Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2021

Forfatteren får (om ikke andet) synlighed

Betyder bogbloggernes anmeldelser og omtale mere salg af en bog? Giver de mere læsning? Findes der en typisk bogblogger, og hvad betyder de for bogbranchen? Forskeren, forlæggeren og forfatterne giver deres bud.

Af Anne Bridgwater & Lene Møller Jørgensen

Bogbloggere er motiveret af deres personlige begejstring, lyder det fra en forsker i sociale medier. De influencere, som har fokus på bøger, har begejstring tilfælles. De gør det i hvert fald ikke for pengenes skyld. Men deres indsats er svær at måle på bogsalget. Det fortæller Gry Høngsmark Knudsen, som er forskningschef på UCL, erhvervsakademi og professionshøjskole i Odense. Hun forsker i digital marketing og var i 2020 oplægsholder ved Bogpanelets seminar om bogbloggere.

”Der er ikke ret meget viden om bogbloggere eller boginfluencere, eller hvad man kan kalde dem,” fastslår hun, og mener heller ikke, at det kan bevises eller måles, om bogbloggerne får flere til at læse bøger.

”Ofte er det kun en form for synlighed, man kan opnå. Der kan sagtens være en kendis-effekt, hvor nogen køber noget, som en kendt person har anbefalet, men den effekt er ikke så stærk, som nogle tror. Det er i hvert fald svært at vise en langtidseffekt. Reklamer er stærkt overvurderede, og hvis en reklame ikke har en umiddelbar relevans, så virker den ikke.”

Begejstring

Bogbloggernes force ligger ifølge Gry Høngsmark Knudsen i deres faglige glæde.

”Dét, der er med bogbloggere, er, at de ved mere om deres område end influencere generelt. De fleste influencere er almindelige mennesker, som med status som amatører markedsfører ting. Dér adskiller bogbloggere sig. De ved mere om det, de markedsfører.”

Til forskel fra andre influencere gør bogbloggerne det ikke for pengenes skyld, pointerer Gry Høngsmark Knudsen. Hun er ikke stødt på bogbloggere, som modtager andet end bøger for deres anstrengelser, og det er deres styrke.

”De får bøger fra forlag, men de virker mindre professionaliserede end andre typer influencere. Det er deres egen interesse, der gør dem troværdige.”

Bogbloggere har ry for at være useriøse, men Gry Høngsmark Knudsen mener, at det er uretfærdigt.

”Influencere beskæftiger sig generelt med det, de er begejstrede for, og bogbloggerne er læsere, der deler deres begejstring. Men bloggere ved noget om det, de skriver om, så de har også det kritiske blik.”

Når forfattere af og til nærer foragt for bloggernes faglighed, så kan det handle om, at bloggerne ofte – men langtfra altid – læser genrelitteratur.

”Mange blogger om store og populære genrer, og det er træls for nogle forfattere. Men der er tale om genrer, som tidligere ikke blev taget alvorligt i aviserne. Det kan bloggerne være med til at ændre, og dér har bloggerne en funktion.”

Gry Høngsmark Knudsen lavede et forskningsprojekt om 50 Shades of Grey for at undersøge, hvorfor lige den bog blev en succes. Bogen blev undfanget som online fanfiction og siden hen udgivet af Random House. Den -kombination skabte en salgssucces.

”Bogen mødte læsere, som var glade for den og læste den på en anden måde end litteraturkritikerne. Læserne var ikke ukritiske, men de havde en positiv vinkel på, hvad bogen kunne give dem.”

Kombinationen af en digital platform og en traditionel udgivelse lod altså 50 Shades styre uden om smagsdommerne og få flere blikke på, hvad lige den bog kunne.

”SoMe giver mulighed for at få et bredere blik på, hvordan folk læser en bog. Bogbloggere er mere interesserede i, hvad bogen gør ved følelserne, og hvilken oplevelse de får, frem for litteraturkritiske kriterier.”

Hvor bloggerne er

Gry Høngsmark Knudsen ser en fordel for bloggere i at kombinere flere digitale platforme. ”Mange af dem har blogs, som de så markedsfører på Instagram. Det gør, at de får en bredere læserskare, end de ellers ville have.”

