Arbejdslegater støtter den enkelte forfatters kunstneriske produktion, mens uddelingen af projektstøtte sigter på udbredelse og formidling af litteratur.
Et generelt sigte for Kunst-fonden er, at litteraturformidling kommer ud i hele landet, i by og på land, og ikke mindst at den når frem til børn og unge.
Et projekt, som i år og også flere gange tidligere har fået projektstøtte, er Litteratur- og læsefestival i Odsherred for børn og unge. Hen over en uge besøger 25 kunstnere, forfattere og illustratorer kommunen, og børn fra vuggestue-alderen og op helt op til og med gymnasiealderen møder litteraturen. I institutionen, kulturhusene, biblioteket, biografen, teatret, museet, i toget og på skolen. De lytter, læser, skriver eller tegner selv og spørger ind til kunstnerne, der holder foredrag, workshops eller optræder.
Børn og unge møder litteratur, forfattere og illustratorer møder børn og unge – og kunstnerne får et rimeligt honorar for deres arbejde. Dermed drypper fondsmønterne også ud i forfatter- og illustratorstanden – alle midlerne fra Kunstfonden går til forfatternes og illustratorernes honorarer.
Festivalen finder sted i november i år, og det for tiende gang. Tilbage i 2012 var budgettet for den første, spæde Litteratur- og læsefestival på 7.500 kroner. I år er budgettet på en halv million.
En lille start
Initiativtager og festivalleder er Anne-Marie Donslund, børne- og ungdomsforfatter og ansat som kulturkonsulent med fokus på børn og unge i Odsherred Kommune. Hun var stort set lige startet i jobbet, da hun fik en henvendelse fra biblioteket i Nykøbing:
”De havde hyret forfatter Kenneth Bøgh Andersen og spurgte, om jeg kunne hjælpe med at få nogle børn til at komme? Det var og er en udfordring i Odsherred. Så for at skabe mere opmærksomhed og bredde søgte jeg både kultur- og skoleudvalget om midler til Sanne Søndergaard, ungdomsforfatter og standupper, med tanke på de store elever. Biblioteket havde selv skaffet penge til Kenneth Bøgh Andersen. Og så brugte jeg min egen arbejdsindsats med foredrag i indskolingen,” fortæller Anne-Marie Donslund.
Den lokale biograf og Lokaltog ville nu også gerne være med. Biografen satte Antboy, filmatiseringen af en af Kenneth Bøghs Andersens bøger, på plakaten, og Lokaltog udskrev en konkurrence om togpoesi for børn og unge.
”Teksterne løb hen over lokaltogets infoskærme, og så kunne børnene se deres egne tekster, mens de sad i toget. Festivalen er simpelthen vokset ud af, at vi samarbejder på tværs, og i dag er alle kulturinstitutioner, skoler og kirker med. Og i dag har jeg et helt sekretariat – vi tager os af kunstnerne og alt det professionelle, mens kulturinstitutionerne tager sig af de sjove aktiviteter og konkurrencer.”
Jeg skal lige høre igen: Biblioteket spurgte, om du ville hjælpe med at få nogle børn til at komme til et foredrag med en af landets populæreste børnebogsforfattere?
”Ja, det er supersvært at få fat i børn og unge, når det handler om litteratur i fritiden. Film og teater kan trække nogle til, men der er ikke forældre nok, der vil tage deres børn med på biblioteket. Og derfor foregår hele festivalen også i institutions- og skoletiden,” siger Anne-Marie Donslund.
Den manglende tilslutning fra forældresiden skyldes dels kommunens geografi, dels dens demografi, mener hun.
”Odsherred er et stort område, som består af mange små og meget spredte byer. Der er ikke rigtig nogen hovedby, og de fleste i kommunen skal køre langt for at komme til bibliotek eller kulturhuse i Asnæs og Nykøbing, som er de største byer. Der er vilde udfordringer med transport generelt og også i forbindelse med festivalen, hvor nogle elever fra de små skoler skal med både tog og bus for at kunne nå frem til arrangementerne,” siger hun.
Og den demografiske udfordring?
”Der er en del forældre, der aldrig selv har læst eller er kommet på et bibliotek, og derfor har de heller ikke lyst til at tage deres børn med derhen,” siger hun.
Har du mærket en ændring i den holdning i løbet af de ti år, hvor Litteratur- og læsefestivalen er vokset?
