Kvaliteten af danske massefremstillede bøger er steget voldsomt inden for de seneste tre-fire år – det konstaterer Forening for Boghaandværk. En del af æren for det tilfalder formentlig e-bogen.
”I dag kan en tekst udgives som e-bog, på sms, lydbog osv., og det kan være en grund til, at forlagene og deres produktionsafdelinger er begyndt at gå all in på papirbogen. Papirbogen er nu et aktivt valg, og det betyder, at forlagene vil vise, hvad papiret som medie kan. I de sidste par år har vi i hvert fald set en vitalitet på alle fronter inden for den industrielt fremstillede papirbog,” siger Christian Kaaber, der sammen med Mads Brunsgaard og Deres udsendte sidder i et lokale dybt inde i labyrinten af de små og store bogfyldte rum, der udgør Nordens største antikvariat, Vangsgaards Antikvariat, som ligger i hjertet af København. De to herrer udgør en central del af Forening for Boghaandværk – ud over at være afdelingsleder i Vangsgaards Antikvariat er Christian Kaaber boghistoriker og formand for de to komiteer, der udvælger og præmierer årets bedste bogarbejder, og Mads Brunsgaard, jurist på Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, er landssekretær for foreningen.
Fagfolk og bogelskere
Det er ikke en litterær forening, men en forening for den store kreds af fagfolk, der arbejder med papirbogen: grafiske designere, bogbindere, fotografer, redaktører, forlæggere osv. Og så er det en forening for bogelskere og bogsamlere.
Den har eksisteret siden 1888, og formålet var dengang, som nu, at fortælle om og skabe interesse for, hvordan bogen skabes – og begrebet ”bog” skal opfattes i vid forstand. I dag favner foreningen og priskomiteerne f.eks. også e-bogen, ligesom den favner den håndlavede bog, bogbinderbogen. Ordet ”boghaandværk” sigter bredt, men beskæftiger sig i høj grad med den industrielt fremstillede bog. For også den masseproducerede bog kan – og bør – udstråle høj kvalitet med hensyn til form, funktion, udførelse og æstetik.
Håndgjort og masseproduktion
Siden 1934 har foreningen uddelt priser for det bedste bogarbejde. Årets Bedste Bogbind er til den håndgjorte bog, og Årets Bedste Bogarbejde tildeles den masseproducerede bog. Der er en lang række kategorier, og det betyder f.eks., at den skønlitterære, rene tekstbog ikke bliver vurderet i forhold til en kunstbog eller en illustreret børnebog. Børne- og ungdomsbøger, fagbøger, kunst- og fotobøger, tegneserier, graphic novels osv. har deres egne grupper. De 30 bøger, der af komiteen vurderes til at være det bedste bogarbejde, bliver udvalgt, beskrevet i et omfattende katalog, udstillet på Den Sorte Diamant og senere sendt rundt i landet. Derudover findes der hvert år blandt de udvalgte bøger en skønlitterær bog, en fagbog, en børnebog og en håndindbunden bog, som hædres med Den Danske Bogdesignpris.
Og hvad er så et godt bogarbejde?
”Det afgøres af en lang række faktorer. Der skal være sammenhæng mellem design og funktion, indbindingen, og hvilken font har man valgt? Vi har et enormt reservoir af fonte, som giver hver deres grafiske udseende. Det udtryk skal svare til bogens indhold, bogens udseende skal forløse bogens indhold, vise forfatterens intention med tekst, foto, tegning. Derfor er godt bogarbejde forskelligt fra en kogebog til en digtsamling,” siger Christian Kaaber.
”Bedømmelsen sker ud fra en holistisk tilgang, hvor alle processer i arbejdet skal danne et samlet udtryk, der understøtter bogens indhold,” siger Mads Brunsgaard, ”og godt bogarbejde og en ’fantastisk flot bog’ er altså ikke ensbetydende med en stor, pompøs bog med glittet papir, farver og glimmer. Det udsender et helt bestemt signal, som indholdet selvfølgelig skal svare til. Ellers risikerer man at blive skuffet.”
Flotte bøger fra store og små forlag
Også håndværket, altså det maskin- og masseproducerede, skal selvfølgelig være i orden. Hvordan er strukturen, det taktile, hvordan åbner bogen, hvordan er fornemmelsen af papiret?
Den eksplosion af kreativitet, som de seneste par år har udmøntet sig i højere kvalitet – ud over konkurrencen fra de elektroniske platforme, hvor kommer den så fra?
”Tidligere var der nogle få, højtprofilerede forlag, der skilte sig ud med gennemarbejdede, veltilrettelagte bøger. Ellers var produktionen generelt præget af rutinetænkning, men i dag kommer der flotte bøger fra virkelig mange, både store og små, forlag. Der er samtidig et stort vækstlag af mikroforlag, som ofte gør et godt stykke arbejde. Det er udtryk for en tendens i tiden, at vi modtager så mange fine bøger,” fortæller Christian Kaaber.
”Der er forlag, som udgiver ganske få titler om året,” siger Mads Brunsgaard, ”og de vægter måske at bruge pengene og energien på én titel, som så får masser af opmærksomhed, frem for at udgive flere og mindre gennemarbejdede bøger.”
Inden det hele bliver for rosenrødt, er bogelskeren Christian Kaaber dog nødt til at indskyde en bemærkning:
”Nu skal det hele jo heller ikke være fryd og gammen og juleaften, for der udgives bestemt stadig mange dårligt udførte bøger. Bøger, hvor man kan se, at der ikke er brugt en eneste tanke på modtageren, på æstetikken, på udtrykket.”
Lene Møller Jørgensen