Forfatter og journalist Michael Holbek har de seneste 20 år skrevet adskillige bøger om og sammen med hovedsagelig kendte mennesker, bl.a. Keld og Hilda Heick og
realitystjernen Linse Kessler. Det kræver research, timelange samtaler gennem uger og måneder, lydhørhed, gensidig tillid og gennemlæsninger.
Biografier var store i 1990’erne, så overtog samtalebøgerne en del af markedet, og i 00’erne overtog den vinklede biografi. Biografien, som ikke kun er et levnedsforløb, men som har en historie med vendepunkter, nedture, opture, klimaks – og scener. Forfatter og journalist Michael Holbek leder især efter scener, når han skriver sine biografier. Levende, beskrivende scener. Under sin indledende research til bogen Jeg gør, hvad jeg vil om Linse Kessler stødte han på historien om dengang, hun savede sig ud af Haderslev Arrest. Hun var idømt halvandet års fængsel, men savnede sin lille datter så meget, at hun bare måtte se hende og – med hjælp fra en medfange – begyndte at save tremmerne for toiletvinduet over om natten. Det tog nogle døgn, i dagtimerne blev de friske savmærker dækket med skocreme, inden det til sidst lykkedes at save gennem tremmerne. Linse masede sig ud og flygtede over fængselsmuren.
”Den scene valgte jeg at åbne bogen på – jeg havde nok helt fra begyndelsen besluttet mig for den, selvom jeg ellers altid venter til sidst med at vælge og skrive indledningen. Men lige den her scene er så karakteristisk for Linse Kessler, den sætter en streg under, hvad der adskiller hende fra andre mennesker. Hun er sådan en, der nægter at bruge sikkerhedssele, spiser havregrød, mens hun kører bil, og gør lige, hvad der passer hende. Flugtscenen er også betegnende for titlen, Jeg gør, hvad jeg vil, og det er den røde tråd i fortællingen om hendes liv,” siger Michael Holbek.
De seneste omkring tyve år har han skrevet ca. en bog om året, og femten af dem er biografier, hvor han har portrætteret hovedsagelig kendte, nulevende personer. Han er dermed en meget erfaren og også anerkendt skribent på feltet. Han er ghostwriter, men ikke anonym – på forsiden af hans bøger står den portrætteredes navn efterfulgt af et ”i samarbejde med Michael
Holbek”.
”Bortset fra den første biografi, jeg skrev, som var med Stig Elling. Der insisterede forlaget på, at mit navn ikke skulle på forsiden, men stå på titelbladet. Siden har jeg dog krævet, at mit navn kommer på forsiden – jeg vil gerne have mit navn med, det er vel en slags visitkort for mig, og derudover ved læserne jo godt, at der er en forfatter indeover, så ingen grund til at skjule det,” siger han.
Michael Holbek insisterer også på at få del i bogens royalties, ligesom han også får del i bibliotekspengene. Derudover forhandler han sig ofte til et forskud med forlaget.
Som et eksempel på, at det er en vældig god idé at kræve at få del i bogens royalties, nævner Michael Holbek bogen Et liv på kanten fra 2005, som en journalist skrev sammen med tidligere jægersoldat B.S. Christiansen. Journalisten fik et engangsbeløb, men ingen royalties. Bogen blev en kæmpe succes, en bestseller, der har solgt op mod 300.000 eksemplarer. Ret træls for skribenten ikke at få del i den økonomiske succes, som siden er blevet fulgt op med flere bøger, hvor B.S. Christiansen samarbejder med en skribent.
”Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en toer med B.S. Christiansen, og det ville jeg gerne mod at få en del af royaltyen. Det sagde han nej til, og så ville jeg ikke være med,” fortæller Michael Holbek.
Research og interview i dybden
Michael Holbek er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og uddannet på Ekstra Bladet, hvor han efterfølgende arbejdede i en del år, inden han i forbindelse med en fyringsrunde bad om og fik en frivillig fratrædelse.
