August Holst Thomsen, hvad arbejder du på i øjeblikket?
Jeg oversætter del 2 af en britisk retssalskrimi, som er skrevet af John Fairfax. Han er tidligere advokat og har selv levet i den verden, han beskriver – dét og de mange fagudtryk gør arbejdet med oversættelsen lidt ærefrygtindgydende. Så jeg har godt gang i juridiske opslagsværker, og heldigvis har min redaktør også en veninde, der er advokat.
Kan man oversætte teksten én til én – fra en britisk retssag til en dansk?
Der er stor forskel. På lovgivningen og på sproget, som er langt mere formelt i en britisk retssal, hvor advokater og dommer ud over den obligatoriske kappe og paryk også tiltaler hinanden med ”my lord/lady” og ”mr./mrs.”, mens advokaterne omtaler hinanden indbyrdes som ”my learned friend”.
Hvad fik dig i gang med at oversætte?
Jeg afsluttede universitetet med en kandidat i latin og tilvalgsfag i spansk og fik job som gymnasielærer i oldtidskundskab på Roskilde Katedralskole. Men der manglede noget, jeg manglede det sproglige. Jeg ville hellere diskutere ordene – hybris, centurion – og hvor de kommer fra. Desuden savnede jeg også den løbende oversættelseskritik, man trænes i lige fra begyndelsen af studiet af latin. Så jeg sagde op, kom i praktik på Skjødt Forlag, og via forlagsredaktøren begyndte jeg at få oversættelsesopgaver.
Der er ikke så meget oversat spansk litteratur i Danmark?
Nej, men jeg fik dog mulighed for at oversætte værket Kassel trodser enhver logik af Enrique Vila-Matas. En kæmpeopgave, som tog to år. Det er en bog med mange litterære referencer, så jeg måtte læse op på flere forfattere – f.eks. Kafka, Borges, Nietzsche. Spansk kan tit være et langt mere omstændeligt sprog end dansk, og Vila-Matas skriver virkelig grundigt og flot. F.eks. har han en sætning, der fylder en hel side. Den endte jeg, så vidt jeg husker, med at dele op i et par stykker, men jeg bibeholdt det meste af hans sprog. Det var en virkelig fantastisk opgave. ※
