Stephanie Caruana, 46 år, kender arbejdet i den skønlitterære styrelse, hvor hun har siddet i stort set alle de syv år, der er gået, siden hun meldte sig ind i Dansk Forfatterforening.
”Jeg mener, at jeg kan bidrage med noget, fordi jeg er sådan en, der kan få ting til at ske – enten ved selv at tage initiativ eller ved at kende og finde dem, der kan. Jeg er allerede involveret i meget arbejde på tværs af grupperne i Forfatterforeningen og også i branchen uden for foreningen,” siger Stephanie Caruana. Hun er bl.a. en del af arrangementsgruppen i Kvindelige Forfattere, ligesom hun sidder i Blixenbestyrelsen og dermed har et omfattende netværk i og uden for foreningen.
Samarbejde i fokus
Stephanie Caruana understreger, at hun og den øvrige styrelse vil fortsætte det gode arbejde, som Amdi Silvestri har stået i spidsen for.
”I S-styrelsen er vi gode til at samarbejde og lytte, og suppleanter og medlemmer har alle noget at skulle have sagt. Vi skal fortsætte med at fokusere på det konstruktive, på at sætte noget i gang frem for ideologiske diskussioner. Og det gør vi allerede.”
Stephanie Caruana er uddannet journalist, hun debuterede i 2013 med romanen Smerten selv og har siden bidraget til en lang række antologier. I øjeblikket skriver hun på en novellesamling, ud over de klummer, anmeldelser og artikler, hun skriver til aviser, blade og magasiner. Hun ved, at hun vil blive nødt til at sige farvel til opgaver for at få tid til formandsarbejdet, men vurderer også, at arbejdet med skønlitteraturen kan give hende større ro og fokus på egne skriverier. Hendes kludetæppeøkonomi placerer hende midt i den økonomiske virkelighed, som mange forfattere lever i – med små, store og svingende indtægter fra foredrag, udgivelser, biblioteksafgift, workshops mv.
“Derfor følger jeg selvfølgelig freelanceområdet tæt – hvad sker der politisk, hvilke udviklinger og muligheder er der på markedet? Som underviser har jeg også en vis kontakt med vækstlaget og med, hvad der rører sig der,” siger Stephanie Caruana.
Fyraftensmøder og sociale arrangementer skal prioriteres højt. Det skal fester også. Når det igen bliver muligt. Hun er selv et meget socialt væsen, fortæller hun og understreger, at forfatteres get-together med kolleger er meget vigtig.
“Jeg og den øvrige styrelse vil arbejde med at finde nye formater for både møder og fester, og vi skal også ud af Strandgade i København. Ud i landet. Den sociale dimension er allerede en stor styrke i S-gruppen, og den må gerne vokse.”
Farvel
Amdi Silvestri, 44 år, forlader formandsposten og S-styrelsen efter fire et halvt år – “Ja, det sidste halve år var ikke meningen – tak, corona,” siger han. Han arbejder halvtids som lærer og vil i den øvrige tid give sit forfatterskab fuldt fokus. Det betyder ikke, at han har forsømt sit forfatterskab i tiden som formand, siger han, og under hans formandsperiode er der da også udkommet ni bøger fra hans hånd.
“I mit første år som formand arbejdede jeg på fuld tid som lærer, men på et tidspunkt begyndte jeg at vågne med et gisp om morgenen ved tanken om alt det, jeg skulle. Så gik jeg på halv tid for at kunne skrive, og har haft det godt med det,” siger han.
Hans syttende udgivelse siden debuten for ti år siden er på vej. Han har bidraget med tekster i op mod 100 antologier. Men han mangler efter eget udsagn et gennembrud til læserne. Og for nogen tid siden beskrev han sin frustration på sin blog.
“I det tidlige forår brød jeg næsten sammen – et afslag fra Statens Kunstfond var den sidste, lillebitte dråbe. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op – og skrev på bloggen: ’Hvis du har læst noget af mig, så sig noget. Syns noget om det – er det noget lort, er det godt, er det ligegyldigt, bare sig eller syns noget.’ Det er stilheden efter en udgivelse, tavsheden og den manglende reaktion, der ikke er til at bære. Stilheden efter udgivelse på udgivelse på udgivelse,” siger han.
Han havde betænkeligheder ved at sige/skrive det højt og blotte sig, men han fik en kæmpe, umiddelbar respons.
“Så utrolig mange forfattere oplever det samme og er dybt frustrerede over stilheden,” fortæller han og tilføjer, at han i dag oplever at have nået et punkt som forfatter, hvor han ikke længere er “helt ukendt, men kun næsten ukendt”. Der er sket en bevægelse, et skub hen mod noget nyt med flere invitationer til at holde foredrag eller workshops og give inter-views.
Fantastisk litteratur
Amdi Silvestri skriver inden for forskellige genrer, men især fantastisk litteratur – horror, science fiction og fantastiske fortællinger.
“Som formand var et af mine mål, at også den fantastiske litteratur kom på dagsordenen. Jeg mener selv, at jeg har et ligeværdigt syn på litteratur, og læser lige så gerne minimalistisk socialrealisme som utopisk science fiction, og den skønlitterære gruppe skal være bred, der skal være plads til alle. Den fantastiske litteratur mødes dog ofte med fordomme, f.eks. at det da må være for børn, og det er min fornemmelse, at både forfattere og læsere ved for lidt om den genre.”
Lene Møller Jørgensen