”Jeg drømte om at skrive i længere formater og om at skrive en bog. Dagen efter at jeg fik min fratrædelse, ringede Ekstra Bladets Forlag og spurgte, om jeg ville skrive en bog sammen med en mand, hvis far havde været SS-soldat.”
Det blev til en journalistisk bog, og derefter tog Michael Holbek en tur rundt til de store forlag, præsenterede sig og drak en kop kaffe med redaktørerne. Senere kontaktede Lindhardt og Ringhof ham og spurgte, om han var interesseret i at skrive en bog om og med Stig Elling, direktør i rejsebureauet Star Tour og kendt fra bladene som ”Danmarks rejsekonge”.
Michael Holbek sagde ja, og dermed blev Hele sandheden hans første vinklede biografi.
”Jeg begynder altid med at læse alt, hvad jeg kan finde om personen, inden jeg interviewer. Det passer mig godt at interviewe i dybden, og jeg bruger de første interviews til at få et samlet overblik, danne en tidslinje og finde de vigtige perioder i hovedpersonens liv. Som journalist er jeg trænet i at vinkle, og Stig Elling var meget åbenhjertig. Selvom han var blevet interviewet mange, mange gange, var det første gang, han fortalte om sin opvækst med en stærkt alkoholiseret far, en psykisk syg mor og om at være bøsse. Tre brudlinjer, og så ledte jeg efter scener og fandt ret hurtigt ud af, at vinklen på fortællingen om Stig Elling var et menneske, som levede af at sælge solskin til folket, men hvis personlige liv var gemt væk i mørket, i skyggen,” siger Michael Holbek.
Han lægger sig ikke fast på eller skriver kontrakt på et bestemt antal interviews, som sagtens kan løbe op i hundredvis af timer tilsammen. I nogle tilfælde op til 100 timer på optageren og mange timer uden.
”Man skal være sammen et stykke tid for at begynde at stole på hinanden og skabe et tillidsrum. Jeg plejer at sige, at jeg vil vide alt – også det, der ikke skal med i bogen. Og så skal jeg finde frem til hovedpersonens tone, til musikken i sproget.”
Bogen er som en lotteriseddel
Fra 2011 og ti år frem kørte realityprogrammet Familien på Bryggen med Linse Kessler som den centrale hovedperson, og da Michael Holbek fik opgaven med at skrive den første Linse Kessler-bog – han har skrevet fem i alt – overvejede han sprog og tone meget.
”For hvordan oversætter man reality til bog? Jeg læste på programmets og på Linses egen
Facebook-side og kunne se, at følgere og fans ikke nødvendigvis var stærke læsere. Men Linse er en god fortæller, så jeg besluttede at skrive i talesprog – det er den eneste bog, jeg har skrevet i talesprog. Korte sætninger, hovedsætninger, korte kapitler, lixtallet er på 25, og så henvender hun sig direkte til læseren – ”… og hvad tror I så, at jeg gjorde?”. Bogens paginering og kapiteloverskrifter er trykt i lyserød, fordi det er Linses yndlingsfarve. Jeg er stolt af den bog.”
Alligevel var både forlag og forfatter i tvivl om, hvordan bogen ville blive modtaget af læserne. Det var lidt en lotteriseddel, siger Michael Holbek. Men der viste sig at være gevinst på sedlen: Jeg gør, hvad jeg vil fra 2015 er indtil videre solgt i 100.000 eksemplarer og sælger stadig.
Tillid mellem forfatter og hovedperson er helt nødvendig, og hovedperson og bogens redaktør får tilsendt kapitlerne til gennemlæsning, efterhånden som arbejdet skrider frem. Det kneb med at få Linse Kessler til at læse med. Ikke fordi hun ikke kan, hun gad bare ikke. Så læste Michael Holbek dem højt for hende, hvilket fungerede godt med en bog skrevet i talesprog.