”Jeg har i hvert fald bemærket, at skoler og institutioner er meget positive og har forankret sig dybere og dybere i projektet. I begyndelsen kunne jeg nogle gange fornemme en holdning med: ’Hvorfor tror de, at de skal komme med noget til os?’ Man skal være meget varsom, og vi inddrager både institutionerne og frivillige så meget som muligt i planlægningen.”
Der skal opfindes nyt hvert år
Anne-Marie Donslund er fuldtidsansat og vurderer, at hun bruger ca. en tredjedel af sit årsværk på festivalen. Hun og sekretariatet skriver ansøgninger til Statens Kunstfond og andre fonde, f.eks. Nordea-fonden, planlægger programmet og koordinerer de mange aktiviteter med lokale kræfter.
Fra Statens Kunstfond har hun fået tilsagn flere gange, men har også fået afslag. I år støtter Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Litteratur (under puljen Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge) med 75.000. Så i år er et ”rigtig godt” år, siger hun. Andre år har Kunstfonden støttet med lidt mindre beløb, f.eks. 50.000. Og selvom festivalen i Odsherred efterhånden er meget etableret, velkendt og anerkendt – Anne–Marie Donslund modtog i 2019 intet mindre end tre priser for sit arbejde som litteraturformidler, Blixen-prisen, Klods Hans-prisen fra IBBY, Selskabet for Børnelitteratur og Poul Johansen Prisen i skarp konkurrence med andre dygtige formidlere – så er det ikke en rutinesag, og der er ikke nogen form for automatik i at søge og få midler fra Projektudvalget.
”Hvert år skal vi opfinde noget nyt. I år fokuserer vi på illustration og har engageret 17 illustratorer, der skal være huskunstnere på skoler og børnehaver i en uge.”
Huskunstnerordningen støtter med 180.000 kroner, men det er et krav, at arrangøren selv yder 25 procent af honoraret, og så må festivallederen finde en kasse, der vil udbetale den del. Derudover kommer kost, logi og transport til de besøgende kunstnere.
Anne-Marie Donslund har lånt sommerhuse – og stiller sit eget til rådighed – og så er der to faste gengangere på festivalen, der yder en hånd. Forfatter og illustrator Tove Krebs Lange,
som hvert år holder workshop på Herrestrup Skole og Videnscenter, en specialskole for børn med autisme. ”Hun er supergod til de børn,” siger Anne-Marie Donslund. Og forfatter Trine Bundsgaard, som holder foredrag og i øvrigt også hjælper med praktiske ting som at køre kunstnerne frem og tilbage mellem skoler, biblioteker og sommerhuse eller købe ind til aftensmad.
Verdenslitteratur på Møn
Endnu et fokuspunkt for Kunstfonden er international litteratur – udenlandsk litteratur i Danmark.
På festivalen Verdenslitteratur på Møn kan et mindre publikum møde en – eller som i år tre –internationale forfattere i smukke naturomgivelser. Verdenslitteratur på Møn 2021 præsenterer tre japanske forfattere, som alle er oversat til dansk af Mette Holm. Det er Yoko Tawada, som er aktuel med Udsendingen, Sayaka Murata, aktuel med den netop udkomne Jordboerne, men indtil videre mest kendt i Danmark for Døgnkioskmennesket, og så er det Hiromi Kawakami, hvis bog Nakanos genbrugsbutik udkom sidste år.
Thomas G. Bagge er festivalleder på Verdenslitteratur på Møn. I år er det tyvende gang, festivalen gennemføres, og han fortæller om de kriterier, festivalen udvælger forfattere efter.
”De japanske forfattere er alle tre oversat og udgivet i Danmark for relativt nylig. De har alle tre fået mindst to bøger oversat til dansk, og mange danske læsere vil kende dem, selvom de ikke kan siges at være bestsellerforfattere herhjemme. I Japan er de velkendte og prisbelønnede, og allervigtigst er selvfølgelig, at de har skrevet litteratur af høj kvalitet.”
Oversætterens rolle
Oversætter Mette Holm har oversat de tre forfattere fra japansk til dansk. Hun er også fast oversætter gennem mange år af Haruki Murakami og ligeledes en stor formidler af japansk litteratur i Danmark. Mette Holm deltager da også på festivalen som interviewer og som oversætter, ligesom hun har været en vægtig del af planlægningen med at udpege forfatterne.
Verdenslitteratur på Møn løber over tre dage. Hver dag er der plads til 150 publikummere, og med kun tre forfattere giver det plads og tid til lange og dybe samtaler på scenen.
”På den måde er det jo en eksklusiv festival, og det, vi ønsker at opnå, er ’det personlige møde’, hvor der er tid til samtalen. Med plads til få publikummere har vi ikke den store indtjening og er derfor afhængige af støtte og sponsorer. Statens Kunstfond giver stort set altid tilsagn, men med forskellige beløb,” siger festivalleder Thomas G. Bagge.
Projektstøtteudvalget (puljen Dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark) har i år tildelt Verdenslitteratur på Møn 35.000 kroner. ※
Hvert år uddeler Projektstøtteudvalget for Litteratur 20,5 millioner kroner til projekter, der styrker udbredelsen af dansk litteratur og adgangen til litterære oplevelser i hele landet – samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark.
Kort om puljerne
Legatudvalget for Litteratur
uddeler arbejdslegater, herunder også de treårige arbejdslegater, og præmierer udvalgte værker fra året, der gik. Kunststøtten uddeles på baggrund af ansøgerens samlede virke, ligesom Litteraturloven sætter en ramme. Inden for den ramme fastlægger de skiftende udvalg selv en strategi for deres uddelinger. Det nuværende udvalg har særlig fokus på de (geografiske) ”områder, som er særligt sparsomt repræsenterede i ansøgningsstatistikken”. ”Litterære stemmer og udtryk fra hele landet skal høres”, men udvalget noterer sig også, at Karen Blixen sad i Skagen og skrev om Kenya, og at Erling Jepsen, der har sat Sønderjylland på det moderne litterære landkort, bor på Amager i dag. Udvalget fremhæver også den oversatte litteratur og vil bidrage til at ”sikre kvalitet i den kunstneriske udveksling blandt andet ved at synliggøre og anerkende oversætternes arbejde”. Når udvalget vurderer kunstnerisk kvalitet, lægges vægt på:
- professionel kunnen, såsom sprog-
beherskelse - håndværksmæssig mestring (f.eks. streg,
komposition, plot, strukturer og
musikalitet) - originalitet og vilje til at afsøge nye temaer
og udtryk - samfundsmæssig relevans
- kunstnerisk nysgerrighed og mod,
samt ansporing til eftertanke.
Der er ansøgningsfrist én gang om året, d. 1. februar.
Projektstøtteudvalget for Litteratur
har en række puljer under sig – udvalget uddeler støtte til individuelle researchrejser, oplæsning, litterære festivaler og andre former for formidling. Ligesom Legatudvalget arbejder Projektstøtteudvalget naturligvis inden for Litteraturlovens rammer, og formålet med projektstøtteudvalget er at fremme litteratur og adgang til litteratur i hele Danmark og også at udbrede dansk litteratur i udlandet og international kvalitetslitteratur i Danmark.
Der tiltræder et nyt Projektstøtteudvalg for Litteratur pr. 1. januar 2022, og det nye udvalg vil formulere sin egen strategi. Det er også muligt, at det nye udvalg vil ændre på puljerne.
Derfor vil vi her kun kort ridse puljerne op, som de ser ud i dag.
Nogle af puljerne kan søges af forfattere, illustratorer og oversættere, andre er henvendt til forlag, festivalledere og andre arrangører. I det nuværende projektstøtteudvalg sidder Mai Misfeldt, skribent, anmelder og redaktør, Bo Hr. Hansen, forfatter og dramatiker, og forfatter Jens Smærup Sørensen, som er udvalgsleder.
Projektstøtteudvalget råder bl.a. over disse tre puljer:
Dansk Litteratur i Danmark
Det er i denne pulje, at forfattere kan søge legater til researchrejser. Også forfatterforedrag (tidligere Forfattercentrum) kan søges her, ikke af forfatteren, men af arrangøren. Denne pulje støtter også oplæsninger, litteratur-, læse-, fortællefestivaler med dansk litteratur, og forlag kan få udgivelsesstøtte, mv.
Dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark
I denne pulje kan oversættere søge rejselegater, ligesom der kan søges til prøveoversættelser af dansk litteratur.
Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge
Børne- og ungeforfattere kan søge rejselegater her, og det gælder også oversættere af børne- og ungelitteratur. Også forfatterforedrag, formidling af boganmeldelser, skriveklubber mv. , som er henvendt til børn og unge, kan få støtte via denne pulje. ※
Lene Møller Jørgensen
