bogen skal have en vis kvalitet, relevans og aktualitet – vi skal kunne se bogen for os på bibliotekets hylde og også den låner, som kunne være interesseret i den.”

Mai-Britt Dreier Jensen fortæller, at mange tilsyneladende tror, at bibliotekerne har pligt til at købe stort set alt, hvad der udkommer, og også give det en lektørudtalelse.

”Men sådan fungerer det ikke,” siger hun, ”vi har kun et vist råderum af både plads og penge.”

 

17 klager

Hvert år bliver ca. 9.000 papirbøger og ca. 5.500 e-bøger katalogiseret i biblioteksvæsenet, og sidste år fik 4.396 af dem en lektørudtalelse. Ud af dem klagede 17 forfattere – eller deres forlag – over lektørudtalelsen. Alle klager behandles af lektørudvalget, og fire af dem fik medhold i klagen.

”Klagerne kommer i høj grad fra selvudgivere, som ikke har haft professionelle øjne på deres udgivelse,” siger Mai-Britt Dreier Jensen. ”De er kede af det og forstår ikke, at materialevurderingen ikke er positiv – de skriver f.eks., at de har en blog, hvor mange læsere har rost deres bog, eller at de har mødt flere, der siger, at bogen er fantastisk. Men det gør ikke nødvendigvis bogen egnet til bibliotekerne eller sikrer en vis grad af udlån.”

Men hvad så med de fire, der fik medhold?

”Hvis der er flere faktuelle fejl, forkerte årstal og navne, så bliver der lavet en ny,” siger Mai-Britt Dreier Jensen.

Og skønner udvalget, at en lektør har skrevet nedladende eller hånende, har misforstået bogens præmis eller udelukkende fokuserer på en sidehistorie, så bliver den trukket tilbage og lavet om. Det sker dog sjældent, da lektørkorpset af bibliotekarer og PLC-lærere har helt fast rammer for, hvad en udtalelse skal bestå af, nemlig lidt om anvendelse og målgruppe, en kort beskrivelse af handling, en sammenligning med lignende bøger og så en konklusion. Til sidst anbefaling til bibliotekaren.

Men selvom en klager får medhold, og lektørudtalelsen skrives om, så er løbet om salg til bibliotekerne ofte kørt. Den første lektørudtalelse er udkommet, og det tager 12-13 uger, før klagen er behandlet og udtalelsen skrevet om og sendt ud igen. ※

 

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte