Selvom aviserne bugner af bogstof og forfatterinterviews, oplever mange forfattere, illustratorer og oversættere en knugende og massiv stilhed efter en udgivelse. Og selvom både Weekendavisen og Politiken fremhæver børnelitteraturen, så gælder det mange børnebogsudgivelser, men bestemt også skønlitterære udgivelser for voksne. Og ikke kun for lyrik, men også romaner, ligesom meget faglitteratur aldrig anmeldes i dagbladene.
Lisbeth Worsøe-Schmidt er litteratursociolog, det vil sige, at hun beskæftiger sig med alt det, der er omkring litteraturen, men altid med baggrund i og en dyb forståelse af litteraturen. Allerede i sin studietid for snart fyrre år siden begyndte hun at beskæftige sig med offentlighedens, herunder pressens, interesse i og behandling af litteraturen. Jeg fortæller hende, at mange i forfatterstanden hungrer efter anmeldelser og har den opfattelse, at der er færre anmeldelser i dagspressen i dag end tidligere, f.eks. for ti eller tyve år siden.
”Det er ikke noget nyt, at det er svært at få en anmeldelse i avisen, det har det altid været. Men jeg forstår så udmærket forfatternes -frustration, for det er helt sikkert sværere i dag, ikke fordi der bliver skrevet færre anmeldelser, men fordi der udkommer så mange flere bøger nu end tidligere,” siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Tallet er stigende, men årligt udkommer der omkring 17.000 bøger. Så er alt også talt med: oversættelser, genoptryk, snævre undervisningsbøger til helt små fag. Ud af de 17.000 er ca. 2.300 nyudgivne, trykte, skønlitterære, danske bøger – tallet rummer også lyrik, børne- og ungdomsbøger og billedbøger. Danske, trykte fagbøger udkommer i et antal på ca. 2.600.
En død periode
Litteratur har altid haft en respekteret plads i de større dagblade, ifølge litteratursociologen. Det gælder især kritik, mens litteraturjournalistikken – interviews, feature, reportage og portrætter af, om og med forfattere og deres bøger – er voksende og har været det i en årrække.
”Litteraturjournalistikken er nemt tilgængelig – for læseren, men også for skribenten,” siger Lisbeth Worsøe-Schmidt og tilføjer:
”Omkring firserne og halvfemserne var der dog en død periode for litteraturen. Bogen forsvandt i høj grad fra offentligheden og dermed også fra medierne. Det var ikke smart at læse i fattigfirserne, men det er det jo nu, og litteraturen er stærkt tilbage i offentligheden og pressen. Det eneste sted, hvor litteraturen er bemærkelsesværdigt fraværende, er faktisk på tv,” siger hun.
Litteratursociologen har også iagttaget, hvordan interessen for forfatterens personlige historie er vokset.
”Publikum er optaget af et navn og sluger hele mennesket. Det ser man også i den store interesse for autofiktion.”
Perlen finder frem til anmelderen
Som sagt forstår Lisbeth Worsøe-Schmidt forfatterens frustration over ikke at blive anmeldt i avisen.
”Papiraviserne bliver primært læst af de ældre generationer, mens de yngre mere orienterer sig digitalt, og med hensyn til litteratur bl.a. gennem bloggere. Det er tidens trend, som også forfattere må prøve at få det bedste ud af. De kunne jo prøve at finde omtaler af deres egne eller beslægtede værker og sørge for at sende anmeldereksemplarer til de bogbloggere, der er vigtigst for netop deres bøger.”
Hun medgiver, at også gode og gedigne bøger kan blive overset af aviser og anmeldere og dermed også af læserne, men hvis man svinger sig op i helikopterperspektivet og skuer ud over mere end den enkelte, så:
”Historisk set er det yderst sjældent, at en virkelig litterær perle bliver overset. Perlen skal nok finde frem til anmelderen. Og fordelen ved, at der nu udkommer så mange bøger, som måske nok ikke bliver anmeldt eller omtalt i aviserne, men måske af bloggere rundtomkring, det er jo, at så er der en bog til os alle – med så mange titler at vælge ud fra,” siger hun. ※
Forfatterstanden længes efter anmeldelser og omtaler – vi har talt med tre forfattere og illustratorer om at blive anmeldt eller omtalt.
Keld Conradsen skønlitterær forfatter, til flere værker, og til september er han aktuel med romanen Byen og havet på forlaget Modtryk. På spørgsmålet, om han gerne vil anmeldes, svarer han:
”Ja, for søren! Det giver opmærksomhed og læsere, og muligvis også øget salg, selvom det sidste er svært at vurdere – også for forlagene. Men anmelderen skal selvfølgelig helst ikke sable bogen voldsomt ned, for så går det vel i den modsatte retning. Men uden anmeldelser er der jo ingen, der opdager bogen.”
Han fremhæver også et andet aspekt, som er vigtigt for ham som forfatter, nemlig at få professionelle litterære øjne på teksten.
”Det er spændende at få en grundig læsning af en anmelder,” siger Keld Conradsen, som også er blevet interviewet og portrætteret i forbindelse med sine udgivelser.
”Det må jo også skabe opmærksomhed, men mit gæt er, at en positiv, grundig anmeldelse giver flere læsere lyst til at gå i gang med bogen end et interview med forfatteren.” ※
Ilse Sand cand.theol. og psykoterapeut, har skrevet en række bøger om særligt sensitive, psykologi, relationer og personlig udvikling, og hendes seneste udgivelse hedder Sig hej til din skam. Hun er blevet anmeldt i magasiner og fagblade, men sjældent i dagspressen, bortset fra en enkelt gang eller to i Kristeligt Dagblad.
”Jeg vil langt hellere interviewes om skam til en artikel i Alt for Damerne end have en anmeldelse i Politiken. Det sælger bogen mere og bedre, og jeg er også interesseret i at få mit budskab ud. Det er emnet i mine bøger, der er interessant, og ikke form eller indhold. Jeg ved, at mange forfattere ikke bryder sig om at bruge sig selv til at få bogen ud, men det har jeg ikke noget imod. Hvis jeg har sagt noget pinligt i en artikel, så krøller jeg den sammen, smider den ud og glemmer det.
Selvfølgelig vil jeg da også gerne have anmeldelser, men først og fremmest vil jeg gerne have formidlet mit budskab.”※
Zarah Juul illustrator, og har blandt andet illustreret Højskolesangbogen for børn, Børnene fra Sølvgade og senest Monsterbange. Hun siger:
”Jeg vil helt sikkert gerne anmeldes, det betyder jo, at ens arbejde bliver taget seriøst, og det skaber også opmærksomhed omkring billedbogen. Og den har brug for det, fordi den er så vigtig, billedbogen fodrer fantasien og skaber nogle trygge og vidunderlige stunder for børn og voksne – og for børn alene. Med en anmeldelse får billedbogen og dens tegner og forfatter en naturlig plads ved siden af al anden væsentlig litteratur og kultur.”
Det betyder også, at ens arbejde bliver set, og at der bliver sat pris på det, siger Zarah Juul, som også gerne vil vise forlaget, at andre har fået øje på arbejdet. Samtidig har hun også et skisma med hensyn til anmeldelser, for en anmeldelse skal være kvalificeret:
”Sådan en sætning som ’sikke nogle skønne farver’ kan man ikke bruge til noget, mens det heller ikke skal være meget intellektuelle synsninger. Og så er der altså en tendens til, at dem, der er kendte og populære i forvejen, oftere bliver anmeldt,” siger hun. ※
Forlagene tjener mere og mere
Forlagshusenes regnskaber fra 2021 viser med al tydelighed, at litteraturen finder frem til læsere – og lyttere, da lydbogen vokser sig større og større på markedet. Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Saxo har i skrivende stund offentliggjort tal, der viser solid vækst. Gyldendal har omsat for næsten en milliard, og det er en vækst på fire procent. Både salget af papirbøger og de digitale bøger er gået frem.
Lindhardt og Ringhof har også øget deres omsætning sidste år. Den nåede en halv milliard, og også her står den trykte bog stadig godt.
”Alle dele af forlaget vokser og leverer igen fine resultater. For os er det fundamentalt afgørende, at der er fremgang både for den digitale forretning og for papirbogen. Det ville være tåbeligt at forsømme den trykte bog, selv om det digitale marked er i kraftig vækst,” sagde forlagets administrerende direktør, Lars Boesgaard, da regnskabet blev offentliggjort.
Internetboghandlen Saxo kan også fortælle om fremgang i salg af papirbøger og digitale bøger. Samlet er omsætningen i 2021 steget med 14 procent til 449 millioner kroner. Det overgår dermed omsætningsrekorden fra året forinden. Og igen-igen nævnes corona som årsag til, at folk købte flere trykte bøger, e-bøger og lydbøger i 2021.
Lene Møller Jørgensen