Gry Høngsmark Knudsen fremhæver en trend inden for bogblogs, som forfattere sagtens kunne udnytte bedre:

”Det er noget med at bruge mikroblogs – Goodreads og Amazon – mere aktivt. Der er almindelige læsere med til at give et blik på en bog. Goodreads er et socialt medie for læsere, hvor brugerne opretter en profil, og hvor man kan få inspiration til, hvad man skal læse, og så kan man se, hvad ens Goodreads-venner læser.”

Mikroblogs på Amazon handler om de anmeldelser, som nogle gange mistænkes for at være falske – og som nogle gange er falske. ”På Amazon skal man være kritisk, især hvis forlaget bruger anmeldelser derfra i markedsføring – det er ligesom udtalelser bag på en bog.”

Men det, omtale og anmeldelser på Goodreads og Amazon især kan give et praj om, er strømninger i bøgernes verden. ”De viser, hvilke temaer læserne synes er spændende. Man kan få øje på nye genrer, læsninger og tendenser.”

Bloggere er en del af bøgernes kredsløb

Bogbloggerne er vigtige aktører i bogbranchen. Det melder både et stort og et mindre forlag.

”Bloggerne betyder meget i forhold til synlighed og i forhold til at få bøgerne ud i forskellige universer.” Det er Johanne Bille fra det lille, knap to år gamle forlag Harpyie, der taler.

Karoline Markholst fra forlaget People’s er enig. Hun er digital marketingansvarlig og har ansvar for kontakt til influencere af forskellig art, herunder også bogbloggerne.

”De har stor betydning,” siger hun og fortæller, at man på People’s skræddersyr postlister til hver bog, der har en bloggerudsending som del af sin kampagne – selvfølgelig i overensstemmelse med GDPR. Det samme gør Johanne -Bille fra Harpyie.

”Det, der fungerer godt for os, er, når vi rammer rent, og når bloggerens formidling passer til bogen. En blogger med 1000 følgere kan fungere lige så godt som en blogger med 40.000 følgere,” siger Johanne Bille.

Kend en blogger

En typisk bogblogger er kvinde, ligesom boglæsere er flest. Men gennemsnitslæseren er nok lidt ældre end bloggerne, som typisk er 25-40 år, fortæller Karoline Markholst. ”Bloggerne er læseheste i deres fritid, og det er en kærlighed til bøger, der driver dem. Der er også ansatte fra bogbranchen iblandt, for eksempel bibliotekarer eller professionelle litteraturformidlere, som altså også blogger om bøger i fritiden.”

Johanne Bille tegner samme billede af bloggerne: ”Der er mange bogbloggere, der for eksempel også arbejder som litteraturformidlere på deres lokale bibliotek, så de er en del af det litterære kredsløb på flere måder.”

Det er bloggeren Karin Hald et godt eksempel på. Hun er marketingmedarbejder på forlaget Turbine, og som @skrivepulten poster hun opslag og videoer på Instagram. En bogblogger som @biblio-filip aka Filip Vest er atypisk, fordi han er en mand, men han er ellers typisk, for han har job i boghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro i København, hvor han sælger bøger og står for arrangementer, alt sammen med fokus på literary fiction.

Kredsløbet

Kærligheden til bøger får Johanne Bille til at sige om bloggerne: ”De er vigtige for vores bøger, ligesom andre i det kredsløb.”

Det kredsløb tæller også dagbladenes anmeldere, men Johanne Bille vil nødig sammenligne bloggere og anmeldere.

”Det er som at sammenligne æbler og pærer. Jeg oplever, at bogbloggersfæren handler mindre om vurderingen af bogen, end dagbladenes anmeldelser gør. En blogger anmelder af lyst og anmelder sjældent noget, de på forhånd har besluttet at hade. En anmelder bliver stillet en opgave, og de får en løn, men en blogger vælger, hvad de vil omtale. Så grundstenen er forskellig.”

Det er ikke kun bogfolk, som deltager i samtalen om bøger.

”Vi kontakter både bogbloggere og andre influencere, der ikke nødvendigvis er storforbrugere af bøger, men som har fat i et kulturinteresseret publikum,” siger Karoline Markholst.

Johanne Bille gør det samme.

