Udgave Nr. 1

Der er ikke noget nyt i fænomenet kunstig intelligens og dets potentielt gennemgribende konsekvenser for litteraturen. Men med tjenester som ChatGPT, der hurtigt kan producere relativt velfungerende tekster til alskens formål, er emnet blevet mere akut. Det mærker vi i foreningen i denne tid, og det gælder såvel forfattere som illustratorer og oversættere. Illustratorerne er aktivt opmærksomme på både muligheder og farer i billedskabende kunstig intelligens, og oversætterne har længe

Der er kommet en mangfoldighed af stemmer ind i litteraturen de senere år. Tiden kalder på repræsentation, på, at alle skal have en chance for at kunne spejle sig i medier, musik, kunst og naturligvis også i litteraturen uanset hudfarve, socialklasse, køn, seksualitet – ja, en chance for at se, at verden er andet og mere end hvid og heteroseksuel. I dette tema undersøger vi kønsidentitet og seksuelle minoriteters repræsentation i litteraturen.

Vi bringer afsnit to af i alt fire i Forfatterens exofiktive føljeton om digteren og lægen Emil Aarestrup. Sally Altschuler indledte historien, her tager Cindy Lynn Brown over – og hun sender stafetten videre til Kristian Himmelstrup, som skriver kapitel tre.

Undervisere på pædagoguddannelsen står bag to skønlitterære bøger, hvis indhold skal få de studerende til at reflektere over livet i dagtilbud og den social- og specialpædagogiske praksis. Skønlitteratur åbner for andre samtaler end faglitteratur, siger de.

Birgitte Bregnedal skrev på sin skønlitterære roman i 12 år. Næste trin var udgivelse.

Kvindelige forfattere har tidligere ikke modtaget så mange hæderslegater som deres mandlige kolleger, men de er ved at overhale mændene. Udviklingen gælder dog ikke for kvinder, der er fyldt 60 år. Dansk Forfatterforening har undersøgt køns- og aldersfordelingen på legatmodtagere i DFF-regi siden 1994.

Faglitteraturens mangfoldighed er noget, vi taler om uden rigtig at vide, hvad det drejer sig om. Der mangler eklatant viden om en litteraturform, der er essentiel for et oplyst og debatterende samfund som det danske.

I 2022 skete der tre ting i Forfatterforeningen, som på hver sin måde markerede et brud med tidligere praksis. Brud med hidtidig praksis kan som bekendt sjældent anbefales, men her er tale om tre gode ting, så lad os endelig dvæle lidt ved dem. Vi kan lægge ud med bestyrelsens beslutning her i efteråret om en genindmeldelse i Dansk Kunstnerråd. Forfatterforeningen havde i nogle år stået uden for denne paraplyorganisation af danske kunstnerorganisationer, blandt andet af økonomiske år

Regnskabsmæssigt blev året 2022 præget af en post-corona-epoke. Regnskabet afspejler i høj grad, at vi er vendt tilbage til normale, mere styrbare aktiviteter. Resultatet før finansielle poster viser et beskedent overskud på godt 36.000 kr. mod et forventet på 14.000 kr. Af et samlet budget på godt 5 mio. kr. kan man konkludere, at resultatet er tilfredsstillende og tæt på det forventede.   Indtægter Foreningens tre indtægtskilder er medlemskontingentet, administrationsbidraget

Vi har gennemgået det fremlagte regnskab og på den baggrund stillet bogholderiet i alt 15 opklarende spørgsmål, som alle er blevet besvaret fyldestgørende. Regnskabet er på flere punkter en del anderledes end sidste år, da 2021 var ganske specielt som følge af corona. I 2022 har en imponerende lang række arrangementer, projekter og kurser med stor tematisk bredde kunnet gennemføres, ligesom foreningen i 2022 deltog på årets Bog-forum med en velbesøgt stand. Vi glæder os over, at f

August Holst Thomsen, hvad arbejder du på i øjeblikket? Jeg oversætter del 2 af en britisk retssalskrimi, som er skrevet af John Fairfax. Han er tidligere advokat og har selv levet i den verden, han beskriver – dét og de mange fagudtryk gør arbejdet med oversættelsen lidt ærefrygtindgydende. Så jeg har godt gang i juridiske opslagsværker, og heldigvis har min redaktør også en veninde, der er advokat. Kan man oversætte teksten én til én – fra en britisk retssag til en dansk? Der