I 2022 skete der tre ting i Forfatterforeningen, som på hver sin måde markerede et brud med tidligere praksis. Brud med hidtidig praksis kan som bekendt sjældent anbefales, men her er tale om tre gode ting, så lad os endelig dvæle lidt ved dem.
Vi kan lægge ud med bestyrelsens beslutning her i efteråret om en genindmeldelse i Dansk Kunstnerråd. Forfatterforeningen havde i nogle år stået uden for denne paraplyorganisation af danske kunstnerorganisationer, blandt andet af økonomiske årsager. Under opretholdelse af stadige dialogbestræbelser fra begge sider lykkedes det omsider at finde en mere fleksibel økonomisk model, og da kunstnerrådet samtidig havde taget hul på en periode med fornyet højt aktivitetsniveau og reel politisk substans, var det oplagt at genindmelde os. Samarbejde er en del af Forfatterforeningens identitet, ikke mindst samarbejdet med vores fæller i de andre kunstarter, så lad os glædes over, at vi igen er med i Dansk Kunstnerråd, nu på et mere holdbart grundlag.
I 2022 brød foreningen desuden med den praksis, at vi i en årrække ikke havde haft egen stand på landets største bogmesse, Bogforum. Det forsøgte vi os med igen, og det spændte rigtig godt af. Ikke fordi vi solgte en masse bøger, hvilket heller ikke var intentionen, men fordi vi fik os præsenteret for messen i al vores forskellighed og fællesskab som forening. Vi viste, hvem vi er, med et flot og velbesøgt program. Og så var det i øvrigt også bare rart for rigtig mange af os at have et hjemsted eller et blot et lille helle i de store haller derude. Det tror jeg ikke, man skal underkende værdien af.
Sidste år udvirkede foreningen endelig et tredje brud med hidtidig praksis, da vi indgik den første større kollektive aftale med Forlæggerforeningen i rigtig mange år. Det var den såkaldte transparensaftale om forfatterstandens ret til større og mere detaljeret indblik i den kommercielle værdi af værkerne. Hvor hidtidig praksis i årtier har været total afregulering eller i bedste fald bilaterale aftaler med enkelte af de allerstørste forlag, da har vi nu en fælles vejledende standard for meningsfulde oplysninger om den reelle omsætning. Tiltrådt af medlemmerne af Forlæggerforeningen. Ikke kun for royaltybaserede bogkontrakter, men også for dem, der opererer med engangsvederlag. Og ikke kun for det regulære styksalg, vi altid har kunnet tælle på fingrene, men også for forbruget i streamingmodellernes uigennemskuelige puljesummer, hvor ingen på nær tjenesterne selv har kunnet se en håndsbred frem for sig.
Det forløbne år har naturligvis også rummet en lang række andre tiltag og arrangementer. Vi afviklede blandt andet en stribe prisfester og legatreceptioner med litteraturen selv i centrum. Efter flere års corona-dvale løb for eksempel Blixenfesten af stablen igen i forsommeren 2022 med en helt ny og mere repræsentativ prisstruktur. Vi gennemførte en flot uddeling af vores store novellepris, Zinklarprisen, der sidste år gik til Peter Adolphsen, og så havde vi et fornemt lyrikarrangement, hvor vi sammen med Danske Skønlitterære Forfattere tildelte Prins Henrik Prisen til Klaus Høeck med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen i Strandgade. Ikke mindst afholdt vores eget legatudvalg en meget fyldig reception med uddeling af de mange legater og hædringer, vi selv administrerer.
I tillæg til den opmærksomhed og anerkendelse, vi forsøger at skabe omkring litteraturen gennem legater og priser på det individuelle plan, formåede vi også i 2022 at få sat større fokus på et par ellers underbelyste litteraturformer i mere strukturel og lidt bredere forstand. Her tænker jeg på de to specialrapporter om henholdsvis faglitteraturen og den oversatte litteratur, som vi gennem vores indflydelse på Kulturministeriets Bogpanel fik dette uafhængige forskerpanel til at udarbejde. Rapporten om faglitteraturen peger blandt andet på et videns-vakuum omkring faglitteraturen og uligheder mellem de forskellige former for faglitteraturs adgang til markedet og offentligheden. Rapporten om den oversatte litteratur understreger mikroforlagenes stadig større rolle som garant for mangfoldigheden og den litterære karat af de stemmer, der kommer til os udefra. Desuden sættes der fokus på vanskelighederne ved at rekruttere nye oversættere, især fra de ”mindre” sprog. Sådanne rapporter er vigtige, fordi de skaber bedre mulighed for at tale om litteraturens tilstand og vilkår på mere objektive grundlag. Det kan vi bruge fremover.
I lighed med tidligere har Forfatterforeningen opretholdt et stærkt engagement i læsefremme og navnlig børns læselyst. Det kulminerede i 2022 med projektet “1 år med tegneserier”, hvor vi i samarbejde med en række tegneserieskabere og skolebiblioteker skabte øget læselyst hos eleverne på en række skoler rundtom i landet. Her så vi altså foreningen bedrive helt konkret læsefremme ude i virkeligheden og med positive resultater. Samtidig har vi arbejdet mere politisk for bedre bevillinger til bogindkøb på netop skolebibliotekerne, og der blev da også sidst på året afsat nye midler til området via Kulturministeriet. En egentlig pulje til udvidelse af selve materialesamlingerne på skolebibliotekerne har vi dog endnu til gode, men også det arbejde fortsætter vi.
Som et naturligt led i det ansvar, vi som forening har for at medvirke til konstruktiv opmærksomhed om mulige skævheder og uligheder i det at være menneske i litteraturen, udarbejdede vi sidste år en omfattende historisk analyse af blandt andet kønsskævheder i de legater, vi selv danner ramme om, også selvom vi i mange tilfælde ikke har indflydelse på jury-
arbejdet og fundatserne. Rapporten viser, at der i perioden 1994-2022 har været en overvægt af mandlige legatmodtagere, men at udviklingen i de seneste ti år er gået mod stadig flere kvindelige legatmodtagere. Særligt kvinder i alderen 60+ er dog stadig væsentlig underrepræsenterede. Opmærksomhed fordres.
På det internationale område var det samarbejdet med vores nordiske kolleger, der fyldte mest. Flere af vores faggrupper deltog i tværnordiske netværksmøder, og vi afholdt også selv et af slagsen. Fra bestyrelsen sendte vi en stor delegation til Oslo for at mødes med de andre nordiske forfatter- og oversætterorganisationer. Efterfølgende har vi været medunderskrivere på en fælleskronik i svenske medier og selv blandet os aktivt i den norske debat om faste og frie bogpriser. Og så har vi i øvrigt opbygget et stadig tættere samarbejde med den svenske forfatterforening, som har fulgt vores arbejde med transparensaftalen meget nøje og i disse måneder søger rådgivning og bistand hos os. De nordiske forbindelseslinjer er åbne og levende mellem foreningerne.
De seneste tolv måneder har naturligvis ikke kun været præget af fremdrift og positive udviklinger. En gevaldig streg i regningen er den pinagtige udeblivelse af de vederlag fra blindebiblioteket NOTA, som vi ellers er blevet tilkendt ved en retsinstans under Kulturministeriet. Alt imens morarenterne løber på, er det ikke lykkedes forlagene og Forfatterforeningen at få en egentlig betalingsaftale i stand med NOTA om vederlagene for de e-bøger og lydbøger, som staten producerer i stor stil til den omfattende brugergruppe af syns- og læsehandicappede. Man kan kun gisne om, hvad der ligger bag denne rystende uvillighed til at følge rettens ord og få sagen ud af verden. Men vi forhandler videre og prøver efter bedste evne at finde rimelige løsninger på, hvad der måtte være af reelle bekymringspunkter for statsinstitutionen.
Dansk Forfatterforening er ikke én ting, men består af virkelig mange forskellige engagementer i forskelligt regi. Det kan være svært at opsummere det alt sammen i en beretning som denne, men jeg håber, denne lille rapport har kunnet give et vist indtryk af spredningen i vores aktiviteter. Jeg oplever, at det i denne tid bobler i foreningen med nye fokusområder som for eksempel podcast-feltet og kunstig intelligens i litteraturen, men også eksperimenterende medlemsarrangementer som de nye læseklubber. Det er meget glædeligt, og derfor vil jeg gerne afslutningsvis på hele bestyrelsens vegne takke alle i grupperne og sekretariatet for det gode samarbejde, vi har haft med hinanden gennem det seneste år. Tak.
Morten Visby