”Da vi udgav syrisk poesi, så læste Pelle Hvenegaard med, fordi han er meget engageret i de syriske flygtninge.”

Bloggere er generelt stærkest inden for genrelitteratur, siger Karoline Markholst.

”Krimier har vi faste krimibloggere til, og det har vi også til feelgood og romantik. Det kan være sværere at finde dedikerede bloggere til nonfiktion om et bestemt emne. De bøger kræver lidt ekstra arbejde.”

Forlaget Harpyie udgiver ikke genrelitteratur, og Johanne Bille kan ikke tegne et billede af den perfekte bogblogger at samarbejde med.

”Der er forskel fra blogger til blogger på, hvad der virker. Nogle henvender sig til os, og i nogle tilfælde finder og kontakter vi bloggerne.’”

Hos People’s er en del af strategien at invitere bloggere til events, forklarer Karoline Markholst – både fysiske og online:

”Lockdown viste sig at være en positiv mulighed for at mødes online og gøre vores arrangementer mere geografisk demokratiske. Det er svært at bede folk rejse tværs hen over landet. Det åbner også muligheder i forhold til udlandet, for vi kan invitere bloggere til events med for eksempel den svenske forfatter Camilla Läckberg.”

For positive?

Der går en myte blandt forfattere om, at forlag ikke sender bøger til bloggere, som har skrevet negative anmeldelser. Den myte punkterer -Johanne Bille.

”Det har jeg aldrig hørt om. Vi har den holdning, at alle læsninger er vigtige. Selvfølgelig er det ærgerligt med en dårlig anmeldelse, men det betyder, at nogen har taget vores bog alvorligt nok til at læse den og forholde sig til den.”

Heller ikke Karoline Markholst har hørt om, at forlag skulle blackliste negative bloggere.

”Jeg gør meget ud af sige til bloggerne, at vi er interesserede i en nuanceret anmeldelse. Det er bloggerens personlige oplevelse, vi er ude efter: Hvordan har bogen ramt dem i følelserne, og hvad kan de bruge den til? De må gerne være kritiske.”

Måske har selve platformene noget med bloggernes positive ry at gøre. Karoline Markholst fortæller, at den vigtigste platform for bogbloggere lader til at være Instagram, hvor der er en mere hyggelig stemning end på for eksempel Twitter.

”Instagram går godt i spænd med det, læsesituationen er for mange. En hyggelig måde at tilbringe fritiden på.”

Johanne Bille er enig: ”Der er også noget æstetik med bloggerne. Bloggerne sætter bøgerne i scene.”

Det er svært at indkredse, hvilke formater der virker bedst på Instagram, siger Karoline Markholst.

”En story kan være levende og umiddelbar, og den giver mulighed for forskellige stickers, der involverer brugeren godt. Men det er også fedt, når omtalen kommer i feedet med et gennemarbejdet billede af bogen, hvor teksten står stille, og kommentarerne under er meget synlige.”

Den danske bogbranche er p.t. ikke ikke særlig synlig på medierne TikTok eller Snapchat, men det kan ændre sig.

Bloggerne bestemmer selv tempoet

Daniel Boysen er forfatter og litteraturformidler, og ligesom forskningschef Gry Høngsmark Knudsen fremhæver han bogbloggernes faglighed.

”Jeg vil kalde bogbloggerne anmeldere, og ja, de kan saftsuseme også være negative. De anmeldelser ser man måske ikke så meget til, for forfattere deler jo sjældent negative anmeldelser på de sociale medier. Men der er forskel på bogbloggere og avisanmeldere – på aviserne har anmelderne travlt, og de har en deadline. Der er nok også tale om to forskellige læsergrupper, og bloggerne fokuserer meget på læseoplevelsen og det, man kan kalde brugeroplevelsen. Og de læses måske også af ’almindelige mennesker’, der er interesserede i litteratur, mens aviserne jo har særlige målgrupper, som de henvender sig til.

Jeg mener, at de fleste bogbloggere er gode til at skrive lange, grundige og perspektiverende anmeldelser. De giver typisk et kort resumé og går så over til kernen, eller vi kan sige tematikken, og dernæst vurderer de ofte, hvem værket henvender sig til. Der er en grundighed i det, som man kan savne i nogle avisanmeldelser, og det skyldes nok, at bloggerne selv bestemmer tempoet – de har tiden til det. Jeg har engang skrevet i Sprog & Samfund, Modersmål-Selskabets blad, at ansatte anmeldere har noget at leve op til, mens de frivillige bloggere skaber noget at leve op til.”