Ligesom Michael Holbek ikke på forhånd aftaler eller ved, hvor mange timer det er nødvendigt at interviewe, så står der heller ikke i hans kontrakter, hvad der skal ske, hvis hovedpersonen fortryder og springer fra projektet. Det er sket for ham én gang.
Han skrev en bog med tre hovedpersoner:
Linse Kessler, hendes mor, Ann Christiansen, kaldet Mopper, og Linses datter, Stephanie Salvarli, kaldet Geggo. Manuskriptet var skrevet og godkendt, satsen lavet, og der var en uge til trykstart, da Geggo sprang fra. Hun havde alligevel ikke lyst til at se sit liv på tryk, sort på hvidt.
”Det var … ja. Jeg snakkede med forlaget og var også en tur forbi Anne Koldbæk (jurist i Dansk Forfatterforening, red.), men der var ikke noget at gøre, ud over at jeg fik lov til at beholde forskuddet.”
Ann Christiansen døde ret kort tid efter, og et års tid senere kontaktede Linse Kessler Michael Holbek og sagde, at hun gerne ville lave en bog om sit forhold til Mopper, og derfor blev en del af materialet fra den aflyste bog alligevel brugt.
Det er ikke et terapiprojekt
Hans biografier er bestillingsopgaver fra forlag, og kun én gang er et af hans egne mange forslag gået igennem. Det blev til Efter krigen: kampen for et nyt liv med Christian S. Richardson, en ung dansk krigsveteran, som mistede begge ben ved en bombeeksplosion i Afghanistan.
”Den er fra 2012, og jeg tvivler meget på, at jeg kunne få den antaget i dag. Der skal kendte mennesker til, før et forlag vil investere i en biografi.”
Flere af Michael Holbeks biografier er solgt i store oplag, f.eks. solgte Duet for livet med Keld og Hilda Heick omkring 50.000 eksemplarer. Han har også skrevet Se mig i dag med musiker Wafande, Fri mand med skuespiller Thomas Bo Larsen og Viljen er alt med Tine Aurvig-Huggenberger.
I ugerne og månederne efter en udgivelse får han altid mails fra mennesker, som gerne vil have ham til at skrive deres historie. En stor del af dem ulykkelige unge med en diagnose, spiseforstyrrelse eller anden form for selvskade.
”Det er jeg nødt til at sige nej til. Jeg skriver venligt tilbage og siger, at det er en meget dårlig idé at fortælle sin historie, mens man er i krise. Det er ikke et terapiprojekt, selvom det for nogle kan åbne for refleksioner og selvindsigt at tale om svære perioder, som de måske aldrig tidligere har fortalt nogen om,” siger han.
På trods af de mange bøger og gode salgstal kan Michael Holbek ikke leve udelukkende af sit forfatterskab, og han underviser og løser kommunikationsopgaver ved siden af. Og så har han skrevet den skønlitterære roman Strøm, der udkom sidste år, fiktion, men stærkt inspireret af hans egen opvækst og familie. Romanen blev nomineret til DR Romanprisen 2023.
”Historien havde jeg haft lyst til at skrive i mange år, og hvorfor kun skrive andre menneskers? På mange måder kunne jeg bruge erfaringerne fra biografierne, da jeg skrev – jeg stillede de samme spørgsmål til mig selv, ved, hvordan man bygger en interessant fortælling op, vinkler og finder scener.”
I øjeblikket arbejder Michael Holbek på sin anden skønlitterære roman, en historisk roman, som kræver masser af research. Han udelukker ikke, at han måske kan skrive en biografi ved siden af sit eget projekt, men hvis han skal give et godt råd til andre forfattere, der overvejer ghostwritervejen, så bliver det:
”Gør det, fordi du synes, at det er interessant eller sjovt. Du skal ikke gøre det for at blive rig.” ※
Lene Møller Jørgensen