Lyrikerne bliver set og læst

Daniel Boysen er aktuel med romanen gå til grunde, men har også udgivet meget lyrik. Og lyrikken har ingen steder at gå hen, siger han.

”Hvis det ikke var for bloggerne, havde mine digtsamlinger været døde fra starten, der er jo nærmest ingen digtsamlinger skrevet af digtere under 60 år, der har en chance for at blive anmeldt i aviserne. Der er en stor del af en generation af lyrikere, der ikke bliver anmeldt i aviser. Både mine romaner og mine digtsamlinger udkommer på små forlag, henholdsvis Jensen & Dalgaard og Forlaget Silkefyret, som ikke har budget til markedsføring. Og mikroforlagene – altså dem, der måske lige har råd til at give deres forfattere en dagsbillet til Bogforum, de ville jo sjældent få anmeldelser, hvis det ikke var for bogbloggerne. Bogbloggerne og enkelte online-
magasiner har åbnet verden for bøger fra de mindre forlag.”

Daniel Boysen fremhæver også dialogen og læsefælleskabet, som bloggerne skaber.

”Bloggerne går i dialog med forfatteren og læserne, og læserne indbyrdes går i dialog om værkerne, og det skaber et læsefællesskab. En avisanmelder går man ikke i dialog med – hvis en forfatter gør det, prøver at diskutere en anmeldelse, er det i de fleste tilfælde en slags kunstnerisk selvmord. Avisanmeldelsen får lov til at stå uimodsagt, og når man snakker om, at bloggere altid er begejstrede – for begejstrede – så må man da også sige, at det kan de ansatte anmeldere jo også være. I nogle tilfælde ved man på forhånd, hvordan en bestemt anmelder vil vurdere en bestemt forfatter.

Begge parter er gavnlige for litteraturen – det er jo ikke en kamp eller en konkurrence, og bloggerne udbreder kendskabet til bøger og også til genrer, som aviserne sjældent beskæftiger sig med, såsom lyrik, sci-fi eller fantasy, og dér er bogbloggerne som regel både meget vidende og engagerede indenfor deres genre.”

Lov til at være bognørd

Lise Bidstrup, børne- og ungdomsforfatter og formand for BU-gruppen i Dansk Forfatterforening, følger mange bogbloggere på Instagram, tres, halvfjerds, måske hundrede stykker, fortæller hun.

”Som forfatter er det et godt sted at blive vist frem, ligesom det inspirerer mig til, hvad jeg skal læse. Der er de superprofessionelle, som arbejder med bøger og tekster til daglig, f.eks. bibliotekarer og undervisere, og så er der dem, der udelukkende skriver ud fra deres egen smag og vurderer, hvad de kan ’lide’ eller ’ikke lide’. Jeg følger nogle fra begge grupper, dels de mere analytiske, men også nogle af dem, som jeg deler smag med i bøger, eller som bare er sjove og interessante.”

Lise Bidstrup har svært ved at vurdere, om anmeldelser og omtale fra bloggere har betydet noget for salget af hendes bøger.

”Spørgsmålet er, hvor langt ud de når – når man kikker på deres følgere, kan man ofte se, at de følger hinanden. Det er en lille familie, der taler sammen i en mere eller mindre lukket kreds. Men en vis betydning, det tror jeg, at det har. F.eks. følger jeg @bibliotekat, som har 8.500 følgere, så dér bliver forfatter og bog meget eksponeret. Det er også sjovt at se, at der opstår bølger af interesse for en bog – hvis en af bloggerne tager en bog op, så kan det godt smitte de andre, sådan at alle pludselig taler om den bog. Men det er helt sikkert et sjovt fællesskab, et læsefællesskab på tværs af grænser, alder, uddannelse, hvor samtalen handler om bøger. Og det fællesskab er jo nyt, opstået med bloggerne, og det er sjovt – dér kan man få lov til at være en bognørd. Sammen med andre.”

 

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte